Sydamerikas bedste Pinot Noir-vine

Marquis Piero Incisa della Rocchetta er født ind i vinens verden med et vinglas af guld i hånden. Hans bedstefar, Mario Incisa della Rocchetta, skabte Supertoscaneren Sassicaia, der betragtes som Italiens bedste og dyreste vin, i 1968 på vinslottet Tenuta San Guido i Bolgheri i Toscana.

 

Denne vin, som er baseret på den franske druesort Cabernet Sauvignon, bragte yderligere rigdom til den adelige familie, som dermed kunne trække i førertrøjen blandt italienske vinproducenter. I dag styres vingården af Pieros onkel, Nicolò Incisa Della Rocchetta, som ejer den sammen med Piero og dennes fem kusiner og fætre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mani for vin

Der er og har således ikke været meget at gøre på hjemmefronten for en nærmest manisk vinengageret ung mand, så under en af sine mange udlandsrejser, hvor han repræsenterede Tenuta San Guido, smagte han i New York sammen med vinmageren fra Argiano-slottet, Hans Vinding Diers, nogle Pinot Noir-vine fra Patagonien i Argentina. Disse faldt i så god jord, at han startede jagten på den rigtige vinmark i det sydlige Sydamerika.

 

Bodega-fødsel

I 2002 var der bingo. Piero fandt en vinmark, som var tilplantet i 1932 med upodede Pinot Noir vinstokke, og dermed lød startskuddet for vingården Bodega Chacra, som nu fremstår som et state-of-the-art vineri med grænser lige ud til ørkenlignende områder i Mainqué i Rio Negro-regionen i Patagonien.

Læs også
Påskelammet forlanger god vin

 

Senere tilkøbte han en vinmark, som var tilplantet i 1955, men den første vin kom allerede på markedet i 2004, og produktionen har gået sin sejrsgang over hele verden blandt alle vinnydere, for så vidt som de overhovedet har kunnet få fat i Chacras vine. Dets antal i dag er fortsat begrænset til 100.000 flasker Pinot Noir og 12.000 flasker Chardonnay.

 

Økologisk

Lige fra starten har Piero Incisa, som han kalder sig for nemheds skyld, dyrket sine druer økologisk og fra 2016 har de også været certificerede. Symbiosen mellem de gamle vinstokke og Patagoniens fremragende terroir og mikroklima giver nogle enestående vine fra Chacras marker.

 

På fortrinsvis yngre vinstokke fremstilles brandet Barda, mens vinene fra markerne anlagt i hhv. 1955 og 1932 kaldes Cincuenta y Cinco (55 på spansk) og Treinta y Dos (32 på spansk). Herudover laver Piero Incisa en Pinot Noir uden tilsætning af svovl. Den hedder Sin Asufre, men er efter min opfattelse ikke så skarp i smagen som hans øvrige.

 

Hvide topvine

I sagens natur kan en vinnørd, som laver vin på Bourgogne-druer, ikke nøjes med Pinot Noir. Så et venskab med Jean-Marc Roulot fra den berømte Meursault-producent Guy Roulot i Bourgogne, resulterede i 2016 i to hvidvine fremstillet af Chardonnay druer. De har fået 94 point på vinguruen Parkers 100 point skala, så det er en flot start.

 

Hos Philipson Wine

Læs også
Udsigt til ny rekord for rosévin

Bodega Chacras vine importeres af Philipson Wine, der i forvejen repræsenterer Sassicaia og Tenute San Guido i Danmark. Nedenstående er en del af sortimentet:

 

Hvidvin

 

2017 Chacra Mainqué, Chardonnay, ved J.-M. & P. Incisa. Pris: 299,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

2017 Chacra Patagonia, Chardonnay, ved J.-M. & P. Insica. Pris: 599,95 kr. ved køb af 1 flaske.

 

Rødvin

 

Læs også
Nirvana-vine fra franske Côte-Rôtie

2016 Chacra Sin Asufre, Pinot Noir, Øko, Patagonia. Pris: 249,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

2017 Barda, Pinot Noir, Øko, Chacra Rio Negro. Pris. 159,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

2016 Barda, Pinot Noir, Øko, Chacra Rio Negro. Pris: 149,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

2015 Barda, Pinot Noir. Chacra Rio Negro. Pris: 149,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

Læs også
Vin til det spæde forår

2017 Lunita, Pinot Noir. Patagonia. Pris: 199,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

2017 Cincuenta y Cinco (1955). Øko, Pinot Noir Patagonia. Pris: 249,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

2016 Cincuenta y Cinco (1955). Øko, Pinot Noir Patagonia. Pris: 249,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

2015 Cincuenta y Cinco (1955). Pinot Noir Patagonia. Pris: 249,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

Læs også
Ikoniske vine fra Toscana

2016 Treinta y Dos (1932). Pinot Noir Patagonia. Pris: 499,95 kr. ved køb af 1 flaske.

 

2015 Treinta y Dos (1932). Pinot Noir Patagonia. Pris: 499,95 kr. ved køb af 1 flaske.

 

2014 Treinta y Dos (1932). Pinot Noir Patagonia. Pris: 499,95 kr. ved køb af 1 flaske.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…