Supervine fra Sierra Nevada 

De fleste, som har været på badeferie i det spanske Andalusien, har utvivlsomt beundret bjergmassivet Sierra Nevada med dets snedækkede toppe i 3.300 meters højde. Her kan man på moderne skianlæg og pister helt hen i maj måned nyde udsigten til Middelhavet og glæde sig over synet af grønne vinmarker, som klatrer op over bjergplateauerne i 1200-1500 meters højde. Den luksus er der ikke mange turistmål i verden, om overhovedet nogen, som kan tilbyde sine gæster: Skiløb om formiddagen, havbad om eftermiddagen og lokale topvine til middagen om aftenen. Olé.

 

Rent geografisk vokser druerne i det vindistrikt, som officielt hedder Denominación de Origen Protegida Viños de Calidad de Granada. Kystlinjen til havet kaldes Costa Tropical, og inden for området dyrkes omkring 5.500 hektarer, som kaster et udbytte på 30-40 millioner kg druer af sig.

 

Fine dyrkningsforhold

Umiddelbart skulle man ikke tro, at Andalusiens brandvarme klima med ringe nedbør og sol i lange baner kunne være egnet til vindyrkning. Men når bønderne placerer deres marker op ad Sierra Nevada i den nævnte højde, så er temperaturerne lavere, hvilket skyldes blide, kølige briser fra Middelhavet, der neutraliserer heden fra bjergenes højslette.

Forskelle i døgnets temperaturer medvirker også til en længere modningsproces. Jordbundsforholdene i Granada bidrager også positivt til dyrkningsprocessen. Jorden er posør, leret og rig på skifer, og desuden ligger hele området oven på et underjordisk vandreservoir, der opretholdes af smeltevand fra Sierra Nevada, og som vinstokkene kan sende sine 6-8 meter lange rødder ned i og slukke tørsten.

 

Historie

Der blev drukket masser af vin i Granada, både mens romerne og ikke mindst mens de arabiske maurere regerede over Sydspanien. Koranens forbud mod alkohol var ifølge optegnelserne sat på stand by. Vin og oliven var den store handelsvare i Middelhavsområdet, og sådan fortsatte det op til vor tid, men kvaliteten var der ikke så meget at skrive om.

Det blev der først for alvor ændret ved i starten af vores århundrede, da tre vinproducenter i 2005 tog initiativ til at organisere vindyrkningen gennem regler til højnelse af kvalitetsniveauet.

 

Fornyelse

Som led i fornyelsesprocessen blev der taget initiativ til at revitalisere de oprindelige druetyper, specielt hvidvinsdruer som Vijiriego, Muscatel og Pedro Ximénez, mens der blev sat fokus på rødvinsdruer som Tempranillo, Garnacha og Syrah.

Også internationale druer som Sauvignon Blanc, Chardonnay, Viognier, Cabernet Sauvignon, Grenache, Merlot, Syrah og Petit Verdot, der er tilpasset de særlige klimatiske forhold, er nu en del af produktionsmaterialet.

 

Alle disse tiltag resulterede i, at man i 2010 kunne sælge sin vin med oprindelses- og kvalitetsbetegnelse.

 

Hos D’Wine i Aalborg

En af de vingårde, som tog lederskab, er Bodegas Señorio de Nevada i landsbyen Vilamena. Det ejes af Antonio Gimeno og omfatter udover vineriet og hotel og restauration. Det har status som vinområdets bedste.

Læs også
Gode vintilbud til kriseplagede danskere

 

Vinproduktionen ledes af kældermester Chema Concustell(foto). Han har været på gården siden 2004 og har stået for en total omlægning af driften sammen med den franske direktør for ønologi i Pauillac, dr. Christophe Coupez.

 

Dette mix af personligheder betyder, at vinene har præg af fransk raffinesse, som kombineres med spansk temperament. I Danmark repræsenteres bodegaen af vinimportøren D’Wine i Aalborg, og sortimentet består af én hvidvin og tre rødvine:

 

 2017 Blanco. Druesorter: Viognier og Vijiriego. Frisk og elegant ledsager til fisk og lystkød. Normalpris: 189 kr. – Tilbudspris 100 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker. 

 

 2015 Bronze. Druesorter: Merlot, Garnacha/Grenache, Cabernet Sauvignon og Syrah. Krydret og aromatisk vin med noter af Eukalyptus, der er velegnet til simremad. Normalpris 179 kr. – Tilbudspris 99 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker. 

 

Læs også
Vin til bod, bøn og faste

 2018 Club de Barrica. Druesort: 100% sent høstet Syrah. Kraftig og intens vin med lang fadlagring på franske og amerikanske egetræsfade. Forlanger modstand fra en gedigen oksesteg. Normalpris 199 kr. – Tilbudspris 110 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker. 

 

 2015 Plata. Druesorter: Sent høstet Syrah, Petit Verdot og Cabernet Sauvignon. Masser af frugt med strejf af lakrids og grøftekantsblomster, som passer fint til vildt. Normalpris: 219 kr. – Tilbudspris 110 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker. 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…