Sådan har Danmark på få år fået næsten to hundrede tusinde flere ikke-vestlige indbyggere: familiesammenføringer og fødsler

Arkivfoto af tilfældige mennesker fra København: Privat

Danmark ændrer sig usynligt, og det har ikke noget med tilstrømningen af asylansøger at gøre.

 

Da udlændinge og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) den 30. september offentliggjorde de seneste autoriserede asyltal, lå de på 437 asylansøgere for årets første ni måneder.

 

Og det fik Tesfaye til at juble:

 

”Vi har historisk lave asyltal for tiden. Det betyder, at vi nu kan lukke et par asylcentre. De lave tal betyder også, at vi kan bruge penge på at hjælpe flere flygtninge tættere på konflikterne,” udtalte han i en pressemeddelelse og fortsatte:

 

”Og på vores eget velfærdssamfund. Derfor er jeg godt tilfreds med, at færre søger asyl i Danmark. Og jeg håber, at vi kan fastholde den positive udvikling.”

 

Men man stikker befolkningen blår i øjnene

Det er at stikke befolkningen blår i øjnene, hvis man hævder at et aktuelt lavt asyltal vil få afgørende indflydelse på det danske velfærdssamfund.

 

Uanset hvor lavt asyltallet er, så er der sat en udvikling i gang, der ikke kan stoppes.

 

Og den udvikling handler ikke om antallet af asylansøgere, men om konsekvenserne og ikke mindst om familiesammenføringer, børnefødsler og tildeling af danske statsborgerskaber.

 

Fra lidt over 300.000 til lidt over en halv million

Den Korte Avis har kigget på udviklingen siden 1. januar 2007 og til og med 31. december 2019.

 

Grunden til valget af 2007 skyldes, at Danmarks Statistik ikke registrerer børnefødsler fordelt på etnicitet længere tilbage end til det år, så vi tager den derfra.

 

I perioden fra 1. januar 2007 og til og med 31. december 2019 fik i alt 44.140 asylansøgere opholdstilladelse i Danmark.

 

Men samtidig steg antallet af personer med ikke-vestlig baggrund i samme periode med næsten 200.000 fra lidt over 300.000 tilbage i 2007 til lidt over en halv million i 2019.

 

Med i det tal er også indvandrere fra Indien og Kina med flere asiatiske ikke-muslimske lande, men de er så få i forhold til det overordnede billede, at de ikke gør nogen forskel af betydning.

 

Familiesammenføringer og fødsler

Så vi tager udgangspunkt i de 44.140 flygtninge, der i perioden fik asyl og ser på konsekvenserne.

 

Og de står lysende klare.

 

I den nævnte periode fra 1. januar 2017 og til og med 31. december 2019 blev flygtninge i Danmark familiesammenført med i alt næsten 24.000 personer, der fordeler sig på 8.989 ægtefæller og 14.998 medfølgende børn.

 

Den udvikling er ikke til at stoppe, da enhver flygtning i forholde til de internationale konventioner, Danmark har tilsluttet sig, har krav på familiesammenføring.

 

En anden udvikling, der heller ikke er til at stoppe, er børnefødsler, og her blev der i samme periode født ikke færre end 100.958 børn af kvinder med ikke-vestlig oprindelse.

 

Så samtidig med, at der i den nævnte periode blev givet asyl til 44.140 flygtninge, steg den ikke-vestlige befolkning med yderligere små 125.000 personer.

 

Hvad fødslerne angår omfatter de dog også indiske og kinesiske flere fødte børn.

 

Bliver født som danske statsborgere

Med virkning fra juli 2014 fik regeringen Helle Thorning-Schmidt (S) med sit røde flertal gennemført, at alle børn, der bliver født med mindst en forælder, der er dansk statsborger, automatisk får dansk statsborgerskab ved fødslen.

 

Nu opgiver Danmarks Statistik hverken kvartals- eller halvårstal på fødsler, så vi bliver nødt til at nøjes med at se på udviklingen fra 2015 og til og med 2019.

 

I løbet af disse fem år blev der i alt født lidt over 45.000 børn af en moder med ikke-vestlig oprindelse.

 

Men ud af dem blev lidt over en tredjedel eller i alt næsten 16.000 børn født af en ikke-vestlig mor med dansk statsborgerskab og blev dermed født som danske statsborgere.

 

Og det er endda et minimumstal, da Danmarks Statistik ikke oplyser faderens, men kun moderens statsborgerskab.

 

Så en mor med somalisk statsborgerskab kan udmærket have født et barn, der bliver registreret med dansk statsborgerskab, hvis Folketingets store flertal af givet barnets far det eftertragtede rødbedefarvede pas.

 

Ingen grund til jubel over få asylansøgere

Så der er ingen grund til jubel over få asylansøgere, men til gengæld grund til seriøst at overveje, hvordan man stopper den udvikling, der baseret på de facts, der her er beskrevet.

 

Og med den kritikløse uddeling af fødselsstatsborgerskaber, er man kommet endnu længere ud på en glidebane i retning af et muslimsk parallelsamfund uanset dansk statsborgerskab eller ej.

 

Muslimer afskaffer jo ikke deres religion og de problemer, denne religion medfører for samfundet, blot fordi de har fået et dansk pas.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…