Påskelammet forlanger god vin

Påsken, som vi fejrer i næste uge, er kirkens helligste begivenhed. Her festligholder vi Jesus’ korsfæstelse og opstandelse påskesøndag med spisning af lam i alle afskygninger. I kirkelige kredse mener man endog, at Jesus selv har kendt til denne spise, fordi det var sådan, at jøderne fejrede, at de var blevet udfriet af fangenskabet i Ægypten med Moses som frontfigur.

 

Skikken er efterfølgende blev overtaget af kristendommen, men med den tilføjelse, at lammet er et symbol på påskens budskab om, at Jesus blev ofret som et uskyldigt lam. Guds lam, som han kaldes i Biblen og i salmerne.

 

Dette kan vi så tænke over, når vi sidder rundt om det veldækkede påskefrokostbord og mæsker os med god mad, som vi alt efter gemyt skyller ned med øl og snaps eller med en særlig god vin i dagens højtidelige anledning.

 

Vinhandlerpanelet hjælper nedenstående med det rigtig valg.

 

Rødvin

 

Bodegas Asenjo & Manso, 2015 Silvanus Crianza, Ribera del Duero DO, La Horra. Valladolid, Spanien – Normalpris 219 kr. – Tilbudspris 135 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.

 

Bodegaen er et lille privatejet vinhus i Spaniens nok mest prestigefyldt vinområde, og ambitionerne er høje. For den daglige drift står den kvindelige vinmager, Natalia Calleja, som af ejerne har fået frie hænder til at udfolde sine fremragende innovative vinøse talenter. Det er resulteret i nogle enestående vine – omkring 150.000 om året, – og hvoraf de fleste er økologiske. Denne udgave er lavet på 100% Tempranillo-druer, som har vokset på 30-80 år gamle vinstokke.

 

Importør: D’Wine, Aalborg

 

Rozes, 2014 Quinta do Pégo Grande Reserva, Duoro DOP, Lamego, Portugal – Kampagnepris 169,95 kr. hos udvalgte Meny- og Sparbutikker samt hos Kvickly og SuperBrugsen. På tlf. 8641 9600 oplyses nærmeste forhandler.

 

Læs også
Supervine fra Mosel

Quinta do Pégo ejes af Amka i Randers, som har et tæt samarbejde med portvinshuset Rozes. Dette firmas vinmager Wouter Pienaar har stået for produktionen af vinen, der er baseret på fodtrampede druer af typen Touriga Nacional, Touriga Franca og Sousão. Resultatet er en elegant, kompleks vin, som absolut bør nyde fremme ved servering af f.eks. spidstegt lammekølle.

 

Importør: Amka, Randers

 

Domaine du Colombier, 2016 Crozes Hermitage AC-HC, Mercurol, Tain l’Hermitage, Rhônedalen, Frankrig – Påsketilbud 160 kr.

 

Det familiedrevne vinhus råder kun over 16 hektarer vinmarker, men de hører til gengæld til områdets bedste. Kvaliteten på vinen, der er stukket sammen af druesorterne Syrah, Marsanne og Rousanne, er superhøj. Farven er nærmest sort, og næsen er fuld af krydderi, ikke mindst mynte og solbær, som genopleves i smagen, som har en meget lang finale.

 

Importør: Sigurd Müller Vinhandel, Aalborg

 

Læs også
Lækre sommerlige vine til Pinse

Nugan Estate, 2013 La Brutta, South Eastern Australia, Willbriggie, Australien – Normalpris 149,95 kr. – Påsketilbud: 3 flasker for 200 kr. hos MENY.

 

La Brutta er fremstillet i bedste italienske stil af Cabernet Sauvignon og Sangiovese druer. Det mærkelige navn, der betyder ”Den grimme” relaterer til en australsk konstrueret V8 racerbil, som tilbage i 1980’erne deltog i konkurrencer på Monza-banen i Italien. Uden at vinde noget. Vinen derimod kommer ind på en vinderplads og er hverken grim, rå eller brutal.

