De muntre vine fra Piemonte

Der var engang en ung læge fra Østrig. Han hed Norbert Rheinisch, og under en ferie i Piemonte forelskede han sig i en ung, smuk kvindelig ønolog, Raffaella Bologna, hvis far, Giacomo Bologna (Se: Det sort-hvide foto), ejede vingården Braida, som over nat var blevet verdensberømt på grund af en enkeltmarks Barbera-vin ved navn Bricco dell’ Uccellone.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Hvide forårsvine på menuen

Stokkene voksede i udkanten af landsbyen Rocchetto Tanaro i det vinområde i Piemonte, der hedder Asti. Raffaella var ikke umiddelbart interesseret i Norbert, og først efter 2 års aktivt bejleri lykkedes det ham at få anbragt gifteringen på hendes finger. Samtidig forlod han lægegerningen og overtog ved Giacomo Bolognas alt for tidlige død i begyndelsen af 1990’erne sammen med Raffaella de kommercielle opgaver, mens hendes bror Giuseppe Bologna fortsatte i faderens spor som vinmager og kælderansvarlig.

 

Som eksportdirektør har Norbert Rheinisch gjort forskellen. Ikke blot som sælger, men også som initiativtager til en række projekter, som yderligere har befæstet Braidas internationale ry som stedet, hvor man henter sin Barbera-vin.

 

Ud af mørket

Selve vingården har i sin nuværende form været i Bologna-familiens eje siden starten af det 20. århundrede og blev drevet traditionelt med druesorten Barbera som det bærende produkt. Ikke noget værd at skrive lange epistler om, for druen stod i skyggen af både Barolo- og Barbaresco-vinenes Nebbiolo-drue, der, som vinkyndige vil vide, er Piemontes leverandør af kongevin.

 

Men i 1982 kom omvæltningen, og med et trylleslag kom Barbera på alles læber. Giacomo Bologna, der havde fået sin teoretiske ønologuddannelse udvidet med praktiske ophold på en række franske vinslotte, havde gennem flere år eksperimenteret sig frem og havde etableret en mark udelukkende beplantet med Barbera druer.

 

Opskriften

Opskriften på det, som i dag knap 40 år efter betegnes som en italiensk vinklassiker, var ifølge Giacomo Bologna følgende:

  1. Plant kun Barbera på de allerbedste marker.
  2. Høst først druerne, når de er maksimalt modne.
  3. Begræns udbyttet af druer på stokkene.
  4. Lad vinen gennemgå samme kostbare fadmodning som de bedste Bourgogne-vine.

 

Læs også
Guigals nye superslot: Château de Nalys

Specielt betød hans krav om anvendelse af nye franske egetræsfade en revolution i opfattelsen af Barbera druen. Giacomos ånd og visioner hviler fortsat over Braida, og kvalitetsfanen holdes højt. De oprindelige 20 hektarer er udvidet til 60, og alle ligger i det klimalune Asti, hvor de mest komplekse og generøse Barbera-vine dyrkes.

 

Men ud over denne drue laves der forsøg med en række andre druesorter. Bl.a. lokaldruerne Nascetta og Brachetto.

 

Hos Philipson Wine

I Danmark importeres og markedsføres et stort udsnit af Braidas vine af Philipson Wine. For nylig præsenterede Norbert Rheinisch et stjernespækket program.

 

 

 

 

 

Læs også
Vine til lune forårsaftener

 

 

 

 

 

 

Hvidvin

 

2017 Vigna Senza Nome. Druesort: 100% Moscato d’Asti. Normalpris 134,95 kr. Tilbudspris 109,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

2017 Il Flore, Langhe Bianco. Druesort: Nascetta + Chardonnay. Normalpris 144,95 kr. Tilbudspris 119,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

Læs også
Ferrari udfordrer Champagnes Roséer

 

2016 La Regina, Nascetta Langhe. Druesort: 100% Nascetta. Normalpris 169,95 kr. Tilbudspris 139,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

Rødvin

 

2015 Il Bacialé, Barbera Monferrato. Druesort: 100% Barbera. Normalpris 144,95 kr. Tilbudspris 119,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

2016 Montebruna, Barbera d’Asti. Druesort: 100% Barbera. Normalpris 194,95 kr. Tilbudspris 159,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

2015 Bricco dell’ Uccelone, Barbera Braida. Druesort: 100% Barbera. Normalpris 599,95 kr. Tilbudspris 499,95 kr. ved køb af 6 flasker.

 

2015 Bricco dell’ Bigotta, Barbera d’Asti. Druesort: 100% Barbera. Normalpris 564,95 kr. Tilbudspris 469,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Læs også
Forårsvinen står klar

 

2015 Al Suma, Barbera d’Asti. Druesort: 100% Barbera. Normalpris 719,95 kr. Tilbudspris 599,95 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.

 

Spumante

 

2017 Brachetto d’Acqui, Braida. Druesort: 100% Brachetto. Normalpris 144,95 kr. Tilbudspris 119,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…