Søndag 9. september 2018 er der valg i Sverige til riksdag, kommuner og landsting.
Særlig riksdagsvalget er vigtigt, fordi det reelt set er det første valg for eller imod det multikulturelle samfund, som en ellers enig riksdag vedtog i 1975 at Sverige nu skulle være. Lovforslaget var fremsat af regeringen Olof Palme, se https://data.riksdagen.se/fil/901A899E-1277-496B-9552-E70BCF5C3783 .
Multikulturalismen har i en opblødt form fundet optagelse i den primære af de fire svenske grundlove, regeringsformens 2§, ved lovændring i 2010:”Samiska folkets och etniska, språkliga och religiösa minoriteters möjligheter att behålla och utveckla ett eget kultur- och samfundsliv ska främjas”, se https://lagen.nu/1974:152 .
Kun det nye riksdagsparti, Sverigedemokraterna, afviser det multikulturelle samfund og den store indvandring af folk fra steder uden for Europa, særligt muslimer, der allerede har forandret Sverige til ukendelighed mange steder og værre følger. Det vil genetablere Sverige, som det svenske folks hjem, sådan som det kom til udtryk i den tidligere socialdemokratiske folkhemstankegang, der lanceredes i 1928 af den senere socialdemokratiske statsminister Per Albin Hansson (1932 – 1936) (Herbert Tingsten: Den svenska socialdemokratins idéutveckling. Bd. 1. Aldus, 1967 (1941), s. 280ff), og folkhemstanken var Socialdemokratiets grundlæggende politik til og med statsminister Tage Erlander (1946 – 1969). Ifølge Per T. Ohlsson anvendtes folkhemsmetaforen allerede i 1921 af den unge fremadstræbende Per Albin Hansson i en valgtale i Stockholm, så der var tale om et langt tilløb. Per T. Ohlsson gør samtidig opmærksom på, at koblingen mellem ”Sverige”, ”folk” og ”hjem” også anvendtes af andre radikalt sindede opinionsdannere som den legendariske Ellen Key (1849 – 1926) og grundlæggeren af arbejderbevægelsens første folkehøjskole, Bruunsvik Folkhögskola i Ludvika, Karl-Erik Forslund (1872 – 1941) (Per T. Ohlsson: Svensk POLITIK. Rev. Udg. Historiska Media, 2018(2014), s. 209f.).
Folkhemstanken var også vigtig i den interne ideologiske kamp i Socialdemokratiet mod både klassekamp og Marx og ikke mindst Lenin. Man så jo, hvad det førte til i det nye selvstændige Finland og det nye efterrevolutionære Sovjetunionen: Borgerkrig. I stedet ville denne fløj af Socialdemokratiet fremhæve Sverige som ”hjemmet for et folk, hvis klasser havde afsluttet deres indbyrdes kamp og dermed fjernet (avlägsnat) klassesamfundet overhovedet” (Tingsten, s 295f. Min oversættelse). Tankegangen var hentet fra én af grundlæggerne af den geopolitiske teori, en teori, der forstår politik og stat ud fra de begrænsninger og muligheder, der følger af geografien i og omkring enhver stat, unghøjremand og internationalt kendt statskundskabsprofessor, Rudolf Kjellén (1864 – 1922) (se Nils Elvander:”J. Rudolf Kjellén” i Svensk biografisk lexikon, Bd. 21, s. 203, 1977 ( https://sok.riksarkivet.se/sbl/Presentation.aspx?id=11540 ). Hans meget indflydelsesrige bog Staten som lifsform (188ss) udkom i 1916.
Sverigedemokraterna er vokset hurtigt og stærkt
Sverigedemokraterna blev dannet i 1988 og ser sig selv som det egentlige Socialdemokrati fra før det gled af sporet under Olof Palme, der tog over efter Erlander i 1969. Jimmie Åkesson (f. 1979), der sommeren 2005 blev valgt til ny partileder med 91 stemmer over modstanderens 50, har netop nu 5. 7. 2018 udgivet kampagnebogen Det nya folkhemmet. Asp Lycke, 2018, 196ss, om partiets politik. Jeg har dog endnu ikke læst den. Åkesson er ligesom Per Albin Hansson fra Skåne, omend han bor i Sölvesborg i Blekinge.
