Flygtningenævnet bremser hjemsendelse af somaliere – røde partier vejrer morgenluft og vil svække udlændingepolitikken

Foto: Privat

Somalieren Mohamed Ibrahim på 27 år skal rejse tilbage til Somalia. Det har Udlændingestyrelsen besluttet.

 

Men Mohamed Ibrahim vil ikke tilbage til Somalia. Derfor har han klaget til Flygtningenævnet.

 

Og Flygtningenævnet har givet ham ret i, at hans sag skal vurderes igen. Det skriver Berlingske, som har gravet i hele forløbet om hjemsendelser til Somalia.

 

Sagen er principiel. Hvis Mohamed Ibrahim får lov til at blive i Danmark kan det bremse hele Folketingets hjemsendelsespolitik.

 

Og SF, De Radikale og enhedslisten, der er regeringens røde støttepartier, vejre morgenluft.

 

Baggrunden for Ibrahims sag er beslutningen om flere hjemsendelser

Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at alle kræfter skal sættes ind på, at flygtninge skal rejse hjem, når det er muligt.

 

De første er en større gruppe somaliere.

 

Somaliere kan groft sagt nu uden risiko vende tilbage til Somalia. Det har Udlændingestyrelsen, Dansk Flygtningehjælp og Den Europæiske Menneskerettighedskommission har nemlig vurderet skriver avisen.

 

Derfor har Udlændingestyrelsen siden 2017 været i gang med at vurdere om 1100 somaliere ikke længere skal have opholdstilladelse i Danmark.

 

550 somaliere har indtil videre klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse.

 

Og det har en stor del af somalierne held med.

 

Flygtningenævnet stopper mange hjemsendelser. Foreløbig har 91 fået lov til alligevel at blive i Danmark. (Den Korte Avis)

 

Og omkring 150 sager er blevet sendt tilbage til Udlændingestyrelsen.

 

Hjemsendelser er indtil nu især blevet bremset eller helt stoppet, fordi somaliere kom med nyt motiv til at søge om asyl i Danmark. Det skrev Den Korte Avis om sidste uge.

 

Ny vej til at stoppe hjemsendelser

Og nu er der så dukket en ny vej op i Flygtningenævnet, der kan forhale eller måske stoppe hjemsendelser, skriver Berlingske.

 

Det fremgår af Mohamed Ibrahims sag. Og Flygtningenævnet har netop besluttet at sende Ibrahims sag tilbage til en ny vurdering i Udlændingestyrelsen.

 

Men en ny og usædvanlig begrundelse. Den handler om den by Ibrahim kommer fra.

 

Ibrahim kommer fra byen Qorooley i det sydlige Somalia.

 

Og netop denne by omtales i en rapport fra FN, fordi der er væbnede sammenstød, som også rammer civile.

 

Ibrahim er altså ikke personligt truet af urolighederne i byen.

 

Men Flygtningenævnet vælger alligevel at sende afgørelsen tilbage til Udlændingstyrelsen med henvisning til FN’s rapport.

 

Og det er noget nyt i asylsystemet, må man forstå. Og det kan få den konsekvens, at mange, der ellers skulle rejse hjem, kan blive i Danmark.

 

Hvis Ibrahim får lov til at blive i Danmark med den begrundelse, at der er sammenstød i Qorooley, så er det en helt ny situation, der kan betyde, at mange somaliere alligevel bliver i Danmark.

 

Og det er altså noget nyt i dansk asylpolitik. Konkrete hjemsendelser er indtil videre kun blevet stoppet med henvisning til fare for konkrete personer.

 

Peter Albrecht, der er seniorforsker, siger til Berlingske:

“Jeg mindes ikke at have set den begrundelse før. Det plejer at være den konkrete somalier situation, der er årsag til en ny vurdering. Det her kan blive meget afgørende for hjemsendelsespolitikken”.

 

En slappere regering kan også have betydning

Peter Albrecht siger direkte, at det kan have stor betydning for hjemsendelserne, at Danmark har fået en ny regering.

 

“Der var under den tidligere regering meget pres på systemet, og selvom dommere er faglige og objektive, er de også mennesker , der oplever det pres. Derfor kan en ny regering have betydning for, om nævnet nu prøver systemet af for at se, om der er større fleksibilitet”. (Berlingske)

 

Og de tre røde partier som den socialdemokratiske regering er afhængig af vejrer morgenluft.

 

Ingen taler om hensynet til danskerne

SF sætter spørgsmålstegn ved om det overhovedet er fornuftigt at hjemsende flygtninge til Somalia. Og Enhedslisten og De Radikale er også kritiske. (Berlingske 25.9)

 

Udlændingeminister Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet skriver i en kommentar til avisen, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene tillader det. Men han tilføjer:

 

“Når det er sagt, så er det Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, der træffer afgørelse i de konkrete sager om asyl”.

 

De fire partier fra rød blok taler om hjemsendelserne uden at se det i et større perspektiv.

 

Andelen af mennesker med ikke-vestlige baggrund stiger kraftigt. Det betyder at sammensætningen af befolkningen i Danmark ændre sig.

 

Det kan ikke bremses alene med en stram asylpolitik.

 

Andelen vokser nemlig især fordi mange indvandrere er unge, og de føder forholdsvis flere børn end danskerne.

 

Det kan få dramatiske konsekvenser.

 

I et indlæg i Den Korte Avis i går citerede Henrik Elmelund lektor emeritus Hans Oluf Hansen for denne konklusion på den demokrafiske udvikling:

 

“(…) i lyset af hvad vi i dag ved, står det dog klart, at etniske danskere med stor sikkerhed må forventes at udgøre et mindretal i Danmark inden år 2100”.

 

Det er i det perspektiv, man skal diskutere somalieres og andre flygtninge og indvandreres hjemsendelse.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…