Hvert tredje år deltager en række vestlige lande og også andre medlemmer af OECD, de udviklede landes samarbejdsorganisation, i de såkaldte PISA-undersøgelser, hvor grundskoleelever på 15 år (i 9. klasse i Danmark) skal igennem en række prøver i læsning, matematik og naturvidenskab.
Der har været kritik af PISA-prøverne gennem årene, men det fjerner ikke den afgørende kvalifikation, som PISA leverer, nemlig en høj grad af forudsigelse for, hvordan eleverne vil klare sig senere hen. PISA-tests er derfor alt andet end trivielle.
Sverige har som bekendt givet en millionstor gruppe ikkevestlige personer adgang til Sverige siden år 2000. Ca. 1.600.000 med ikkevestlig baggrund er det blevet til på 20 år.
Folkeskolens nedtur begyndte i 2003
Groft sagt har man som land gjort det fornuftigt, hvis gennemsnitsscoren i PISA er over 500. I år 2000 scorede Sverige ca. 517. Derpå begyndte nedturen i 2003, 2006, 2009 og 2012. Der var tale om et uafbrudt fald ned til kun ca. 481 i 2012.
Det blev der talt meget om i de svenske medier dengang, og fra politisk hold lød det, at nu måtte der sættes ind på at forbedre de dårlige resultater.
Og sandelig om ikke snittet i 2015 røg op på omtrent 495 og i 2018 yderligere i vejret til ca. 505.
En succeshistorie ser det ud til. Dygtige svenske politikere og undervisere har sat ind, så det kan aflæses.
Opturen byggede på falske tal
Desværre ikke.
Opturen byggede på falske tal.
Det er kommet frem en lang artikel i dagbladet Expressen, der er et etableret medie.
Myndighederne har i strid med PISAs regler udelukket hele 11 pct. af eleverne fra at deltage.
Det er den højeste andel af alle 65 deltagende lande. Normalt må maksimalt 5 pct. udelukkes fra prøverne.
De elever, der er fjernet fra undersøgelsen er især indvandrere, skriver ekspressen.
De rigtige tal ville have vist et langt dårligere resultat
Hvis reglerne var blevet fulgt ville resultatet fra den svenske folkeskole havde været langt værre, og det resultatet ville være dårligere og dårligere år for år.
Expressen har derpå forsøgt at beregne, hvor meget lavere Sverige ville ligge, hvis kun en langt lavere andel ikke skulle tage testen. Mellem 5 og 13 point er svaret i læsning, nogenlunde det samme i matematik og naturvidenskab.
Professor i nationaløkonomi Magnus Henrekson udtaler dog til avisen, at selv 13 point lavere sandsynligvis er for lavt sat, eftersom det er blevet forudsat, at de elever, der ikke tog prøven, ville have klaret sig som gennemsnittet af alle elever. Det er selvfølgelig usandsynligt, fordi de borttagne elever næsten alle som en vil være meget svage fagligt.
Ifølge PISAs regler kan man udelukke elever med forskellige handicaps af psykisk og fysisk art, eller hvis eleverne har modtaget svenskundervisning i under et år. Det er dog ikke muligt at få oplyst, hvor mange fra hver af disse tre grupper der har været tale om, fordi de svenske myndigheder ikke opgør det, en selvstændig skandale.
En meget stor andel af de elever der var tilmeldt dukkede slet ikke op
Det er også kommet frem, at Sverige er det land, hvor den største andel af elever, 13,5 pct., slet ikke dukkede op til prøven. I hele OECD var snittet på 9,9 pct., en signifikant forskel.
Det må formodes, at elever, der var indstillet til at tage prøven, men ikke indfandt sig, alt andet lige har været fagligt svagere elever.
De svenske myndigheder har oven i købet påstået, at PISA-prøverne er frivillige, hvilket ikke er tilfældet. De er ikke mere frivillige end andre prøver.
Expressen har skrevet en meget lang og grundig artikel om dette. Alt tyder på, at de svenske resultater i både 2015 og 2018 er blevet kunstigt højere ved især i 2018 at udelade en langt større andel end det tilladte.
En sådan skandale burde selvsagt få konsekvenser.
De reelle data ville sandsynligvis vise, at Sverige synker for hver gang, at disse PISA-tests tages, fordi Sverige for hver gang vil have en større og større andel af eleverne med ikkevestlig baggrund.
Vi ved også herhjemmefra, hvor ringe mange ikkevestlige grupper klarer sig i skolen.
At læse om Sverige er som at overvære en trafikulykke i langsom gengivelse. Det går kun én vej i disse år i landet på den anden side af Øresund, og det er den gale.
Læs også Fria Tider