Min kæreste er svensker. Derfor har jeg i 21 år boet en stor del af tiden i Sverige.
Jeg er gået sammen med hende, når hun skulle stemme ved et valg. Og jeg er også selv gået på opdagelse i den svenske valghandlings praktiske udførelse på egen hånd. Jeg har været valgobservatør af egen interesse, idet jeg er uddannet ved Institut for Statskundskab i Aarhus og har i flere år undervist på Hærens Officerskole.
Det jeg har set har forbavset mig meget. Og det har været meget forskelligt fra den måde, valg foregår på i Danmark.
Stemmesedlen i Danmark
I Danmark er der kun én stemmeseddel, når der skal stemmes til Folketinget.
Og alle partier og deres kandidater er optaget på én eneste sammenhængende lang stemmeseddel til hvert valg.
Det er kommunen der skal levere stemmesedlerne. Det er med andre ord kommunernes pligt at sørge for, at det nødvendige antal stemmesedler er tilstede i hvert afstemningslokale.
Det er let, da der kun er én stemmeseddel til det pågældende valg det pågældende sted, og den udleveres altid af de valgtilforordnede, når vælgerens identitet og legitimitet er afkrydset ved det pågældende bord.
Med den udleverede stemmeseddel går vælgeren nu til dén ledige stemmeboks, en valgtilforordnet anviser.
Stemmesedlen i Sverige
Sådan er det ikke i Sverige. Her er der et virvar af stemmesedler, der gør det hele ret betænkeligt.
I Sverige bliver der altid afholdt valg til både riksdag (det svenske folketing), landsting og kommuner samme dag.
Men der er ingen samlet stemmeseddel til hvert af de tre valg. Tværtimod.
Desuden er der en stemmeseddel for hvert parti.
Hvis der for eksempel er 8 partier opstillet, så er der 8 stemmesedler for hvert af de tre valg. Det vil sige, at hver vælger i princippet skal have 24 stemmesedler.
Det er ret uoverskueligt.
Men hvad værre er, så svækker det demokratiet.
Det er fundamentalt for et demokratisk valg, at det er hemmeligt, (=> frit og lige).
Når alle partier står på samme stemmeseddel som i Danmark, så kan man ikke se, hvilket parti man stemmer på.
I Sverige er man nødt til i fuld offentlighed at tage lige bestemt de stemmesedler, man ønsker, fra den åbne holder til valgsedler.
En sådan holder skal ifølge valgloven stå ved indgangen til hvert svensk afstemningslokale.
Det vil sige, at den del af afstemningen langt fra er hemmelig, da vælgernes udvalg af stemmeseddel altid kan ses af alle i lokalet og på visse tidspunkter kan vælgerne stå på nakken af hinanden for at komme til.
Jeg har selv set, hvordan vælgerne faker ved at tage stemmesedler fra flere partier for at sløre sine sympatier over for andre vælgere, der står i kø bag.
I valgbåsen må man derefter fravælge de uønskede valgsedler, som man for eksempel kan putte i lommen, som jeg har set mænd gøre, og tager dem med hjem.
Det betyder altså, at dem, der ikke vil stemme på det indvandringskritiske parti, Sverigedemokraterne, kan vise det ved at undlade at tage partiets stemmesedler med ind i stemmeboksen.
Men de vælgere i Sverige, som vil stemme på partiet, kan være nødsaget til i fuld offentlighed at tage deres stemmeseddel. Og det at stemme på Sverigedemokraterne er noget, der tilsyneladende har kostet både venner og job. Det svenske system er helt bagvendt, da det ifølge vestlig tankegang er myndighedernes PLIGT at sørge for valghemmeligheden for vælgerne, ikke vælgerens.
Især Sverigedemokraternes stemmesedler kan indimellem være lagt langt væk fra holderen med de andre partiers stemmesedler. eller nogen kan helt have fjernet partiets stemmesedler fra lokalet.
Det er som sagt partiernes egen opgave at sørge for, at deres stemmesedler er tilstede i holderen i det fornødne antal og farver. Løber valgstedet tør for et partis stemmesedler, kan man benytte en hvid stemmeseddel og blot skrive partinavnet på. Det forudsætter imidlertid, at der er tilstrækkeligt med hvide stemmesedler, men det er ikke heller sikkert, da de i øvrigt også benyttes, hvis man ønsker at stemme blank. Er afstemningsstedet eventuelt løbet tør for hvide stemmesedler, ja, så kan man ikke afgive sin stemme! Tyvärr.
