Vold og voldtægt er i stigende grad blev en del af danskernes hverdag, og det er især gennem de sidste ti år, volden og voldtægterne har bredt sig.
Så sent som i søndags meldte Syd og Sønderjyllands Politi om overfald og Slagsmål i Esbjerg, medens Østjyllands Politi i lørdags var ude med en tilsvarende melding om overfald og slagsmål i Randers.
I begge tilfælde blev der brugt knive.
Og i dag starter en retssag i Herning om gruppevoldægt med mere, hvor fire mænd af ikke-vestlig oprindelse sidder på anklagebænken.
Vold steget med en tredjedel – voldtægter fordoblet
Her i første halvår af 2018 blev der anmeldt ikke færre end 12.710 tilfælde af vold.
Det er en stigning på omkring en tredjedel i forhold til første halvår 2009, hvor 8.928 personer anmeldte, at de var blevet overfaldet.
Endnu værre ser det ud, når det gælder anmeldelserne af voldtægt.
Her blev der i årets første halvår anmeldt i alt 511 tilfælde af voldtægt.
Der er her tale om mere end en fordobling i forhold til for ti år siden i de to første kvartaler af 2009, hvor 200 kvinder og piger anmeldte, at de var blevet voldtaget.
Og ikke nok med det. Der er på nuværende tidspunkt i år også tale om flere voldtægter end i hele året 2009, hvor der blev anmeldt i alt 418 tilfælde af voldtægt.
Ikke-vestlige stærkt overrepræsenterede
Uanset om der er tale om vold eller voldtægt, er personer med ikke-vestlig baggrund stærkt overrepræsenteret.
Det fremgår af de domme, der er blevet afsagt.
I 2009 udgjorde mænd af ikke vestlig oprindelse 6,7 procent af den samlede mandlige befolkning i Danmark i alderen 16-69 år.
Ikke desto mindre udgjorde de 39 procent eller i alt 23 dømte mænd ud af de i alt 59, der i 2009 blev dømt for voldtægt.
Blandt de voldsdømte var der i 2009 i alt 1.386 ikke-vestlige blandt de dømte, og de udgjorde således 19,8 procent af samtlige 7.008 voldsdømte det år.
Udgjorde næsten halvdelen af voldtægtsdømte i 2016
I 2016 var andelen af mænd med ikke-vestlig oprindelse i alderen 16-69 år steget til 8,5 procent af samtlige mænd i den pågældende alder.
I takt hermed steg også deres andel af de voldtægtsdømte ikke-vestlige mænd i 2016 til i alt 42,4 procent af samtlige dømte. De udgjorde dermed i alt 28 ud af samtlige 66 dømte voldtægtsmænd i 2016.
Også deres andel af de voldsdømte steg. Således blev i alt 1.268 mænd af ikke-vestlig oprindelse dømt for vold i 2016.
Det svarer til 23,1 procent ud af samtlige 5.475 voldsdømte det år.
Deres andel kan meget vel have været højere
Da Danmarks Statistik operer med begrebet ”dansk herkomst” og ikke ”dansk etnicitet”, kan dømte af ikke-vestlig oprindelse være højere, end statistikkerne oplyser.
Det skyldes, at Danmarks Statistik også bruger betegnelsen ”dansk herkomst” om efterkommere af indvandrere, hvor den ene forælder har dansk statsborgerskab og er født i Danmark.
Tidligere skulle disse forældre selv søge om dansk statsborgerskab til deres børn, men en lovændring har gjort, at disse børn nu automatisk får dansk statsborgerskab og dermed også helt automatisk blive registreret som værende af dansk herkomst.
Det kan du læse meget mere om her:
Og her kan du se de statistikker, der er brugt i denne artikel:
http://www.statistikbanken.dk/10059 (Tabelkode STRAF 10)
https://www.statistikbanken.dk/10021 (Tabelkode FOLK2)