Ingen kan vist være i tvivl om, at Ulla Astrup Jensen fra Struer er så invalid, at hun ikke er i stand til at arbejde.
Hendes hoved kan ikke rettes op, og hendes hage hviler på brystet. Når hun skal drikke et glas vand, kan hun kun gøre det med et sugerør, og når hun skal spise, må hun have tallerkenen helt op til munden
Hun har Parkinsons Syge med kraftig demens og ligeledes har hun den sjældne sygdom skoliose, der gør ryggen skæv, skriver TV 2.
Men hun kan ikke få førtidspension
Alligevel har Struer Kommune givet hende afslag på førtidspension. Hun er ikke så syg, at hun ikke kan genoptrænes til at arbejde, lyder meldingen fra kommunens socialforvaltning.
”Folk, der har øjne i hovedet, kan jo se, at jeg ikke kan arbejde. Hvad kan jeg lave?” spørger hun i en TV2-udsendelse.
Sagen med Ulla, der på trods af åbenlys invaliditet ikke kan få førtidspension, røg i weekend’en op på ministerplan.
”Folk, der er så nedslidte og slet ikke har nogen mulighed for at arbejde, de skal jo have mulighed for at få førtidspension. Alt andet kan vi ikke være bekendt,” siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til TV 2.
I så fald må ikke-vestlige indvandrere være mere nedslidte end danskerne
Hvis beskæftigelsesministerens ord står til troende, kan det kun betyde, at ikke-vestlige indvandrere i stigende grad bliver meget mere nedslidte end danskerne.
Medens antallet af ikke-vestlige førtidspensionister gennem ti år har været stærkt stigende, er antallet af førtidspensionister med dansk oprindelse til gengæld faldet kraftigt, fremgår det af tal fra Danmarks Statistik.
Per 1. oktober 2008 modtog i alt 22.781 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere førtidspension. Det antal steg med 9.011 personer til i alt 31. 792 personer per 1. oktober 2017. Der er her tale om en stigning på 28,3 procent
For danskernes vedkommende gik det den modsatte vej.
Per 1. oktober 2008 modtog i alt 207.548 danskere førtidspension. Det antal faldt med 41.715 personer til i alt 165.833 personer per 1. oktober 2017. Der er helt tale om et fald på 20,1 procent.
Ikke-vestlige er overrepræsenterede
Tilbage står således, at medens antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på førtidspension steg med 28,3 procent i den pågældende periode, faldt antallet af danske på førtidspension tilsvarende med 20,1 procent.
Men ikke nok med det.
I forhold til deres antal i alderen 16 – 64 år er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere også stærkt overrepræsenterede.
Per 1. oktober 2017 udgjorde de i alt 358.563 personer per 1. oktober 2017. Af dem var som nævnt i alt 31.792 på førtidspension. Det svarer til 8,9 procent af samtlige.
For danskernes vedkommende gælder, at ud af 3.061.115 personer var som nævnt 165.833 på førtidspension. Det svarer til 5,4 procent af samtlige.
Mette Frederiksens pensionsreform ramte især danskerne hårdt
I december 2012 gennemførte daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) med et bredt flertal i Folketinget en reform af reglerne for at få førtidspension.
Kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod.
Reformen trådte i kraft den 1. januar 2013 og ramte især danskerne hårdt.
Medens antallet af ikke-vestlige førtidspensionister efter reformen steg med 1,4 procent eller i alt 452 personer fra 1. oktober 2013 til de nævnte 31.792 personer per 1. oktober 2017, faldt antallet af danske førtidspensionister fortsat.
Faldet var på 5,4 procent med en nedgang fra 194.855 personer i oktober 2013 til de tidligere nævnte 165.833 personer i oktober 2017.
”Et bredt flertal i Folketinget har i dag sikret, at vores mest udsatte borgere kan få den nødvendige hjælp til at komme videre i livet og blive en del af arbejdsfællesskabet,” udtalte Mette Frederiksen begejstret i en pressemeddelelse, da reformen blev endeligt vedtaget den 19. december 2012.
Og det har Ulla Astrup Jensen fra Struer nu fået at føle.
Du kan læse mere her:
http://www.statistikbanken.dk/10043 (Talbelkode AUK04)
https://www.skrivunder.net/ulla_astrup_jensen