Onsdag havde Ældresagen arrangeret en paneldebat om ret til tidligere pension for mennesker med nedslidende arbejde.
Her deltog alle opstillingsberettigede partier, de fleste med partiledere.
Der er tilsyneladende bred enighed om, at mennesker der er slidt ned, skal have mulighed for at forlade arbejdsmarkedet tidligere. Men der hænger nogle store spørgsmålstegn over debatten. Og det hænger måske sammen med, at den er startet over hals og hoved lige op til valget.
For det første bør politikerne være bevidste om og glæde sig over, at et stærkt stigende antal mennesker over 65 år bliver på arbejdsmarkedet. Og det danske samfund kan kun håbe på at det fortsætter sådan. Det må politikerne ikke stille sig i vejen for.
For det andet skal forhandlingerne om tidlig pension sikre at det kun er de nedslidte, der kan benytte ordningen. Det er nemlig ikke helt nemt at styre, hvem der får adgang til sådanne ordninger.
Politikerne skal altså gå på to ben i debatten om differentieret pensionsalder. De skal tage hensyn til de nedslidte på arbejdsmarkedet. Men de skal sikre sig, at der ikke bliver lavet ordninger, der trækker folk ud af arbejdsmarkedet, som alle har glæde af at være i arbejde.
Netop nu er der forhandlinger i Beskæftigelsesministeriet, hvor man passende kan have sidde til med sig:
På blot ti år er dobbelt så mange pensionister i fuldtidsjobs
Under den forudsætning, at pensionsalderen er 65 år, viser det sig, at folk, der har nået pensionsalderen i stigende grad bliver på arbejdsmarkedet.
De kan umuligt være nedslidte. Tværtimod.
Alene i perioden 1. marts 2008 og til og med 1. marts 2018 er antallet af arbejdstagere i alderen 66 år og derover i fuldtidslønmodtagerstillinger blevet mere end fordoblet ifølge tal fra Danmarks Statistik.
Den 1. marts drejede 2008 det sig om i alt 16.519 personer, hvoraf de 1.364 var over 75 år.
Ti år senere var det antal som nævnt mere end fordoblet.
Den 1. marts 2018 var antallet af fuldtidsansatte lønmodtagere i alderen 66 år og derover således steget til 39.303 personer fuldtidsbeskæftigede på arbejdsmarkedet, og af dem var ikke færre end 3.201 over 75 år gamle-
Langt over halvdelen er mænd
Danmarks Statistik oplyser i den forbindelse ikke noget om brancher, men ser man på, hvordan mænd og kvinder fordeler sig efter erhverv, er det fortrinsvis mænd, der er beskæftigede som håndværkere.
Og det afspejler sig formentlig også i statistikkerne.
Af de 16.519 lønmodtagere over 66 år, som den 1. marts 2008 var fuldtidsbeskæftigede, var de 11.904 mænd og de 4.615 kvinder.
I aldersgruppen 75 år og derover var der blandt de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i alt 1.000 mænd og 384 kvinder.
Ti år senere var fordelingen den samme.
Af de 39.303 lønmodtagere over 66 år, som den 1. marts 2018 var fuldtidsbeskæftigede, var de 11.570 kvinder.
I aldersgruppen 75 år og derover var der blandt de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i alt 2.364 mænd og 837 kvinder.
Pensionisterne udgør en stigende del af arbejdsstyrken
Skærer men igennem Mette Frederiksens snak om stadigt flere nedbrudte lønmodtagere, viser kendsgerningerne i form af tørre tal en helt anden udvikling.
Således udgør folk, som ifølge den nuværende lovgivning er berettiget til at på folkepension, når de bliver 65 år gamle, en stadigt stigende del af arbejdsmarkedet som fuldtidslønmodtagere.
Den 1. marts 2008 var der ifølge Danmarks statistik i alt 2.278.353 fuldtidsansatte lønmodtagere i Danmark.
Af dem udgjorde de pensionsberettigede i alderen 66 år og derover med 16.519 fuldtidsansatte lønmodtagere i alt 0,7 procent.
Ti år senere udgjorde pensionisterne i aldersgruppen 66 år og derover den 1. marts 2018 i alt 1,7 procent af de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med i alt 39.303 ud af en samlet arbejdsstyrke på 2.267.520 lønmodtagere.
Når én antilope løber, løber alle antiloper
Blandt de østafrikanske stammers mange rammende sammenligninger mellem menneskers og dyrs fælles reaktioner lyder én af dem blandt andet:
”Når én antilope løber, løber alle antiloper”.
Den situation er vist meget karakteristik for den nuværende politiske situation i Danmark her op til valget, hvor stort set alle partier nu galopper afsted efter Mette Frederiksen af skræk for, at hun skal tage patent på, at det er nedbrydende for helbredet at arbejde som håndværker.
Det endda på trods af, at hun for mindre end et halvt år siden udlovede en dusør på 50.000 kroner til enhver, der ville tage en såkaldt helbredsnedbrydende uddannelse.
Kilder til denne artikel:
https://www.statistikbanken.dk/10312 (Tabelkode: LBESK60)
https://www.statistikbanken.dk/10312 (Tabelkode: LBESK22)
Læs også:
