Video: Kvinde skubbede anden kvinde ud foran bus efter skænderi – indvandring trækker mere vold i hverdagen med sig

Foto: Politiet

To kvinder kom op at skændes foran en forretning i London.

 

Den ene kvinde, som vi viser et foto af, havde to børn ved hånden. Hun puffede til den anden kvinde, der så ud til at være i 60’erne. Offeret led i første omgang ikke nogen overlast og gik sin vej.

 

Men kvinden med børnene ville ikke lade hende slippe så let. Hun fulgte efter hende gennem flere gader. Og så gennemførte hun et dødsens farligt angreb på offeret.

 

Opgøret fandt sted i Pimlico, et kvarter i Londons centrum. Man ser forløbet på videoen her:

(artiklen fortsætter under video …)

https://www.youtube.com/watch?v=txGS0btO1nU

Ved en fodgængerovergang gav forfølgeren offeret et kraftigt skub i ryggen med skulderen.

 

Offeret faldt forover – ud foran en bus. Det kunne meget vel have kostet hende livet. Men den vågne buschauffør nåede lige at træde hårdt på bremsen.

 

Kvinden røg så i stedet ind i bussens fordør med hovedet forrest. Hun slog sig i hovedet og fik et sår, men undgik døden. Udover såret i hovedet slog hun ankler, skinneben og knæ.

 

Ingen anger over, hvad hun havde gjort

Kvinden, der skubbede, var tilsyneladende fuldstændig kold over for, hvad hun havde gjort. Der var ingen form for hjælp eller undskyldning til offeret bagefter.

 

Andre mennesker ilede derimod til for at hjælpe den sårede og stærkt chokerede kvinde.

 

På det nærbillede af gerningskvinden, som vi bringer her, ser hun ikke det fjerneste angergiven ud. Snarere forurettet og aggressiv.

 

Efter overfaldet greb hun bare fat i børnene og gik sin vej.

 

Kriminalbetjent Samantha Edwards, der leder efterforskningen af overfaldet, siger til Daily Mail: ”Dette var et uprovokeret angreb, der kunne have haft langt alvorligere konsekvenser.”

 

Det modbydelige optrin fandt sted i maj 2018. Men politiet kunne dengang ikke komme videre med sagen.

 

Så dukkede den video, som vi bringer her, op. Det har sat fornyet skub i politiets arbejde med sagen.

 

Man appellerer nu til folk, der måtte genkende den voldelige kvinde på videoen, om at henvende sig øjeblikkeligt til politiet.

 

Ikke-vestlig indvandring og voldskultur

Europa har modtaget en massiv indvandring fra ikke-vestlige lande. En betydelig del af disse lande er præget af en voldskultur. Når der opstår konflikter i hverdagen, bliver der brugt mere vold og grovere vold, end man har været vant til i de europæiske lande.

 

Men denne voldskultur i hverdagen slår nu stadig stærkere igennem i vores del af verden.

 

Noget af det hænger sammen med, at værdier og normer går i opløsning hos os selv. Men meget af det kommer til os via masseindvandringen fra ikke-vestlige lande. Det gælder ikke mindst indvandring fra Mellemøsten og Afrika.

 

Det vides ikke med sikkerhed, om kvinden, der skubbede den anden kvinde ud foran bussen, har rødder i en sådan voldkultur.

 

Men man må i hvert fald konstatere, at hendes forsøg på at skubbe en anden kvinde ud foran en bus var grov vold, og at denne type vold slår stærkere igennem i europæiske samfund end før.

 

Mange unge går med kniv

I vores lande har der ikke været tradition for at håndtere konflikter i hverdagen på en så brutal facon.

 

Desværre er dette ikke noget enkeltstående tilfælde. Holder man sig bare til Storbritannien, er voldsforbrydelser i kraftig stigning.

 

Alene i London har der foreløbig været 29 mord i år. I året frem til september 2018 steg voldskriminaliteten i hovedstaden med næsten 20 procent.

 

Især er Storbritannien i stigende grad plaget af knivoverfald. Landets rigspolitichef, Cressida Dick, har ifølge Daily Mail sagt, at unges knivvold nu har nået et niveau, som hun aldrig før har set.

 

Politichefen kalder ungdomsvoldens generelle niveau for ”bekymrende”.

 

Alene i mandags var der seks forskellige knivangreb i London. To af ofrene var 17-årige drenge, resten var mænd i alderen 18-24 år.

 

Det er blevet helt normalt blandt unge i specielt visse indvandrermiljøer at gå med kniv, når man er ude. Og desværre er det altså også blevet stadig mere almindeligt, at man bruger sin kniv – ofte i tilfældige konfliktsituationer på gaden.

 

Brutal adfærd flytter ind i vores samfund

Men den stigende voldskultur viser sig altså også på andre måder. Og det gælder ikke kun blandt de unge.

 

Der er jo noget helt galt, når et skænderi mellem to kvinder foran en forretning, fører til, at den ene skubber den anden ud foran en bus.

 

Tilsyneladende fortrød hun det overhovedet ikke. Hendes attitude virkede nærmest, som om hun mente, at hun var i sin gode ret til at gøre det.

 

Den slags har vi været vant til at forbinde med et råt og brutalt samfund. Men nu flytter kulturen fra den slags samfund altså i stigende grad ind midt i de europæiske lande.

 

Videoen her giver et skræmmende indtryk af, hvad der er i gang.

 

Storbritannien har ikke bare problemer med Brexit-kaos. Landet har slet ikke haft styr på den ikke-vestlige indvandring og dens konsekvenser.

 

Det mærkes i hverdagens vold.

 

https://www.dailymail.co.uk/news/article-6854971/Shocking-moment-mother-shoulder-barges-woman-path-coming-BUS.html

Del på Facebook