 

Importør: GOBIvin, Valby

 

Château Malijay, 2015 Opus de Malijay, Plan de Dieu, Côtes du Rhône Village, Orange, Frankrig. Normalpris 149 kr. – Tilbudspris 99,85 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.

 

Journalistik kan som bekendt føre til hvad som helst, hvis man springer fra i tide. Sådan tog den franske TV-værtinde Aude Deltin springet og blev i 2013 kældermester på vinslottet, som hendes apotekerfar havde købt i 2007. Her jonglerer hun med Syrah og Grenache druer fra 80 år eller ældre vinstokke og får terroir og frugt til at gå op i en sublim enhed.

 

Importør: Propperiet, Brædstrup

Læs også
Hvide forårsvine på menuen

 

La Ferme du Mont, 2016 ”Premier Côte”, Côtes du Rhône AOP, Valréas, Rhônedalen, Frankrig – Normalpris 139,95 kr. – Tilbudspris 119,95 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.

 

Ejeren af vingården hedder Stephane Vedeau, og han er en af Rhônedalens nye stjerner, som fremstiller rige og saftige vine baseret på Grenache, Syrah og Mourvèdre druer. Druerne til denne vin har vokset på en mark, som grænser op til Châteauneuf-du-Pape. Når man får den i munden, er det første indtryk en klar smag af trøffel parret med ribs og vilde, sure kirsebær.

 

Importør: Theis Vine, Charlottenlund

 

Bodegas Pinord, 2016 Vaquos Roble, Ribera del Duero DO, Pesquera de Duero, Spanien – Normalpris 125 kr. – Tilbudspris 100 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.

 

Vaquos er en vingård, som firmaet Bodegas Pinord med base i Penedes i Catalonien erhvervede i 00’erne og opkaldte efter et af de stammefolk, der bosatte sig langs Duero-floden i det 6. århundrede før Kr. Vinen er med sin smagssammensætning af modne bær, lakrids og vanilje lige det, som lammeryggen sukker efter.

Læs også
Guigals nye superslot: Château de Nalys

 

Importør: Vinslottet, Greve

 

Château Pesquie, 2016 Edition 1912 Mont Ventoux AVP, Ventoux, Rhônedalen, Frankrig – Normalpris 119,95 kr. – Påsketilbudspris 69,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

Vinen er slottets hyldest til det nærliggende Mont Ventoux, hvis 1912 meters højde skiller bukkene fra fårene, når Tour de France-rytterne maser på for at nå over toppen. Druerne er plukket i 400 meters højde og består af 70% Grenache, 29% Syrah og 1% Cinsault og Carignan. Bouquet’en er præget af hindbær, vilde fuglekirsebær og sydfranske krydderier, og den frugtagtige og velafbalancerede smag forstærkes af, at vinen lagrer på stål- og cementtanke.

 

Importør: Philipson Wine, Kokkedal

 

La Compagnie Rhodanienne, 2015 Prestige, Côtes du Rhône ACRC, Castillon de Gard, Rhônedalen, Frankrig – Normalpris 89,95 kr. – Tilbudspris 55 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.

Læs også
Vine til lune forårsaftener

 

Vinen er fremstillet på en druesammensætning af Syrah, Grenache og Mourvèdre udtænkt af tredjegenerationsvinmageren Jean Berteau. Duften er sammensat af en palet af røde bær, mens smagen er fyldig uden at være overvældende og er præget af brombær og sorte moreller. Er en god ledsager til lam.

 

Formidler: Mega Vin, Odder

 

Cantina Cielo E Terra, 2016 Passaia, Rosso Toscana IGP, Montorso Vicentino, Toscana, Italien – Normalpris 69 kr. – Påsketilbud: 6 flasker for 300 kr. På tlf. 20403046 oplyses nærmeste forhandler.

 

Kombinationen af Sangiovese og Merlot druer og de klimatiske forhold i Toscana giver en blød og venlig vin, som samtidig byder på god fyldighed og balance mellem frugt og syre. Den fungerer godt sammen med lammekoteletter ledsaget af en sauce bagt op på panden omkring Dijonsennep.

 

Importør: Fortium Wine, Hinnerup

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…