Jeg spurgte mine svenske venner, hvorfor de ikke gjorde noget ved indvandringen – så kom sandheden på bordet

Arkivfoto: Wikipedia / You Tube

SVERIGE – ET I BUND OG GRUND UDEMOKRATISK LAND?

Nej, Sverige er langt fra et i bund og grund udemokratisk land, hvis man ved ”i bund og grund” forstår ”i et og alt” eller ”helt igennem”. Faktisk er Sveriges valgsystem og politiske system i det hele taget meget lig det danske, og jeg anser bestemt Danmark for et meget demokratisk land.

 

Det er imidlertid nogle helt afgørende forskelle mellem Sverige og Danmark. De skal søges i den politiske kultur i bred forstand. Da det er den politiske kultur, der bestemmer, hvordan de formelle regler i det politiske system fyldes med liv, er det den, jeg vil sige noget om med udgangspunkt i egne erfaringer fra 21 år i Sverige på deltid, men efter jeg blev pensioneret i 2015 i lange perioder på fuldtid, de første fem år i Stockholm-området og fra 2002 i Malmö – Lund-området.

 

Et privat middagsselskab mellem Malmö og Lund

Nogen tid før forrige svenske valg i september 2014 havde min särbo inviteret gamle kolleger til middag. Efter at min sårbo havde hævet glasset og budt velkommen begyndte snakken over maden. Som altid lagde en kollega, der er historiker og lidt af en ekspert i Skåne under danskertiden, ud med at fortælle inspirerende og detaljeret om sine sidste opdagelser på sine ture rundt i Skåne til de smukke kirker, slotte og herregårde fra danskertiden – og der er rigtig mange af hver slags.

 

Men igen som altid gled han ret hurtigt over i en sammenligning af den politiske situation i Sverige og Danmark, og det vil sige indvandringen fra de muslimske lande. ”Ja!”, sagde han. ”I kan sagtens! I har jo Pia Kjærsgaard, men her bliver det bare værre og værre.” Da jeg var den eneste dansker til stede, var der ligesom lagt op til, at jeg skulle svare. Og det gjorde jeg.

 

”Jeg synes, at I er dårlige demokrater. Hvorfor gør I ikke noget ved situationen, som I er så utilfredse med og har været det så længe? Sverige er trods alt et demokrati!”

 

”Jo, det skulle vi jo også, men det er ikke så let!”, sagde han og kikkede ned i tallerkenen, og alle andre tav, som om det var pinligt. Lidt senere udtrykte en tredje, hvad jeg anser for kerneforskellen mellem den politiske kultur i Sverige og Danmark. ”Vi är vana vid att staten vill oss väl. Det tar lång tid att vänja sig vit, att så är det inte längre!” (vi er vandt til, at staten vil os det godt. Det tager lang tid at vænne sig til, at det ikke længere er sådan). De andre nikkede. Voila! tænkte jeg. Og det blev set i bakspejlet stående som aftenens clou!

 

Danskerne er aldrig faldet i den fælde at tro staten helt sådan af sig selv vil os det godt. Det er danskerne selv, der skal sørge for dét. Staten er til for borgerne, ikke omvendt, siger danskerne.

 

Det fører mig over til den tyske marxist og Sonningprismodtager (2010) og meget, meget andet Hans Magnus Enzensberger og hans fortælling fra et andet selskab, i Stockholm, i kapitlet ”Schwedischer Herbst” (Svensk Efterår) (1982) i én af de vigtigste bøger om efterkrigstidens Europa, nemlig Ach Europa! Suhrkamp, 2018(1989). Enzensberger fortæller om en invitation til et party valgaftenen 19. september 1982 i Stockholm for at fejre, hvad der skulle blive Palmes store personlige valgsejr med 45,6% til Socialdemokraterne. Til stede er cremen af den Socialdemokrati-venlige elite, hvis fornemste kendetegn iflg Enzensberger er ikke at tage sig ud som en elite, men som en gruppe, hvis hele liv er viet fornuft og tænksomhed, solidaritet og det kollektive bedste, aldrig egne egoistiske interesser.

