Udlændingepolitikken spiller en helt afgørende rolle i den interne debat, som nu føres i Venstre i forhold til valg af næstformand.
Men man debatterer på en temmelig speciel måde.
Det er ikke så meget en debat mellem Inger Støjbergs synspunkter og Ellen Trane Nørbys synspunkter. Faktisk har Trane Nørby aldrig fremlagt et samlet bud på, hvor hun står i udlændingepolitikken.
Debatten kører derimod for eller imod Inger Støjberg.
Her støder man straks ind i det næste mærkelige træk ved den interne Venstre-debat:
Den handler ikke ret meget om virkeligheden. Den handler heller ikke ret meget om, hvilke politiske udspil Inger Støjberg er kommet med på udlændingeområdet.
Den handler om ”tonen”.
Tonen og kagen
Støjbergs modstandere i partiet vover sig stort set ikke frem med en kritik af den konkrete udlændingepolitik, som Støjberg har stået for.
De kritiserer hendes ”tone”. Og når debatten går om ”tonen”, så lander man næsten hver gang ved den kage, som hun i 2017 lod sig fotografere med, da stramning nummer 50 i udlændingepolitikken var blevet gennemført.
Dette stunt var en dårlig idé. Man bør ikke fejre den slags på den måde. Men det er jo en sag af helt minimal betydning i forhold til de enorme udfordringer, som Danmark fortsat står med i udlændingepolitikken.
Alligevel bliver Støjbergs modstandere i partiet (og udenfor) ved med at diskutere, som om den kage er det vigtigste, de kan finde på at tale om.
Et mere muslimsk Danmark
Til gengæld mangler Støjbergs kritikere i partiet at svare på et helt afgørende spørgsmål:
Hvordan håndterer vi de enorme ændringer i befolkningens sammensætning, som foregår i disse år? Ændringer, som indebærer, at den ikke-vestlige, specielt muslimske andel af befolkningen vokser dramatisk på bekostning af andelen med dansk baggrund.
Denne udvikling medfører en øget økonomisk byrde på det danske samfund, og den har meget vidtgående konsekvenser for vores kultur- og værdigrundlag.
Denne proces indebærer, at en voksende andel af befolkningen er muslimer. I den forstand bliver Danmark mere muslimsk.
Hvad stiller vi op med denne udvikling? Skal vi bare lade den gå sin gang? Skal vi ligefrem se den som noget positivt? Skal muslimske parallelsamfund vokse, så Danmark præges stadig mere af islam?
Det er afgørende at finde svar på dette eller disse spørgsmål. Alligevel er denne debat er helt fraværende i den kritik, som nogle venstrefolk retter mod Inger Støjberg.
To afgørende problemer
Et eller andet sted mener vel stort set alle i Venstre, at man skal gøre noget for at bremse en sådan udvikling. Derfor har partiet stået sammen om at stramme udlændingereglerne, så det bliver sværere og mindre attraktivt for ikke-vestlige migranter at komme ind i Danmark.
Men man forholder sig praktisk talt ikke til to afgørende problemer:
For det første: Trods stramningerne i forhold til tilstrømningen, vokser den ikke-vestlige, specielt muslimske andel af befolkningen fortsat dramatisk. Det hænger sammen med, der fødes langt flere børn i denne befolkningsgruppe, som samlet set er ung.
For det andet: Intet tyder på, at de unge generationer af muslimer i Danmark fjerner sig fra islamiske læresætninger til fordel for danske værdier.
Tværtimod kan man iagttage en øget muslimsk fundamentalisme blandt dem. Stik imod velmenende begreber om integration. (https://denkorteavis.dk/2019/mange-unge-indvandrere-i-koebenhavn-saetter-religioese-love-over-demokratiet-men-det-soeger-man-at-skjule/)
Åbne grænser
Hvad siger de kræfter i Venstre, der angriber Inger Støjberg og hendes kage, til det?
Det kan man få en fornemmelse af i et interview, som partiets daværende næstformand Kristian Jensen i 2017 gav til Berlingske Tidende.
Dette interview er ikke mindst interessant i lyset af, at Ellen Trane Nørby hører til kredsen omkring Kristian Jensen i partiet.
Inger Støjberg er stærk tilhænger af en effektiv grænsekontrol. I interviewet hylder Kristian Jensen derimod Schengen og de åbne grænser. Grænsekontrol er forkert, ineffektiv og i øvrigt fornærmende over for Tyskland siger han.
Kristian Jensen forbigår i den forbindelse, at grænsekontrol i Danmark og lande i det øvrige Europa har været afgørende for, at den enorme asylstrøm i 2015-16 blev begrænset.
Naiv holdning til islamisk indflydelse
I interviewet ser Kristian Jensen ikke noget problem i at muslimske kvinder bærer islamisk tørklæde overalt. Det svarer til, at danske kvinder har blottet og piercet deres navle, mener han.
Men det islamiske tørklæde er aldeles ikke noget modehit, som kvinder render rundt med for sjov. Det er alvor. Og i nogle lande er det endda blodig alvor – kvinder uden tørklæde kan blive slået ihjel. Det hænger sammen med, at tørklædet i vide muslimske kredse betragtes som påbudt af Allah. Og Allahs ord er lov.
Også på andre spørgsmål demonstrerer Kristian Jensen en holdning til, hvad islams voksende indflydelse i Danmark indebærer, som i bedste fald er meget naiv. Slut med Grundtvig og værdikamp.
Hvad mener Ellen Trane Nørby om disse problemer? Er hun på linje med Kristian Jensen?
Her er grundlaget for en meget vigtig debat i Venstre, som ikke bliver hængende i Inger Støjbergs kage.
