Guigals nye superslot: Château de Nalys

Navnet Guigal er umuligt at komme uden om, når talen går om vin i Frankrigs Rhônedal. Det skyldes det faktum, at Marcel Guigal og hans søn Philippe regnes som nogle af verdens bedste vinmagere, og i nævnte rækkefølge har de med en generations afstand bragt dette franske vinområdes kvalitetsniveau op i himmelske højder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mega stor indflydelse

Deres indflydelse går fra vindistriktet Côte-Rôtie i nord, hvor hovedsædet for et utal af jordbesiddelser på bredderne af den 812 km lange flod, Château d’Ampuis, også ligger, til pavernes vinmarker i Chateauneuf-du-Pape i syd, hvor far og søn senest i 2017 har akkvireret superslottet Château de Nalys som supplement til megen anden produktion i det sydlige Rhône.

 

Hvid diamant

Læs også
Vine til lune forårsaftener

Foruden rødvin i særklasse fremstilles her også en hvid Chateauneuf-du-Pape, som er slottets diamant, der lyser op blandt Guigal-familiens årlige produktion af 8,5 millioner flasker vin.

Det er specielt muligheden for at lave hvidvin, som har stået på ønskelisten, for siden 1942, da Etienne Guigal grundlagde firmaet, var det udelukkende rødvin, der stod på hans produktionsliste i pavernes vinmarker.

 

Bygget i 1500-tallet

Château de Nalys er en af de ældste ejendomme i Chateauneuf-du-Pape og blev anlagt i slutningen af 1500-tallet af dets første ejer, ærkebiskop i Avignon Jacques Nalys.

 

 

 

 

 

 

Læs også
Ferrari udfordrer Champagnes Roséer

 

 

 

 

Frem til den franske revolution i 1789 lavede generationer af Nalys’er vin på stedet, men så var det comme ci comme ca med kvaliteten frem til 1955, da lægen Philippe Dufays giftede sig med den daværende ejers datter og overtog driften af det noget forsømte slot.

 

Det rettede op på renomméet, men i årene omkring 1975 var der krise på det franske vinmarked, og da dr. Dufays’ søn omkom ved en ulykke, besluttede faderen sig til at sælge domænet. Køberen var forsikringsselskabet Assurance Mutuelle Agricoles, der i dag er en del af forsikringsgruppen Groupama. Denne har frem til salget til Guigal-familien i 2017 investeret store summer og fået slottet op i mesterrækken.

 

50 hektarer

Château de Nalys hører med sine 60 hektarer til de større i Chateauneuf-du-Pape, og Philippe Guigal forklarede under en seance for nylig hos sin danske importør Philipson Wine i Kokkedal, at slottet har tre blokke af terroirer at jonglere med, nemlig Nalys, Le Bois Sénéchal og La Grau. Og alt efter, hvordan vejrliget har opført sig frem til høsten, kan man balancere sig frem til et topresultat ved at mixe mere eller mindre fra de tre vinmarksområder.

 

Jordbundsforholdene har en beskaffenhed, der gør, at de kan modstå den globale opvarmning bedre end andre. På domænets marker finder man i øvrigt alle de 13 druesorter, som er tilladt at bruge til vinfremstilling i Chateauneuf-du-Pape.

Læs også
Forårsvinen står klar

 

Det drejer sig for rødvinenes vedkommende t om Grenache, Cinsault, Mourvèdre, Syrah, Viognier, Muscardin, Cunoise, Vaccarèse og Terret Noir, mens der i hvidvinene kan medgå Clairette, Bourbulenc, Grenache Blanc, Roussanne, Picardan og Piquepoul Blanc.

 

Kostbarheder

Priserne på vinene fra Château de Nalys går fra 265 kr. op til 475 kr., men når Marcel og Philippe Guigal har fået skruet på kvalitetsskruen endnu engang, må det forventes, at de bliver væsentligt dyrere.

 

Om de kommer op i de højder, som Guigals Côte- Rôtie-vine 2015 La Mouline Côte-Blonde, 2015 La Turque Côte-Brune, 2015 La Ladonne Côte-Brune og 2015 Ermitage Ex-voto rouge med hhv. 2.400 kr., 2.700 kr., 2.700 kr. og 2.400 kr. pr. flaske har nået, skal der kun gisnes om.

 

Marcel Guigals bedømmelse af årgang 2015 er, at det er den bedste i den tid, som er gået, siden han startede som vinmager i 1961. Så det er altså her, man skal satse sine investeringskroner, hvis man vil sikre sig stjerneskud i lange baner!

 

Se nærmere om sortimentet af Guigals vine på www.philipsonwine.com. Her kan også ses de cuvéer, som Christian Philipson har blandet af Guigals vine til sine kunder i Danmark, og som ikke koster spidsen af en jetjager.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…