Unge kultvine fra Argentinas højslette

Stjerner og storslået international ros strøs i lange baner over den lille boutique-vingård Bodega Zorzal i Argentinas ultimativt bedste vinområde Gualtallary i Uco Valley i Mendoza provinsen. Det går under betegnelsen Gran Terroir, som bedst kan sammenlignes med 1. cru-områderne i Bordeaux. Forskellen er imidlertid, at vinene fra Gualtallary ikke koster en brøkdel af, hvad man skal betale for de franske cruvine.

 

Alle kan simpelthen være med uden at blive ruineret.

 

Grundlagt i 2007

Bodega Zorzal blev grundlagt af tre vinnørdede brødre i 2007 med bror Juan Pablo Michellini som talsmand og gudsbenådet ansvarlig for vinmageriet, mens de andre – Gerardo og Matias knokler i egne marker eller henter druer hos særligt udvalgte producenter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bodegaens marker ligger i 1350-1450 meters højde over havoverfladen, og druerne dyrkes biologisk. I disse højtbeliggende omgivelser er der en intens solbestråling, voldsomme temperaturudsving og så golde jordbundsforhold, at det nærmest er ufatteligt, at noget kan vokse her. Men vinplanterne elsker disse udfordringer, og jo værre de er, desto bedre bliver den aromatiske koncentration. Kunstig vanding er et fyord, når man vil presse stokkene til at yde deres bedste.

 

Kvalitetsniveau

Vinmarkerne i Uco Valley har generelt et stort kalkindhold, men specielt for Gualtallary er desuden store jordbundsforskelle fra den ene mark til den næste, ja undertiden fra vinrække til vinrække. Det betyder yderligere et stort tilskud af mineralitet til Zorzals vine.

Læs også
Julegaveideen til fætter Torkel

 

Bodega Zorzal har inddelt sine marker efter de forskellige voksesteders kvalitetsniveau. Således frembringer det såkaldte Terroir Unico lette vine, mens der er mere saft og kraft på Terroir Gran. Brødrenes eget påfund er prestigecuvéer, som kaldes Eggo Filoso, hvilket henviser til, at vinene er modnet i æggeformede cementamforaer.

 

Hos Philipson Wine

Det er firmaet Philipson Wine i Kokkedal, som i ambitionen om fornyelse af sit i forvejen store sortiment af argentinsk vin er stødt på Bodega Zorzal og nu står for en stor del af importen af den årlige produktion på 400.000 flasker.

 

Nørdernes klub

De tre brødre har imidlertid ikke nok i deres egen bodega og har derfor taget initiativ til et samarbejde med og mellem en række andre små dedikerede producenter, som har specialiseret sig i kvalitetsvine i Uco Valley.

 

Sammenslutningen hedder Barbarerne efter navnet på et rugbyhold og fælles for medlemmerne er passionen for økologisk vinbrug og -fremstilling med vildgær og en respekt for miljø og lokalsamfund. Det forhindrer dog ikke en udbredt eksperimenteren for at fravriste Uco Dalen flere vinøse hemmeligheder.

 

Læs også
Andrésens Tawny-dråber er et        ultimativt bud på gammel Portvin

En del af disse iværksætterlignende vinhuses produkter importeres også af Philipson Wine.

 

Udsnit af sortimentet

Juan Pablo Michellini var for nylig i Danmark, hvor han præsenterede 16 af de vine, som importeres hertil. Nedenstående bringes et repræsentativt udsnit af vinene, som det virkelig er en fornøjelse at lægge smagsløg til. Resten kan ses på www.philipsonwine.com.

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Flotte vine til Mortens Aften

 

 

 

 

Hvidvin

 

 

2016 Terroir Unico. Druesort: Sauvignon Blanc. Gualtallary, Uco Valley, Argentina. Normalpris 119,95 kr. – Tilbudspris 89,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

 

Læs også
Reb sejlet for Becheyvelle!

2017 Terroir Unico. Druesort: Chardonnay. Gualtallary, Uco Valley, Argentina. Normalpris 119,95 kr. – Tilbudspris 89,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

 

2016 Eggo Blanc del Cal. Druesort: Sauvignon Blanc. Gualtallary, Uco Valley, Argentina. Normalpris 204,95 kr. – Tilbudspris 169,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

Rødvin

 

 

2015 Terroir Unico. Druesort: Pinot Noir. Gualtallary, Uco Valley, Argentina. Normalpris 119,95 kr. – Tilbudspris 89,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

Læs også
Nyt julepåfund: Kalender fyldt med portvin

 

2015 Terroir Unico. Druesort: Malbec. Gualtallary, Uco Valley, Argentina. Normalpris 119,95 kr. – Tilbudspris 89,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

 

2014 Gran Terroir. Druesort: Pinot Noir. Gualtallary, Uco Valley, Argentina. Normalpris 159,95 kr. – Tilbudspris 129,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

 

2015 Eggo Filoso. Druesort: Pinot Noir. Gualtallary, Uco Valley, Argentina. Normalpris 204,95 kr. – Tilbudspris 169,95 kr. pr. styk v ed køb af 12 flasker.

 

 

2013 Field Blend. Druesorter: Cabernet Sauvignon og Malbec. Gualtallary, Uco Valley, Argentina. Normalpris 239,95 kr. – Tilbudspris 199,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…