Partierne har dog også mulighed for at sende stemmesedler hjem til hver enkelt borger. Men det er dyrt og besværligt.
Desuden har der været forlydende om, at netop Sverigedemokraternes stemmesedler ikke nåede frem med posten.
Partierne får ganske vist udbetalt støtte til trykning af stemmesedler fra staten, men ikke nødvendigvis et beløb svarende til de faktiske omkostninger, og det gælder kun partier, der har fået mindst 1% af stemmerne ved mindst ét af de to seneste valg (Spærregrænsen er 4%)!
Hvorfor den personlige intimidering af vælgeren
Jeg oplevede det som grænseoverskridende, at man har mulighed for selv at tage sine valgsedler med.
Det var imidlertid endnu mere grænseoverskridende for mig at opleve den direkte intimiderende tilstedeværelse ved indgangen til valglokalet.
På begge sider af fliserne og trappen op til indgangen i rækker på 4 – 5 meter ud fra døren stod partirepræsentanter tavse og rakte stemmesedler for lige præcis deres parti frem mod mig og alle andre. Og det er ikke hvem som helst, der står her og antaster vælgerens personlige integritet.
Det intimiderende består ikke mindst i, at det er naboer, venner og bekendte, forskolelæreren, arbejdskollegaen, ens børns fodboldtræner o. lign.. Min kæreste kendte en del af dem hver gang, og hun synes, det er så ubehageligt at skulle gå spidsrod mellem naboer, venner og bekendt, så hun er nu gået over til at förtidsröste (brevstemme). Det havde hele 42% af vælgerne ved valget 2014 ifølge remissforslaget til Lovrådet (s. 18).
Jeg lagde derimod kun mærke til, at Sverigedemokraterna ikke var blandt de fremmødte. De er jo svensk politiks spedalske, som ingen vil være sammen med. De har så heller ingen mulighed for at forhåndspåvirke vælgeren.
De svenske valg er heller ikke hemmelige, fordi man i realiteten har mulighed for at se, hvor folk sætter deres kryds på valgsedlen.
Når jeg har slentret rundt i valglokalerne har det fra visse vinkler uden problemer været muligt at se, hvad folk stemte.
Det skyldes, at de valgbåse, som vælgeren skal benytte under selve afstemningen, er helt anderledes end i Danmark.
I Danmark er vælgeren fuldstændigt afskærmet 360 grader rundt fra en højde over hovedet på de fleste og ned under knæene. Alle bevægelser med undtagelse af fødderne er her helt skjult for alle andre.
Men i Sverige er der kun en minimal afskærmning. Kun hvis båsenes indgang er placeret op mod væggen giver båsen nogenlunde beskyttelse og det er der ingen krav om. Jeg har kun set valgbåse med indgangen ud mod lokalet. I så fald kan alle andre personer i lokalet næsten uhindret iagttage alle vælgerens bevægelser, herunder fra bestemte vinkler skråt bagfra også se, hvad vælgeren stemmer på.
Det har jeg personligt kunnet flere gange. Men der har også været kritik både indefra og udefra, som beskrevet her.
Valgobservører
Også Morten Messerschmidt, medlem af Europaparlamentet for DF, har været kritisk. Han har henledt Europaparlamentet på manglerne ved det svenske valg og opfordrede Europaparlamentet til at overveje at sende valgobservatører til Sverige til valget i september 2010.
Jørgen Elklit, statskundskabsprofessor ved Aarhus Universitet og internationalt anvendt rådgiver vedrørende demokratiske valg i nye demokratier, og den svenske valgobservatør ved internationale valg, Birgitta Widstrand, Uppsala Universitet, undersøgte på eget initiativ selv det svenske valgsystem, og nåede frem til, at der var noget om Messerschmidts kritik. Det skrev de en lille artikel om, som de med egne ord i deres naivitet troede, de kunne få optaget i en af de fire store svenske aviser, men uden held, så det blev danske Politiken, der lagde sværte til.
Og ved valget på søndag kommer der nu rent faktisk valgobservatører fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) i Warszawa. Det hører under den fælleseuropæiske Organisation for Sikkerheds og Samarbejde i Europa (OSCE). De skal oberservere, hvordan valgsedlerne er placerede og undersøge finanseringen af svenske valg . Da der kun kommer 2 observatører og der er 42.000 valgsteder kan de ikke observere ret meget.
https://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=83&artikel=7022594
Læs også Henning Duus’ artikler om svenskerne og valget Her og Her
