Flotte vine til Mortens Aften

Det er en ret begivenhedsrig uge vi er inde i. Mange vingårde har således sluttet årets vinhøst, som det f.eks. fremgår af ovenstående foto, hvor slotsfruen på Bordeaux-slottet Potiron, Malene Schmidt, er ret tilfreds med 2018-kvaliteten.

 

Til bogladerne har Politikens Forlag sendt vinnørdernes lille bibel, vinskribenten Hugh Johnsons ”Vin 2019”, som beskriver og vurderer mere end 6000 vine fra kendte udenlandske og ukendte danske vinhusproducenter. Den er i lommeformat, og de 320 sider koster 150 kr.

 

Og endelig er det Mortens Aften på lørdag, hvor vi opfylder biskop Martin af Tours’ – på dansk omdøbt til Morten Bisp – fromme ønske om at æde så mange gæs som muligt denne aften som hævn for, at de afslørede hans skjulested, da han som uambitiøs munk gemte sig i et hønsehus for at undgå at blive biskop af Tours. I dag er gæssene for det meste skiftet ud med uskyldige ænder.

 

Til gengæld er de vine, som vi i dag drikker til kræet, langt bedre end dem, der var til rådighed i år 371, Morten blev kåret til biskop i den franske by Tours i Loiredalen. Se blot nedenfor. Vinhandlerne har virkelig lagt sig i selen for at finde vine, der kan matche udfordringerne fra andens tilbehør.

 

Rødvin

 

Bodegas Asenjo & Manso, 2015 Silvanus, Ribera del Duero DO, La Horra, Burgos, Spanien – Normalpris 329 kr. – Tilbudspris 229 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.

 

Denne vin er lavet i et begrænset antal på 5000 på 100% Tempranillo druer fra vinstokke på minimum 80 år. Det giver en fantastisk duft af modne røde bær parret med et strejf af flint og en længevarende sødmefuld smag af frugt og kaffe. Anden vil baske med vingerne, når den skylles ned disse gode dråber.

 

Importør: D’Wine, Aalborg

 

Domaine Les Pallières, 2014 Terrasse du Diable, Gigondas AGC, Rhône-dalen, Frankrig – Normalpris 319,95 kr. – Tilbudspris 229,95 kr. pr. styk ved køb af flasker.

 

Læs også
Andrésens Tawny-dråber er et        ultimativt bud på gammel Portvin

Vingården stammer fra det 15. århundrede og trængte således i alle henseender til en kærlig hånd, da brødrene Daniel og Fréderic Brunier fra superproducenten Vieux Télégraphe i Châteauneuf du Pape overtog den i 1998. Siden da er der opført nyt vineri, og markerne og terrasser er renoveret og nyplantet, og det har givet vinene et gevaldigt kvalitetsløft. Denne vin er sammensat af 90% Grenache og en 10% blanding af Mourvèdre og Clairette druer. Meget delikat.

 

Importør: Theis Vine, Charlottenlund

 

Closerie de Vaudieu, 2016 Châteauneuf du Pape AC-D-P-C, Vaucluse, Frankrig – Normalpris 219,95 kr. – Tilbudspris 139,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

Vingården ejes af familien Brechet, der har dyrket vin i Rhônedalen i 5 generationer. I de forløbne år er opkøbt en række slotte og domæner, som alle er kendetegnet ved kompromisløs kvalitetssøgen. Vinen her er fremstillet af 80% Grenache, 15% Syrah og 5% Mourvèdre druer og lever fantastisk godt op til modspillet surt og sødt.

 

Importør: Philipson Wine, Kokkedal

 

Læs også
Reb sejlet for Becheyvelle!

Bodegas Frontaura, 2008 Crianza Toro D.O, Valladolid, Spanien – Normalpris 219 kr. – Tilbudspris 99,95 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.

 

Druesorten Tinto de Toro, der er en speciel Tempranillo-klon på de kanter i Nordspanien, giver her en fremragende vin. Dyb kirsebærrød i farven sender den en duft op af glasset, som minder om sveskeblommer, som er ristet sammen med nødder og rosenblade. Smagen er præget af mørke bær og stenfrugter med et strejf af engelsk lakrids og af ubestemmelige krydderier. En meget behagelig oplevelse.

 

Importør: Megavin, Odder

 

Cantine Valpolicella Negrar, 2014 Le Preare, Amarone della Valpolicella Classico DOCG, Negrar, Italien – Normalpris 199,95 kr. – Tilbudspris 139,95 kr. hos MENY.