 

Det må indskydes, at Enzensberger kender Norden særdeles godt, havde været norsk gift og skrevet bøger om den svenske forfatter og filosof Lars Gustafsson (1936 – 2016), som han også har oversat til tysk. Han kan også sin H. C. Andersen og sin Ovid. Titlen ”Ach Europa!” skal jo for den rigtige europæer skabe associationer til H. C. Andersens eventyr ”Svinedrengen” (1841) og til Ovids Metamorphoser. Svinedrengen i eventyret er ’i virkeligheden’ den forklædte prins, nu alias Hans Magnus Enzensberger, der for at få prinsessen (Europa) laver gryden (bogen Ach Europa!), der, når den kommer i kog (bogen bliver læst, synger ”Ach, Du lieber Augustin. Alles ist væk, væk, væk!” men det Allerkunstigste var dog, at naar man holdt Fingeren ind i Dampen fra Gryden (bogen bliver forstået), saa kunde man strax lugte hvad Mad der blev lavet i hver Skorsteen, der var i Byen. http://andersen.sdu.dk/forskning/motiver/tekststed.html?id=189

 

Læs også
Voldelige elever har taget magten i svenske skoler – “lærerne tør knap nok gå forbi dem på trapperne”

Det imponerer Enzensberger, at det er lykkedes det svenske Socialdemokrati at gøre noget, som det ikke er lykkedes for andre regimer noget sted i verden at gøre. End ikke teokratier og bolsjevisme: At tæmme mennesket (Ach Europa!, s. 16). Dressuren er lykkedes så godt, at ”Det svenske borgerskab har ikke længere et eget sprog, ingen selvbevidsthed, og ingen politisk kultur.” Ja, ordet ”borgerskapet” har i det hele taget fået en suspekt (anrüchig) klang i Sverige, siger Enzensberger. (Ach Europa!, s. 14. Min oversættelse)

 

For egen regning vil jeg tilføje, at denne politiske dressur ikke bare har udslettet borgerskabet, men hele Sverige. Set i bakspejlet endte Palmes valgsejr jo tragisk fire år senere om aftenen den 28. februar 1986 i en blodpøl på Sveavägen (!) i Stockholm. Han og hans kone Lisbet kom fra biografen, og Palme havde personligt givet sikkerhedsfolkene fri den aften! Er man til symbolik, så var dette ildevarslende!

 

Valget 9. september handler ikke mindst om at forhindre, at Sverige skal lide samme skæbne som Palme.

 

Den svenske valghandling i praksis

Riksdagen beliggende i Stockholm består af ét kammer med 349 medlemmer, hvoraf 310 vælges i valgkredse, mens 39 vælges på såkaldte utjämningsmandat, svarende til vores tillægsmandater. Der er forholdstalsvalg ligesom i Danmark. Spærregrænsen er dog 4 % mod 2 i Danmark, så proportionaliteten bliver ikke helt så gennemført. (Håkan Strömberg & Bengt Lundell: Sveriges författning. 22:a upplagan. Studentlitteratur, 2016, ss. 27 – 44), men vor metode i Danmark til fordeling af mandater på partier, så mandatfordelingen bliver tættest mulig proportional, den modificerede Ste-Laguë’ske metode, har Danmark ligesom de øvrige skandinaviske lande overtaget fra Sverige, hvor den hedder den jämkade uddatalsmetoden (Erik Rasmussen: Komparativ Politik 2. Gyldendal, 1969, s. 54 og Strömberg & Lundell, s. 40).

 

Når jeg alligevel stiller spørgsmålet i overskriften, skyldes det en anden betydning af ”i bund og grund”, nemlig de åbenbare og alvorlige mangler ved organiseringen og administrationen af selve valghandlingen, det der billedligt talt udgør bunden i demokratiet, dets grundvold, dets fundament. Det er her den udemokratiske svenske hund ligger begravet. Uden demokratiske valghandlinger, er resten med parlament og regering blot kolosser på lerfødder.

