S, DF og V går nu sammen i opgør med muslimske særregler – hvis de svigter, kan det koste dem dyrt hos vælgerne

I 2015 udbrød ”frikadellekrigen” i Randers. Den fik stor medieomtale.

 

Baggrunden var, at den daværende Venstre-borgmester Claus Omann Jensen havde brug for Dansk Folkepartis stemmer for at blive siddende.

 

Dansk Folkeparti fik ind i aftalen mellem de to partier, at ”dansk madkultur” skulle sikres i daginstitutionerne. Partiet ville forhindre, at muslimske krav skulle bestemme, hvad der blev spist.

 

Men snart kom det frem, at en af byens daginstitutioner fortsat udelukkede svinekød fra maden af hensyn til de muslimske børn.

 

Lederen af institutionen mente, at man levede op til kravet om dansk madkultur ved at servere dansk frugt, grønt og groft brød.

 

Så fik Dansk Folkeparti gjort det helt klart, at institutionerne skulle have svinekød på menuen.

 

Læs også
Her er dansk mad forbudt – det er godt for integrationen, siger man

Det gik blandt andet Socialdemokratiet imod. Men i dag er tonen fra partiet en anden. Også i denne del af udlændingepolitikken er man ved at skifte kurs.

 

S på Christiansborg fejer borgmester til side

Ved kommunevalget sidste år mente den socialdemokratiske borgmesterkandidat, Torben Hansen, at påbuddet om svinekød havde skadet Randers’ renommé. Han ville have påbuddet væk.

 

Nu er Torben Hansen borgmester, og han har lagt op til, at man i første omgang skal høre om institutionernes erfaringer med påbuddet.

 

Men det er ikke godt nok, lyder det fra Mattias Tesfaye, partiets udlændingeordfører på Christiansborg.

 

Kommunalpolitikerne må selv formulere klare regler, der sikrer dansk kultur. Herunder maden i institutionerne.

Læs også
Hizb ut-Tahrir fører an i islamiseringen af Danmark

 

S lægger sig op ad DF

Dermed lægger Socialdemokratiet sig tættere op ad Dansk Folkepartis holdning til muslimske særkrav.

 

Det gælder ikke bare i forhold til svinekød og anden mad. Det gælder også forbud mod kønsopdelt svømning. Og det gælder for eksempel bevarelse af de danske juletraditioner i skolerne.

 

Frank Nørgaard, DF-kommunalbestyrelsesmedlem i Randers, nævner også som eksempel, at der skal kunne være mandlige livreddere og mandlige hjemmehjælpere overalt.

 

Budskabet er klart: Politikerne skal sikre, at danske regler gælder i Danmark.

 

Tesfaye siger:

 

”Jeg oplever, at noget, der har været en selvfølgelighed i Danmark, er kommet til debat, og derfor bliver vi nødt til at skrive flere ting ned. Det, synes jeg, er trist, men alternativet er mere trist.” (Berlingske)

 

V-politiker: Nødt til at sætte foden ned

Selv Venstre, der traditionelt har været meget imod politiske indgreb i det lokale selvstyre, er i bevægelse. Partiets udlændingeordfører Marcus Knuth siger:

 

”Det er desværre meget uliberalt, men vi står over for en samfundsudvikling, der går meget stærkt med ikke-vestlige kulturnormer. Dér er vi nødt til at sætte foden ned. Jeg opfordrer kraftigt kommunalpolitikere til at værne om danske værdier og den danske kultur.” (Berlingske)

 

Det er denne linje, der også sejrede i Venstre i forbindelse med burkaforbuddet.

 

DF: Folketinget må være parat

Men der er stadig usikkerhed om, hvordan Venstre udvikler sig i disse spørgsmål. Marcus Knuth repræsenterer ikke hele Venstre.

 

Også hos socialdemokraterne kan der komme konflikter om den nye linje, som Mattias Tesfaye lægger ord til.

 

Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen er parat til at gribe ind, hvis kommunalpolitikerne svigter. Så må Folketinget lave de fornødne retningslinjer til forsvar for dansk kultur, siger han.

 

Men de Venstre-folk og socialdemokrater, der ønsker en stram kurs, har et argument, der kan gøre indtryk på deres partifæller:

 

Vælgerne oplever et voksende muslimsk pres på det danske samfund. Det gør dem mere og mere stålsatte i udlændingepolitikken, herunder kampen for dansk kultur mod muslimske særkrav.

 

Det parti, der ikke forstår det, bliver straffet.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…