Iraker blev 2003 blev han dømt for Dankort-svindel for over to millioner kroner – nu er han dømt for socialt bedrageri til næsten én million, men bliver alligevel ikke udvist.
Den 47-årige iraker Esam Sama Ruslam havde i torsdags al mulig grund til at ånde lettet op, da Vestre Landsret nøjedes med at give ham en dom på halvandet års fængsel og en betinget udvisning.
For alle andre end landsrettens dommere lignede det ellers en ubetinget udvisning ud over fængselsdommen.
Tilbage i 2003 blev den 47-årige iraker idømt tre års fængsel i den berømte Dankort-sag, hvor der blev svindlet for omkring 2,5 millioner kroner.
Sammen med to andre mænd havde han via et skjult kamera i en grillbar i Aarhus afluret kundernes Dankort-koder og kopieret kortets magnetstrimmel i et baglokale i butikken.
Den dom er for længst afsonet, men fængselsopholdet har tilsyneladende ikke bragt irakeren på bedre tanker.
Tværtimod.
I torsdags den 25. januar blev han således i Vestre Landsret kendt skyldig i socialt bedrageri for 941.836 kroner, skriver JP Aarhus og idømt halvandet års ubetinget fængsel og en betinget udvisning til Irak
På stand: Havde både asyl og pas i Danmark og i England
Der var tale om en ankesag fra byretten i Aarhus, som ikke fandt det bevist, at den 47-årige iraker havde fast bopæl i England og dermed havde bedraget sig til blandt førtidspension og boligstøtte i Danmark.
Sagen i Byretten i Aarhus startede, efter at politiet i Aarhus i juni 2015 modtog et anonymt brev, der var stemplet i England.
”Brevet beskrev, at den i dag 47-årige iraker tilsyneladende systematisk snød systemerne i både Danmark og England. Her optrådte han under to forskellige navne og havde fået asyl og pas i begge lande, hvor han også kunne modtage sociale ydelser,” skriver JP Aarhus.
Byretten in Aarhus fandt det imidlertid ikke bevist, at manden havde haft fast bopæl i både England og i Danmark på trods af, at anklagemyndigheden kunne fremlægge kontoudskrifter, der bekræftede længere udlandsophold.
”Heller ikke forklaringer fra naboer om, at der boede andre i irakerens lejlighed i Aarhus Vest vægtede nok som bevis til at kunne dømme ham,” skriver JP Aarhus.
Ekshustru trak påstande om grov vold tilbage
Over for politiet havde den 47-årige irakers ekshustru bekræftet brevets indhold og fortalt, at hendes eksmand havde truet hende med en 15 – 20 centimeter lang kniv og han skulle også have slået eller sparket hende flere gange i hovedet.
Den trak hun imidlertid tilbage i byretten med en forklaring om, at hendes daværende kæreste havde presset hende til at komme med beskyldningerne mod eksmanden.
Tilbage står, at den 47-årige iraker ved byretten i Aarhus ifølge avisen blev frikendt for samtlige anklager, samt at byretten udelukkende dømte irakeren for at flygte fra politiet, da de kom for at anholde ham.
Men landsretten havde altså en anden opfattelse
I modsætning til Byretten i Aarhus fandt Vestre Landsret det til gengæld bevist, at irakeren ikke havde fast ophold i Danmark og dermed ikke var berettiget til gennem knap fem år også at hæve førtidspension og boligstøtte i Danmark.
Senioranklager fra Statsadvokaten i Viborg, Mette Bøgelund Hansen, havde ud over to års fængselsstraf også krævet ubetinget udvisning af irakeren. Hun var dog tilfreds med, at landsretten havde lagt vægt på, at irakeren nu opholdt sig i England.
”Dermed havde han ikke længere fast bopæl i Danmark, og det er en betingelse for at få pension og boligstøtte. Det burde han vide og have oplyst til myndighederne,« siger Mette Bøgelund Hansen, til JP Aarhus.
Hun gik efter to års fængsel og ubetinget udvisning, men er ifølge avisen tilfreds med dommen.
Også irakerens forsvarer, Jan Schneider, var tilfreds med landsrettens afgørelse:
”Han har været i Danmark siden 1991, og han har to børn, som han er eneforsørger af, så det ville have været en social katastrofe, hvis han var blevet udvist,« sagde Jan Schneider til avisen og tilføjede, at Esam Sama Rustum er lykkelig for at få lov til at blive i Danmark.
Hvorvidt de danske skatteborgere, der er blevet bedraget for en lille million kroner, har samme opfattelse, er dog et åbent spørgsmål.
Du kan læse hele referatet i JP Aarhus her:
