Stort islamistisk netværk var på vej til at gennemføre uhyggeligt terrorangreb i Danmark – politiet og PET fik det bremset i tide

Danskerne blev i dag mindet om, hvor alvorlig truslen fra islamistisk terror er.

 

Politiet og PET har afsløret et stort netværk af islamister i Danmark, som planlagde en omfattende terroraktion. Med massive og effektive aktioner i en stor del af landets politikredse fik man disse uhyggelige planer forpurret.

 

Der er tale om det alvorligste eller i hvert fald et af de alvorligste terrorforsøg i Danmark

 

Man har ransaget mere end 20 adresser og anholdt cirka 20 personer. Det vidner om netværkets enorme omfang – spændende fra Nordjylland til Københavns-området.

 

Ønskede at sprede død og ødelæggelse

Det vides ikke, om de formodede terrorister har forbindelse til Islamisk Stat eller andre internationale terrororganisationer.

 

Et af de store spørgsmål, der trænger sig på, er, om IS-terrorister, der er vendt tilbage fra Mellemøsten, har været involveret.

 

Alt tyder i hvert fald på, at disse islamister ønskede at sprede død og ødelæggelse i Danmark. Islamister er båret af et indædte had til et frit samfund som det danske.

 

I hvert fald nogle af de formodede terrorister er formentlig mennesker, som vores land har modtaget og givet husly. Dette er så takken.

 

De massive aktioner forhindrede, at man kunne advare hinanden

På et såkaldt doorstep-pressemøde onsdag klokken 17 informerede chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov fra Københavns Politi og chefpolitiinspektør Flemming Drejer, der er operativ chef i PET, om aktionen.

 

De kunne fortælle, at alle de mistænkte var blevet anholdt med en så omfattende indsats, at ingen kunne nå at advare de andre.

 

En række af de anholdte vil blive sigtet efter den såkaldte terrorparagraf, paragraf 114 stk. 1, og de fremstilles i grundlovsforhør i morgen.

 

Det islamistiske netværk har haft remedier til at fremstille sprængstoffer og var i besiddelse af våben.

 

”Vi gør vores yderste for at passe på Danmark”

Der er tale om det alvorligste eller i hvert fald et af de alvorligste terrorforsøg i Danmark.

 

Det understreger endnu engang, at der er mennesker, der har den islamistiske fanatisme, intentionerne og kapaciteten til at gennemføre store terroraktioner i Danmark.

 

På onsdagens doorstep-pressemøde sagde operativ chef i PET, Flemming Drejer: ”Vi gør vores yderste for at passe på Danmark.”

 

Den store og effektive politiaktion bekræftede dette.

 

Vi siger tak.

 

Bomberyddere i Greve

Ifølge en melding fra TV 2s reporter omkring klokken 20 var der politi til stede ved Gersagerparken i Greve. Politi med megafoner opfordrede folk til at holde sig væk. Der var også bomberyddere til stede. Et stort område var afspærret.

 

DSB indstillede klokken 20 togdriften mellem Solrød og Hundige i forbindelse med politiets terrorefterforskning, hed det. Skinnerne løber tæt på Gersagerparken.

 

Gersagerparken har tidligere været på regeringens ghettoliste.

 

Cirka en halv time senere meddelte TV2 at situationen var under kontrol og DSB planlagde at genoptage togdriften snarest.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…