Mange griner af Rasmus Paludan, som er stifter af partiet Stram Kurs.
Ham og hans islamkritik kunne man da ikke tage alvorligt, er holdningen.
“En sølle nar”, har SF’eren Carsten Hønge netop kaldt ham.
Men smilet stivner måske, når man nu kan se, hvor populær Rasmus Paludan er. I hvert fald bliver hans islam- og indvandringskritiske videoer set af rekord mange.
Rasmus Paludan laver videoer fra indvandrertætte områder, og de er blevet det helt store hit især blandt unge.
En få måneder gammel video fra Vollsmose er allerede blevet set mere end 642.000 gange.
“Det er flere seere end de ny afsnit af ‘Klovn’. Andre videoer er blevet vist mere end 300.000 og 400.000 gange.”, skriver B.T. 14.9.
Rasmus Paludans videoer er populære på mange folkeskoler, skriver B. T. Men udbredelsen er ifølge Rasmus Paludan selv langt større.
Den største gruppe seere ligger i aldersgruppen 18 – 24 år, som ifølge Rasmus Paludan udgør 38 procent af seerne. Den næststørste gruppe på 31 procenter mellem 25 og 34 år. 8,1 procent er under 18 år. Og 12 procent af seerne er over 35 år. (B.T.)
Naser Khader fra de konservative fortæller, at unge i hans bekendskabskreds er vilde med Rasmus Paludans videoer.
“Personligt synes jeg, at han er langt ude, men han har åbenbart fat i noget, der optager de unge. Blandt dem unge, som har oplevet selv at blive intimideret af unge indvandrergrupper. Der er også dem, der synes, at han går for langt. Men uanset hvad, så bliver de unge fanget af den konflikt mellem det danske samfund og unge indvandrere, som videoerne viser”, siger Naser Khader til Den Korte Avis.
Ville afsløre venstrekstremister
Rasmus Paludan begyndte at lave videoer, da han i februar 2017 ville afsløre venstreekstremister i København. Han havde læst, at der skulle holdet et møde i Folkets Hus om bekæmpelsen af en islamkritiske organisation (Pergida/For Frihed).
Han undrede sig over, at sådan et møde kan blive afholdt i et skatteyderfinansieret aktivitetshus. Derfor tog han derud med en kameramand for at tale med dem.
Men husets brugere ville ikke tale med Paludan. Han blev han angrebet af omkring 10 mand fra blandt andet den nu forbudte indvandrerbande, Loyal to Familia. Det hele blev filmet og lagt på nettet (Den korte Avis).
Senere dannede Rasmus Paludan partiet ‘Stram Kurs’. Han blev igen angrebet, da han under kommunalvalget delte valgmateriale ude på Nørrebro. Igen filmede han og lagde på nettet.
Og så begyndte han at lave videoer fra indvandrerghettoer.
På tur i Indvandrertætte områder
I maj måned lavede han demonstrationer og dele materiale ud i indvandrertætte områder som Vollsmose, Taastrupgaard, Gellerup.
Og så skete der ellers noget.
I årevis er der lavet rapporter og skrevet artikler om ghettoområder, parallelsamfund og utilpassede unge. Tal og ord som nemt virker abstrakt, så alvoren ikke rigtig trænger igennem.
Nu var der pludselig levende videoer, som viste især store drenge og unge mænd med indvandrerbaggrund, som satte kød og blod på nogle af de abstrakte ord om parallelsamfund, ghettoer, utilpassede unge, danskerhad.
Hver gang Rasmus Paludan mødte op i et område, tiltrak han øjeblikkelig større grupper af unge mænd med indvandrerbaggrund. Nogle gik nærmest amok. De råbte og skreg og truede ham. Lunten var kort. Bare han for eksempel sagde: Danmark for danskerne, så eksploderede nogle af de unge mænd på det nærmest. Det skrev Den Korte Avis om for eksempel Her og Her.
Politibeskyttelse
Angrebene og truslerne er så voldsomme, at Paludan går med skudsikker vest. Desuden er der et stort opbud af politibetjente hver gang han melder sin ankomst til en indvandrerbebyggelse.
