I søndags fortalte præsident Trump, at terrorlederen al-Bagdadi var blev fundet og havde sprængt sig selv i luften. Trump nævnte i den forbindelse, at kurderne i Syriens Demokratiske Styrker (SDF) havde ydet hjælp til den amerikanske operation.
Nu er det kommet frem, at en vigtig del af denne hjælp bestod af al-Bagdadis underbukser!
Det oplyser en af SDF’s ledere, Polat Can på Twitter.
Han forklarede, at en hemmelig kurdisk agent havde set sit snit til at stjæle underbukserne, inden den amerikanske operation løb af stablen.
Det skete for at undersøge dem for DNA-spor, der kunne skabe sikkerhed for, at det faktisk var al-Bagdadi, som man var på sporet af.
Og den var god nok. Terrorlederen var afsløret.