I Sverige betyder det utroligt meget, hvorfra i Sverige man kommer. Alle lytter efter en persons brytning, accent, og den anvendes nådesløst til at vurdere vedkommende, herunder også om vedkommende er født i Sverige. I Skåne nedvurderer man særligt stockholmare og det gælder mindst lige så meget omvendt, skulle jeg hilse og sige!
Partiet kom ind i riksdagen 1991 med 5,7%. Ved riksdagsvalget 2014 fik partiet 12,86% mod Socialdemokratiets 31,01%, men Sverigedemokraterna er siden vokset og vokset og har nu 21,6% i opinionsinstituttet Novus’ augustmåling 16. august https://novus.se/valjaropinionen/svtnovus-valjarbarometer/2018-2/novus-svt-16-aug-moderaterna-tappar/, kun 2,7 procentpoint under Socialdemokratiets aktuelle 24,4% ved samme måling. Det tredjestørste parti i samme undersøgelse er Moderaterna, det største borgerlige parti, med 18,1%. Det er en ganske interessant udvikling, for det betyder at forskellen i de to partiers størrelse ved augustmålingen lige netop tangerer den statistiske usikkerhedsmargin for begge partier (se https://novus.se/statistik/om-felmarginalen/). Sagt på en anden måde, hvis Novus har ret, så kan man ikke udelukke, at målingens usikkerhedsmargin skjuler, at Socialdemokratiet og Sverigedemokraterna i virkeligheden er lige store!
I praktisk politik konkurrerer Socialdemokratiet og Sverigedemokraterna nu helt bogstaveligt om at være Sveriges største parti, ligesom Sverigedemokraterna samtidig konkurrerer med Moderaterna om at være næststørst. Det må retfærdigvis nævnes, at andre opinionsinstitutter har større afstand mellem Socialdemokratiet og Sverigedemokraterna, så vi får se 9. september.
Af den herskende opinion og særlig af Socialdemokratiet fremstilles partiet som ikke bare at have rødder i den alleryderste højrefløj og for at være ikke bare racistisk og fremmedfjendtlig, men endda nazistisk. Den kritik afviser ledende sverigedemokrater bestemt. Et særligt raffineret og dræbende svar leverer Sverigedemokraterna nu i anledning af valget med en ganske imponerende dokumentarfilm på 1t 45m om Socialdemokratiets egen historie ”Ett parti, ett folk”. Her vises sagligt ved hjælp af historiske dokumenter, datidige fotos og filmklip og en neutral speakerstemme sådan som det er almindeligt i de fleste dokumentarprogrammer både i SVT, Sveriges modsvar til DR, og andre medier, at Socialdemokratiet helt frem til statsministrene Tage Erlander (1946 – 1969) og endda ind i Olof Palmes første periode (1969 – 1976/1982 – 1986) til overflod har været alt det, partiet nu kritiserer Sverigedemokraterna for at være. Underforstået: Det ville klæde Socialdemokratiet at være betydeligt mere selvkritisk og ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Filmen kan stærkt anbefales, se den fx her https://dokumentar.samtiden.nu/ .
Derfor er det svenske valgsystem ikke demokratisk
I et demokratisk samfund er både reglerne for parlamentets sammensætning og dets daglige arbejde og den institutionaliserede og daglige meningsudveksling mellem parlamentsmedlemmerne og vælgerne, særligt via massemedier, helt centrale. Ellers udgår al offentlig magt ikke fra folket, og det skal den ifølge regeringsformens 1§, da riksdagen er folkets ”främsta företrädere”(4§).
Ofte glemmer man at se på selve valgprocedurerne. Er de ikke solide, bliver de folkelige repræsentative institutioner kolosser på lerfødder. Dem vil jeg koncentrere mig om her, da de ifølge mine egne iagttagelser er særligt problematiske i Sverige, ja faktisk er i en sådan tilstand, at der ikke burde være en sådan slendrian i noget land, der kalder sig demokratisk, og slet ikke i Sverige, der af mange i den store verden anses for at være et mønstersamfund med et mønsterdemokrati. Det er bestemt ikke tilfældet.
