Set fra et landbrugssynspunkt ligner Brexit mareridt og kaos

Den nye administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Anne Ahrnung, mener ifølge Landbrugsavisen, at der ikke er nogen gode løsninger på Brexit. Det ligner mere mareridt og kaos. Det gav hun udtryk for, da hun i sidste uge talte på DLG’s Vækstkonference i Ringsted.

 

Ifølge Anne Arhnung er der udsigt til store udfordringer for den engelske økonomi uanset om premierministeren får sin EU-aftale gennem det engelske parlament.

 

“Om ikke andet, så minder Brexit os om, de besværligheder der ligger i begrebet ‘tredjeland’, sagde hun. Et tredjeland betyder eksportcertifikater, toldsatser og forskellige varestandarder i et omfang, de fleste har glemt, påpegede hun, og fortsatte: ”Med Brexit påfører England sig et frivilligt fald i BNP på seks procent”.

 

Britiske landmænd mod no-deal-Brexit

De britiske landbrugsorganisationer er heller ikke begejstret ved udsigterne til Brexit. Organisationerne advarer ifølge Farmers Weekly om ”katastrofale virkninger” fra en ”hård” Brexit, dvs. i den såkaldte ”no-deal-situation”, hvor den forhandlede Brexit-aftale forkastes i det britiske parlament den 15. januar 2018.

 

En no-deal Brexit kan føre til en umiddelbar afhængighed af importerede fødevarer, med katastrofale konsekvenser for den nationale fødevare- og landbrugssektor.

 

I et fælles brev til parlamentsmedlemmer, har de 4 væsentlige landbrugsorganisationer – NFU, NFU Scotland, NFU Cymru og Ulster Farmers Union – opfordret til at “der tages alle nødvendige skridt” for at undgå Brexit uden aftale.

 

“Der er en meget reel risiko for, at en no-deal Brexit vil føre til en umiddelbar afhængighed af udenlandsk import produceret efter lavere standarder, mens mange britiske landbrug kæmper for at overleve”, siger organisationerne.

 

“Implikationerne er ikke kun for den indenlandske fødevareforsyning, men også for den bæredygtige forvaltning af britiske landskaber”.

 

Ifølge organisationerne er ulempen ved en no-deal Brexit at eksport kan blive bremset. UK kunne blive udsat for en handelsembargo rettet mod dyr og animalske produkter, da UK ikke umiddelbart vil være registreret som en EU-godkendt eksportør.

 

Regeringen i UK forventes at være nødsaget til at afstå fra importafgifter på fødevarer fra EU og 3. lande for a undgå inflation i fødevarepriserne. Samtidig kan britiske eksportører på EU-markederne blive mødt af importafgifter på 27 pct. på kylling, 46 pct. på lam og 65 pct. for oksekød.

Læs også
Regeringen er klar med en ny håndsrækning til tørkeramte landmænd

 

Importforsyningen af gødning, plantebeskyttelsesmidler, foder og maskindele kan blive hæmmet af nye nationale grænsekontroller.

 

Økologiske produkter fra UK vil ikke umiddelbart være anerkendt af EU. Certificeringsprocessen og godkendelsesprocedurer kan tage op til 9 måneder.

 

De britiske landbrugsorganisationer er ikke enige med de EU-modstandere, der mener at en no-deal-Brexit er prisen værd, fordi det muliggør en hurtig afvikling af EU-medlemskabet. Organisationerne mener ikke at de negative virkninger overvurderes og organisationerne her ingen tiltro til at disse virkninger hurtigt kan overvindes.

 

Landbrugsorganisationerne støtter Theresa May’s tilbagetrækningsaftale, som de ser som et middel til at undgå mange af problemer, som en no-deal vil indebære for britisk landbrug.

 

Ved at opretholde tæt overensstemmelse med EU-reglerne sikres uhindret adgang til EU-markederne i løbet af overgangsperioden på 21 måneder. Nordirland kan blive et problem, hvis det ikke lykkes at opnå enighed om de permanente handelsforhold mellem EU og EU efter udløbet af overgangsordningen i 2021.

 

Overlever den britiske regering afstemningen den 15. januar?

Læs også
Uvidende, frelste kunstnere blander sig i dyrevelfærds-debatten – mens Jens Hansen kæmper for at få det til at løbe rundt

For nærværende er det vurderingen at kun et mindretal af parlamentsmedlemmerne i det britiske Underhus, House of Commons, støtter EU-aftalen, der kommer til afstemning tirsdag den 15. januar 2019.

 

Tirsdag den 8. januar vedtog Underhuset et ændringsforslag til finansloven, der afskærer regeringen fra at hæve visse afgifter i tilfælde af no-deal-Brexit. Et yderligere ændringsforslag vedtaget onsdag den 9. januar, tvinger statsministeren til at komme tilbage til House of Commons med hendes “Plan B” for Brexit inden for tre dage, hvis regeringens Brexit-aftale med EU skulle blive afvist af parlamentsmedlemmerne tirsdag den 15. januar 2019.

 

I dette scenario vil parlamentsmedlemmerne have mulighed for at foreslå alternativer til regeringens planer, herunder tilslutning til en no-deal-Brexit eller afholdelse af en ny folkeafstemning.

 

Det kan også forventes, at hvis regeringen taber afstemningen den 15. januar 2019, vil regeringen blive mødt af et mistillidsvotum og krav om et parlamentsvalg.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…