Det har medført kritik fra blandt andre Carsten Hønge.
Og i debatten om Carsten Hønges kritik er det helt forbigået mediernes opmærksomhed, at Paludans videoer bliver set af en styrtende masse mennesker.
Videoer som denne fra Vollsmose er for eksempel set af 642.000 på få måneder.
Artiklen fortsætter under videoen …
https://www.youtube.com/watch?v=zGBG81xrXCg
Sjov eller alvor?
Men hvorfor er disse videoer blevet så populære? De er særdeles fængende og underholdene. Det er en stor del af forklaringen. Men der er nok mere i det.
Traditionelle politiske virkemidler kommer til kort i en del af befolkningen. Især blandt yngre mennesker, som i dag i ret begrænset omfang læser aviser og ser nyheder på TV. De får især deres informationer fra de sociale medier som You Tube.
Det er det Rasmus Paludan udnytter til at lave politik på en ny måde.
Hans videoer kan være en øjenåbner for mange, der måske ikke selv har været i en indvandrerghetto.
Men de kan også været en bekræftelse på den kritik mange unge har på grund af egne erfaringer med unge med indvandrerbaggrund, sådan som Naser Khader har oplevet det.
Da Rasmus Paludan i juli besøgte en bebyggelse i Hundige, blev han angrebet af unge indvandrere, der angiveligt var medlem af indvandrerbanden Brothars. Den er nu set af 192.000.
Artiklen fortsætter under videoen …
https://www.youtube.com/watch?time_continue=3&v=XlD1Oh70e2Q
Paludan taler ikke kun OM indvandrere, han taler MED dem
Men mange unge kan også opleve Rasmus Paludan på en anden måde.
Han er ikke kun en, der provokerer. Og de unge indvandrere er ikke kun vrede over hans tilstedeværelse.
Faktisk ser man på flere videoer, Rasmus Paludan taler MED indvandrerne.
Han kan diskutere så det fløjter. Men han er til stedet blandt de unge indvandrere. Han diskuterer med dem og forklarer dem sine holdninger:
Han forklarer, hvorfor han er kritisk over for islam. Hvorfor Danmark ikke har plads til en masseindvandring. Hvorfor ham mener, at danskerne ikke skal acceptere, at man oveni danske kriminelle får en masse nye kriminelle. Og meget andet.
Og de unge får mulighed for at svare igen og forklare deres synspunkter, som i videoen her.
Artiklen fortsætter under videoen …
https://www.youtube.com/watch?v=8ZaU0U-0LYs
Mange unge indvandrere møder frem, når Paludan kommer til deres område. Der er også adskillige unge danskere. De står i en kødrand rundt om ham.
Man kan se på dem, at de lytter intenst til debatten. De hører efter, hvad han siger. De prøver selv at komme til orde. Nogle gange bliver det korte skænderier. Men flere gange opstår der ret lange samtaler.
Man har indtryk af, at der møder flere og flere op, når han er ude i et lokalområde.
Måske er det en døgnflue, som forsvinder igen.
Måske er det en ny måde at nå nye grupper på med sin politik.
“De personer Rasmus Paludan er oppe imod, bor godt nok fysisk i Danmark, men de er ikke blevet demokratisk assimileret, i forhold til den måde, vi debatterer på her i Danmark. At man opfører sig så aggressivt over for ham nødvendiggør jo faktisk hans budskab.”
Det siger Naser Khader, som selv må leve med trusler og politibeskyttelse, fordi han har kritiseret fundamentalistisk islam.
“Sidst jeg var i Brøndby, blev der kastet flasker efter mig og mine livvagter. Og ved seneste Folketingsvalg valgte jeg at droppe et besøg i Gellerup i Aarhus, da man vurderede, at det ville kræve 30 betjente at garantere min sikkerhed. alt det bare fordi jeg bruger min ret til at ytre mig kritisk i offentligheden”, siger han.
“Desværre rammer Rasmus Paludan hovedet på sømmer, når han viser, hvad det er, vi er oppe imod, og det er vi nødt til at forholde os til”, slutter Naser Khader.