Disse alvorlige mangler bliver endnu mere centrale ved valg som det i Sverige 9. september 2018, hvor multikuluralismen og indvandring er de vigtigste valgtemaer. Forkastes den førte politik, det vil sige, hvis fx Sverigedemokraterna bliver største parti eller blot på størrelse med Socialdemokratiet. I så fald står man overfor, hvad man i Danmark ville kalde et systemskifte.
Jeg har siden august 1997 tilbragt en stor del af min tid i Sverige. Frem til udgangen af 2001 i Stockholm området og fra 2002 i Malmö – Lund området. Som lærer i statskundskab ved Hærens Officersskole havde jeg – og har stadig som pensionist – en professionel interesse i med egne øjne at se, hvordan en svensk valghandling typisk går for sig. Derfor fulgte jeg med min svenske särbo, når hun skulle stemme, men jeg har også gået på opdagelse i den svenske valghandlings praktik helt på egen hånd, uden at hun var med. Jeg var valgobservatør af egen interesse. Det er blevet til iagttagelser af 5 svenske valg hidtil: 1998, 2002, 2006, 2010 og 2014.
Mit bedømmelsesgrundlag var både teoretisk fra undervisningen i komparativ politik og udenlandske politiske systemer på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet 1968 – 1970 med senere løbende opdateringer fra min undervisning af kadetter i det danske politiske system ved Hærens Officersskole 1991 – 2005 og mine helt private erfaringer ved selv at være vælger ved de danske valg under studietiden i Aarhus og siden 1983 i Ballerup. Jeg stemte første gang til folketingsvalget i 1966 og har stemt ved alle folketingsvalg siden.
Jeg er ved hvert besøg på ved og i et valglokale blevet meget forbavset over at konstatere, at organiseringen af selve stemmeafgivningen i Sverige både inde i afstemningslokalerne og uden for valgstedet. Adgangen for vælgerne til valgstederne afviger stærkt fra danske valg. Organiseringen af valglokalerne inden i og uden om er langt fra at opfyldte de krav, man må stille til lige, hemmelige og frie valg. Med en ikke ringe stolthed kan jeg sige, at det gør de danske!
Min kritik af de svenske valg – og andres
Jeg har ud fra, hvad jeg har set på mindre afstemningssteder uden for Stockholm og midt mellem Malmö og Lund, tre alvorlige kritikpunkter:
(1) De svenske valg er ikke frie, da vælgerne ikke bare kan blive, men rent faktisk bliver udsat for, hvad jeg uden overdrivelse vil kalde en intimiderende påvirkning fra partirepræsentanter, når vælgerne er på vej ind i stemmelokalet på trods af, at det er forbud mod både ophængning af valgplakater eller at holde valgtaler ved stemmelokaler i Sverige.
(2) De svenske valg er heller ikke hemmelige, da jeg ved at slentre rundt i valglokalerne fra visse vinkler uden problemer kunne se, hvad folk stemte. Det skyldes, at de valgbåse, som vælgeren skal benytte under selve afstemningen, er så minimalt afskærmede, at det kun er ved placering af båsens indgang op mod væggen, at båsen giver nogenlunde beskyttelse, ellers kan alle andre personer i lokalet næsten uhindret iagttage alle vælgerens bevægelser, herunder fra bestemte vinkler skråt bagfra også se, hvad vælgeren stemmer på. Det har jeg personligt kunnet flere gange. Der har været kritik både indefra og udefra af internationale observatører ( https://www.altinget.se/artikel/nya-valbaas-ska-skydda-din-rost ).
Således henledte Morten Messerschmidt, dengang medlem af Europaparlamentet for DF, Europaparlamentet på manglerne ved det svenske valg og opfordrede Europaparlamentet til at overveje at sende valgobservatører til Sverige til valget i september 2010. Jørgen Elklit, statskundskabsprofessor ved Aarhus Universitet og internationalt anvendt rådgiver vedrørende demokratiske valg i nye demokratier, og den svenske valgobservatør ved internationale valg, Birgitta Widstrand, Uppsala Universitet, undersøgte på eget initiativ selv det svenske valgsystem, og nåede frem til, at der var noget om Messerschmidts kritik. Det skrev de en lille artikel om, som de med egne ord i deres naivitet troede, de kunne få optaget i en af de fire store svenske aviser, men uden held, så det blev danske Politiken, der lagde sværte til (se https://politiken.dk/debat/kroniken/art5476887/Hvor-demokratisk-er-Sverige ).