 

Organiseringen og administrationen af selve valghandlingen opfylder ikke de krav, man i den vestlige verden fastlægger som ufravigelige krav til et demokrati, nemlig almindelige valg, der er frie, lige og hemmelige. Det er også de krav, som den primære af de fire svenske grundlove, regeringsformen, fastlægger, se https://lagen.nu/1974:152 .

Læs også
Den stramme asylpolitik stiller Danmark i en langt bedre situation end Sverige

 

I den svenske valglovs kap. 7, 3§ og kap. 8, 1§ slås det fast, at der i valglokalerne skal findes et antal ”avskilda platser (valskärm)” (separate pladser (valgskærm)), hvor vælgeren kan stemme, uden at nogen kan se det (väljarna kan rösta utan insyn), se https://www.riksdagen.se/sv/dokument-lagar/dokument/svensk-forfattningssamling/vallag-2005837_sfs-2005-837 .

 

Konfronteres ordene med virkeligheden, er det dog unægteligt en meget minimalistisk tolkning af ”skærm”, jeg har mødt i de to svenske valglokaler, jeg har besøgt, det ene i en kommune syd for Stockholm i 1998 og det andet i en kommune mellem Malmö og Lund i 2002, 2006, 2010 og 2014. De var alle som på fotoet nedenfor viser:

 

Kilde: https://www.bing.com/images/search?view=detailV2&ccid=4z3l5KLz&id=5E72ACF430E6FA1C9C03E13D80891EEF037A376E&thid=OIP.4z3l5KLzvSmkteo6qY0WVAHaEH&mediaurl=https%3A%2F%2Fjanmilld.files.wordpress.com%2F2014%2F06%2Fvalbacc8as.jpg&exph=497&expw=894&q=valb%c3%a5s&simid=608037156811376936&selectedindex=42&ajaxhist=0

 

Casper Udemark har i en kommentar til min artikel ”Er Sverige et mønsterdemokrati? Så langt fra!” på https://denkorteavis.dk/2018/er-sverige-et-moensterdemokrati-saa-langt-fra/  gjort opmærksom på, at Norge har samme system, men blot har valgboksene i Norge et rigtigt forhæng og valgsedlerne ligger inde i valgboksene. Det er fuldstøndigt rigtigt. Det foreslog den svenske ekspertudredning også skulle indføres i Sverige og nævner i den forbindelse, at systemet findes i Norge, men forslaget afvises af den svenske regering. Det bliver for dyrt, siger man, da der skal indkøbes 42.000 valgkabiner til en anslået udgift på 254 mill. i 2016 priser, men det er dog en engangsudgift medgiver regeringen. Det helt uacceptable er, at expert­udredningen yderligere mener, at der på selve valgdagen vil være behov for yderligere to valgtilforordnede i hvert valglokale ud over de tre i dag for at holde ordning og bistå vælgerne, en udgift de anslår til 109 mill. i 2016 priser ved hvert valg fremover, og det anser regeringen for at være en for stor ekstraomkostning ved hvert valg, se ”Stärkt skydd för valhemligheten”. Juni 2018, s. 9  https://www.regeringen.se/rattsliga-dokument/departementsserien-och-promemorior/2018/02/starkt-skydd-for-valhemligheten/ . I de mere beskedne ændringer, som skal træde i kraft 1. januar 2019 skal der dog være én extra valgtilfordnende.

