Rasmus Paludan ankommer til Hundige. Han er advokat, debattør og formand for Stram Kurs. Han har anmeldt en demonstration.
Rundt om ham er et større antal betjente. Og man finder hurtigt ud af, hvorfor det er nødvendigt.
“Hvor er ham politikeren?”, spørger en truende ung mand med indvandrerbaggrund.
Sammen med en anden ung mand begynder han at råbe grove skældsord efter Rasmus Paludan. Med stor ophidselse og fagter prøver de at komme på tæt hold af Rasmus Paludan.
De to er angiveligt knyttet til indvandrerbanden Brothas.
Flere andre unge mænd med indvandrerbaggrund er stimlet sammen. En af dem prøver at hive de to truende unge mænd væk fra Rasmus Paludan.
Det hele bliver optaget på en video, som kan ses længere nede.
Videoen viser helt konkret, nogle af dem, der fører det store ord i en ghetto, og hvor svært det kan være for nogle at færdes i sådan et område.
Det er en skændsel, mener Rasmus Paludan, og han vil have det frem i lyset.
Han har besøgt indvandrerghettoer mange steder i Danmark, og alle steder sker stort set det samme. Unge mænd med indvandrerbaggrund råber skældsord og forsøger at true ham ud af området.
“Folk tror ikke rigtig på mig, når jeg fortæller, at der er store områder i Danmark, hvor jeg og andre ikke kan færdes uden risiko for at blive overfaldet. Derfor vil jeg gøre det håndgribeligt ved at vise det på video”, siger Rasmus Paludan på en anden video.
– Hvis det nogensinde sker, at jeg kommer til en ghetto, hvor der ikke er anledning til, at politiet er her, så kommer jeg til at offentliggøre det som en meget vigtig nyhed. Men det er bare ikke sket endnu, og det er jo en skandale, at man ikke kan ytre sig fredeligt, uden man risikerer at blive slået ihjel, siger han til sn.dk.
Et eksempel på et godt dansk boligområde, som er ved at blive overtaget af parallelsamfund præget af ikke-vestlig ofte muslimsk kultur.
https://www.youtube.com/watch?v=XlD1Oh70e2Q