Imidlertid kom der senere rigtig mange klager vælgere over netop 2010-valget. Derfor nedsatte regeringen et par kommissioner, der skulle foreslå forbedringer. Det har resulteret i to ting, (1) at man vil forberede en større ændring af valgsystemet, men da det vil tage lang tid at forberede og gennemføre, vil regeringen (2) foretage nogle mindre forbedringer ud fra devisen, at det bedste ikke må spænde ben for det næstbedste, hvorfor regeringen nu har et lovforslag klar vedr. ”Stärkt skydd för valhemligheten” (Regeringskansliet, 31. 5. 2018). Det er sendt til såkaldt remiss (høring) hos Lovrådet, se https://www.regeringen.se/49c58e/contentassets/bb8b2c1314884f38ae5e1f2ffe00434f/starkt-skydd-for-valhemligheten.pdf. De foreslåede ændringer tænkes træde i kraft 1. januar 2019. Vælgeren skal ifølge forslaget kunne udse sine valsedler, uden at andre kan følge udvælgelsen. Valgsedlerne skal fra 1. januar 2019 dækkes af en skærm, så andre ikke kan se, hvilke partier vælgeren tager valgsedler fra, men selv om valghemmeligheden måtte øges med nye skærme omkring vælgeren, vil valgbåsene overraskende nok fortsat være åbne bagtil.
Fotoet nedenfor viser valgbåse opstillet, som jeg har set det alle årene, og som de også vil være at finde ved valget 9. september og formentlig også efter 1. januar 2019. Regeringen vil ikke påtvinge kommunerne bestemte løsninger, da man mener det ville kollidere med kommunernes selvstyre.
Kilde: https://www.bing.com/images/search?view=detailV2&ccid=4z3l5KLz&id=5E72ACF430E6FA1C9C03E13D80891EEF037A376E&thid=OIP.4z3l5KLzvSmkteo6qY0WVAHaEH&mediaurl=https%3A%2F%2Fjanmilld.files.wordpress.com%2F2014%2F06%2Fvalbacc8as.jpg&exph=497&expw=894&q=valb%c3%a5s&simid=608037156811376936&selectedindex=42&ajaxhist=0
I Danmark er vælgeren helt modsat fuldstændigt afskærmet 360 grader rundt fra en højde over hovedet på de fleste og ned under knæene. Alle bevægelser med undtagelse af fødderne er her helt skjult for alle andre. I disse dronetider burde man i Danmark i øvrigt snarest lægge tag over også, så man via moderne elektronik ikke kan kigge ned i afstemningsboksen.
(3) Og de svenske valg er heller ikke lige. Det skyldes den måde stemmesedlerne administreres på i Sverige. I Danmark leverer kommunerne alle stemmesedler, og alle partier og deres kandidater er optaget på én eneste sammenhængende lang stemmeseddel til hvert valg. Det er med andre ord kommunernes pligt at sørge for, at det nødvendige antal stemmesedler er tilstede i hvert afstemningslokale. Det er let, da der kun er én stemmeseddel til det pågældende valg det pågældende sted, og den udleveres altid af de valgtilforordnede, når vælgerens identitet og legitimitet er afkrydset ved det pågældende bord. Med den udleverede stemmeseddel går vælgeren nu til dén ledige stemmeboks, en valgtilforordnet anviser.
Sådan er det ikke i Sverige. Her afholdes valg til både riksdag, landsting og kommuner altid samme dag, men der er ingen samlet stemmeseddel til hvert af de tre valg. Tværtimod. Valgsedlerne er i valgloven fastlagt til at være små A6 (14,8 x 10,5 cm) papirlapper med en helt igennem lysegul farve til riksdagsvalg, en helt igennem lyseblå til landstingsvalg og en helt igennem hvid til kommunevalg, og det er partierne, der selv har ansvaret for at stemmesedlerne med påtrykt partibetegnelse og kandidater findes i hvert afstemningslokale (https://www.val.se/for-partier/infor-valet-2018/valsedlar/utlaggning-av-valsedlar.html).