 

Casper Udemark nævner også, at kandidaterne til svenske valg ikke er opstillet i en bestemt valgkreds. Jo, ligesom i Danmark, men ligesom i Danmark er der ingen krav om bopælspligt i valgkredsen til riksdagsvalg, men helt modsat Danmark heller ingen krav om bopæl i Sverige overhovedet ved valg til riksdagen, heller ikke skulle vedkommende vælges ind i riksdagen, blot man er folkbokfört i Sverige. Anerkendelse af det dobbelte statsborgerskab for i princippet alle, gør, at et riksdagsledamot (rigsdagsmedlem) kan være lovgiver i Stockholm for Sverige og for svenske interesser, men bosat helårligt i fx Tyrkiet eller Aghanistan og her deltage i handlinger, der er direkte skadelige for Sverige.  Hvad valgkredse angår tror jeg, at Casper Udemark forveksler muligheden for partierne i Sverige at kunne vælge at have rikslistor, altså samme liste for hele landet, med, at der ikke skulle være valgkredse i Sverige. (Strömberg & Lundell, s. 31f.)

 

Læs også
Det er muligt at forbyde voldelige foreninger og organisationer

Fotoet nedenfor viser tilsendte valgsedler fra Centerpartiet, og jeg tog det 20. 8. kort tid efter, at min särbo opdagede, at hun havde fået tilsendt de første valgsedler, en gul til riksdagsvalget, en blå til landstingsvalget og en hvid til kommunevalget:

 

Hver seddel med oplysning om valgtype og partibetegnelse og de opstillede kandidater med firkantede felter til afkrydsning i. Der oplyses ligeledes på valgsedlerne, at man kun kan stemme personligt på de anførte kandidater, altså ikke selv skrive en kandidat på. Nederst på den gule seddel er angivet, at man skal vende sedlen for at se de øvrige kandidater, 4 personer. Hidtil har min särbo yderlige fået tilsendt valgsedler fra Moderaterne og Socialdemokraterne. Hertil kommer helt hvide stemmesedler, som både anvendes til at stemme blank og til selv at skrive et partinavn og eventuelt også en partirepræsentant på, hvis valgstedet er løbet tør for de andre stemmesedler. De sendes dog ikke rundt til folk privat!

 

En slags konklusion

Når jeg stiller spørgsmålet: Er Sverige et i bund og grund udemokratisk land?, så fordi jeg mener ud fra egne iagttagelser, at selve bunden, grundvolden, i det, der skulle være det svenske demokrati, ikke er der, da der ikke findes frie, lige og hemmelige valg i Sverige. Det er interessant, dels at lovteksterne i grundlov og valglov faktisk fastlægger det rigtige, dels at det er i selve omsætningen af lovens ord til praksis, at lovens ånd brydes, hvad de svenske politikere udmærket er klar over, men de vælger ikke at gøre det nødvendige: at indføre valgkabiner som i Norge, og henviser i stedet afvæbnende til økonomiske grunde. Den identificerede mangel legitimeres således ved, at udbedringen koster for meget – som om Sverige var et ressourcefattigt nyt demokrati i det, vi under Den Kolde Krig kaldte Den Tredje Verden. Det betyder, at riksdagen som repræsentation for det svenske folk ikke er folkets repræsentation, men kun en medborgerforsamling. Det svenske valg er ikke en repræsentativ elektion, som det iflg grundloven skal være, men en selektion, der samtidig er en parodi på grundlovens krav.

 

Men hvorfor angrebes denne slendrian og fordrejning af folkets vilje ikke nådesløst af de borgerlige partier? Fordi de mangler selvbevidsthed og egen politisk kultur, ville en Hans Magnus Enzensberger sige!

 

Denne helt afgørende mangel underbygges af og holdes i live af utroligt ukritiske og skamløst apologetiske mainstream medier, men det har jeg overhovedet ikke berørt.

 

Læs også
Islam og Grundloven

Så svaret er: Nej! Sverige er i sin grundvold ikke et demokrati, men hvad man på halvsvensk kunne kalde et låtsasdemokrati, og det betyder så meget som et ”lade-som-om-demokrati”. Hovedet er blevet adskilt fra kroppen. Og de tæmmede svenskere opdager overhovedet ikke problemet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Belgien islamiseres, og muslimer bliver mere radikale – myndighederne bortforklarer islams rolle

 

 

 

 

 

 

  1. september 2018, Henning Duus
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…