Som noget for mig grænseoverskridende kan man selv eventuelt tage sine stemmesedler med hjemmefra, idet nogle partier som et led i valgkampen sender deres stemmesedler hjem til folk med posten, lige til at tage med til afstemningsstedet og putte i de hvide kuverter, som stemmesedlerne skal afleveres i til valgmyndigheden i det pågældende afstemningslokale. Fotoet ovenfor har jeg taget 20. 8. 2018, kl. 15,21, kort tid efter at min särbo opdagede, at hun havde fået tilsendt de første valgsedler, fra Centerpartiet, én for hvert valg. Hver seddel med oplysning om valgtype og partibetegnelse og de opstillede kandidater med firkantede felter til afkrydsning i. Der oplyses, at man kun kan stemme personligt på de anførte kandidater, altså ikke selv skrive en kandidat på. Nederst på den gule seddel er angivet, at man skal vende sedlen for at se de øvrige kandidater, 4 personer.
Har man ikke selv sine stemmesedler med, er man nødt til i fuld offentlighed at tage lige bestemt de stemmesedler, man ønsker, fra det åbne valsedelställ, der ser ud, som fotoet fra svensk Wikipedia viser. Et sådant valsedelställ skal ifølge valgloven stå ved indgangen til hvert svensk afstemningslokale. Det vil sige, at den del af afstemningen langt fra er hemmelig, da vælgernes udvalg af stemmeseddel altid kan ses af alle i lokalet og på visse tidspunkter kan vælgerne stå på nakken af hinanden for at komme til. Jeg har selv set, hvordan vælgerne faker ved at tage stemmesedler fra flere partier for at sløre sine sympatier over for andre vælgere, der står i kø bag. I valgbåsen må man derefter fravælge de uønskede valgsedler, som man fx kan putte i lommen, som jeg har set mænd gøre, og tager dem med hjem. Det er rent spild af papir – ved valget i 2006 blev der således trykt 57 millioner valgsedler, men kun 20 millioner blev anvendt, ifølge Alf Ronnby: ”Reformér svensk valgsystem” (JP-kronik, 8. 9. 2010) – og det er også til gene for andre vælgere, der så måske oplever, at afstemningsstedet er løbet tør for stemmesedler.
Kilde: https://sv.wikipedia.org/wiki/Riksdagsval_i_Sverige
Partierne får ganske vist udbetalt støtte til trykning af stemmesedler fra staten, men ikke nødvendigvis et beløb svarende til de faktiske omkostninger, og det gælder kun partier, der har fået mindst 1% af stemmerne ved mindst ét af de to seneste valg (Spærregrænsen er 4%)! Men det er som sagt partiernes egen opgave at sørge for, at deres stemmesedler er tilstede i valsedelstället i det fornødne antal og farver. Løber valgstedet tør for et partis stemmesedler, kan man benytte en hvid stemmeseddel og blot skrive partinavnet på. Det forudsætter imidlertid, at der er tilstrækkeligt med hvide stemmesedler, men det er ikke heller sikkert, da de i øvrigt også benyttes, hvis man ønsker at stemme blank. Er afstemningsstedet eventuelt løbet tør for hvide stemmesedler, ja, så kan man ikke afgive sin stemme! Tyvärr.
{Ønsker læseren selv at undersøge valglovens bestemmelser, findes den gældende valglov for valget 2018 her http://www.notisum.se/rnp/sls/lag/20050837.htm Og her https://www.val.se/svenska-valsystemet.html Der findes også glimrende artikler på svensk Wikipedia.}
Hvorfor den personlige intimidering af vælgeren
Jeg brugte tidligere ordet grænseoverskridende i forbindelse med muligheden for selv at tage sine valgsedler med. Det var imidlertid endnu mere grænseoverskridende for mig at opleve den direkte intimiderende tilstedeværelse ved indgangen til valglokalet. På begge sider af fliserne og trappen op til indgangen i rækker på 4 – 5 meter ud fra døren stod partirepræsentanter og rakte stemmesedler for lige præcis deres parti frem mod mig og alle andre. Og det er ikke hvem som helst, der står her og antaster vælgerens personlige integritet. Det intimiderende består ikke mindst i, at det er naboer, venner og bekendte, forskolelæreren, arbejdskollegaen, ens børns fodboldtræner o. lign.. Min särbo kendte en del af dem hver gang, og hun synes det er så ubehageligt at skulle gå spidsrod mellem naboer, venner og bekendt, så hun er nu gået over til at förtidsröste (brevstemme). Det havde hele 42% af vælgerne ved valget 2014 ifølge remissforslaget til Lovrådet (s. 18).
Jeg lagde derimod kun mærke til, at Sverigedemokraterna ikke var blandt de fremmødte. De er jo svensk politiks spedalske, som ingen vil være sammen med. De har så heller ingen mulighed for at forhåndspåvirke vælgeren.
Jeg ved ikke, hvor lang tid dette miserable system har eksisteret, men tilsyneladende længe, så man må spørge: Hvordan kan det være, at et så åbenlyst urimeligt og udemokratisk system har kunnet overleve så længe? Det nærliggende svar er, at det har det, fordi det tjener og har tjent de etablerede politiske partier godt, særligt naturligvis Socialdemokratiet. Af de 98 år fra 1920 til 2018 har Socialdemokratiet haft regeringsmagten i 56 år, svarende til 57% af tiden, og af de 86 år fra 1932 til 2018 har Socialdemokratiet haft regeringsmagten i 69 år, svarende til 80% af tiden (min optælling 20. 8. 2018 ud fra opslaget ”Sveriges regering” på svensk Wikipedia https://sv.wikipedia.org/wiki/Sveriges_regering ! Hvis den organisering af valgproceduren har eksisteret siden 30’erne, og det ved jeg ikke, om den har, er der god grund til at antage, at den har været af betydning for Socialdemokratiets exceptionelt stærke stilling i Sverige og lettet dets kamp mod særligt Sveriges Kommunistiska Parti, fra 1967 Vänsterpartiet Kommunisterna.
De foreslåede ændringer til ikrafttræden 1. januar 2019 berører kun i én henseende min kritik. Kun ændringen af valsedelstället så det afskærmes for at undgå at andre vælgere kan se, hvilke valgsedler den enkelte vælger tager frem. Denne ændring afstedkommer formentlig så meget besvær for den enkelte vælger, at der vil dannes lange køer ved valgstederne. Det vil i så fald drive endnu flere vælgere over til at afgive förtidsröstning.
OSCE sender nu for første gang to valgobservatører til det svenske valg
Morten Messerschmidt får nu med otte års forsinkelse fået opfyldt sit ønske om internationale observatører til det svenske valg. Observatørerne kommer dog ikke fra EU, som Messerschmidt foreslog tilbage i december 2009, men fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), der har et Office for Democratic Institutions and Human Rights (ODIHR) beliggende i Warszawa. Efter navnlig småpartiernes kraftige kritik efter valget i 2010 sendte ODIHR faktisk et team til Sverige, men havde ikke ressourcer til at gøre mere. Nu har den svenske regering imidlertid inviteret ODIHR til at sende et ELECTION EXPERT TEAM til valget 9. september. Det består af kun to observatører og de skal se (1) på finansieringen af valgkampagnen og (2) på udlægningen af valgsedler ifølge Sveriges Radio 19. august (Se https://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=83&artikel=7022594 ) .
De foreslåede ændringer til ikrafttræden 1. januar 2019 berører kun i én henseende min kritik. Af de forhold jeg kritiserer, foreslår regeringen kun ændring af valsedelstället så det afskærmes for at undgå at andre vælgere kan se, hvilke valgsedler den enkelte vælger tager frem. Den ændring vil ODIHR formentlig også foreslå. Regeringen vil da kunne berolige ODIHR og navnlig den svenske befolkning med, at regeringen skam er helt på linje med den internationale organisations kvalitetskrav. Problemet med ændringen er som flere høringsparter gjorde opmærksom på, at afskærmningen bl. a. vil forlænge den tid, der er nødvendig for den enkelte vælger for at finde sine valgsedler frem. Det vil give lange køer på visse tidspunkter og sandsynligvis afstedkomme ny kritik, ligesom det fremover vil drive endnu flere vælgere over til at afgive förtidsröstning.
- august 2018
Henning Duus