 

De færreste ved det, men alligevel er det en kendsgerning, at vintypen Amarone først så dagens lys i slutningen af 1930’erne, og at det skete ved en fejltagelse på Cantine Valpolicella Negrar. Kældermesteren Adelino Lucchese havde glemt et gæringsfad med Recioto-vin i et hjørne. Da han fandt den igen, var den gæret ud, og tøndens indhold var en kraftkarl med bitterhed (amaro) i smagen. Det havde ingen noget at gøre vrøvl over. Så derfor er den aktuelle vin intens med modne bær, svesker, mokka og kakao og bittersøde krydderier i duft og smag.

 

Importør: GOBIvin, Valby

Læs også
Nyt julepåfund: Kalender fyldt med portvin

 

Cantine Cielo e Terra, 2013 Cent’Anni, Amarone della Valpolicella DOCG, Montorso, Veneto, Italien – Normalpris 159 kr. – Tilbudspris 139 kr. På tlf. 20403046 oplyses nærmeste forhandler.

 

Familien Cielo har arbejdet med vin siden 1908 med centrum i dalen Valle del Chiampo på gården Casa Defrà, og i dag samarbejder 4. generation med ikke færre end 2000 vinbønder over hele Italien. Vinen til Mortensaften er lavet af Corvina og Rondinella druer, og den er blød som fløjl med en lang eftersmag af kirsebær. Man fornemmer, at kældermesterens arbejde er baseret på mangeårig erfaring.

 

Importør: Fortium Wine, Hinnerup

 

Château d’Arcins, 2013 Haut-Médoc, Cru Bourgeois AH-MC, Gironde, Bordeaux, Frankrig – Kampagnepris 155 kr. hos udvalgte Meny- og Spar-butikker. På tlf. 86419600 oplyses nærmeste forhandler.

 

Slottet er ét af 21 vingårde i hele Sydfrankrig, som gennem konglomeratet Les Château et Domaines Castel ejes af familien Castel, der startede sit eventyrlige projekt i 1949. Vinen er lavet af 50% Cabernet Sauvignon og 50% Merlot og har alle Bordeaux’ smagsmæssige dyder. Frugt og syre går op i fin symbiose.

Læs også
Sydamerikas bedste Pinot Noir-vine

 

Importør: Amka, Randers

 

Château Milijay, 2015 La Part des Anges, Côtes du Rhône AOP, Jonquiéres, Orange, Frankrig – Normalpris 149 kr. – Tilbudspris 99,83 kr. pr. styl ved køb af 3 flasker.

 

Vingården ligger tæt på vinområderne Vacqueyras og Gigondas, og her forener den unge kvindelige winemaker, Aude Deltin, terroir og sødmefuld frugt til en højere enhed. Druer af typen Syrah og Grenache i forholdet 80-20 smelter sammen til en virkelig dejlig prestigevin, der nærmest eksploderer i en duft af brombær, blåbær og solbær.

 

Importør: Propperiet, Brædstrup

 

Château de Saint Cosme, 2013 Les Deux Albions, Côtes du Rhône, Gigondas, Frankrig – Normalpris 150 kr. – Tilbudspris 129 kr. pr. styk ved køb af 3 flasker.

Læs også
Interessen for vin fra Bordeaux vokser igen

 

Vingården ejes af vinkunstneren Louis Barruol, og for ham er Les Deux Albions en ganske særlig kreation, idet Albion dels er en landsby, hvor hans far stammer fra, dels er lokaldialektens navn for ”englænder”. Hans kone, Cherry, er engelsk født. Så han har gjort sig umage, da han blandede Syrah, Grenache, Mourvèdre, Carignan sammen med lidt Clairette, som er en hvidvinsdrue, og endte op med en kompleks og meget intens vin.

 

Importør: Vinslottet, Greve

 

Bodegas Luzón, 2015 Crianza Colección, Jumilla DOP, Calasparra, Murcia, Spanien – Tilbudspris 65 kr.

Vinregionen Jumilla ligger i det sydøstlige Spanien syd for feriebyen Alicante. Her hersker den røde druesort Monastrell – 80% af alle vinmarker –, men vi finder også Garnacha, Syrah, Cabernet Sauvignon og Merlot samt Cencibel plus fire hvide sorter.

 

Den aktuelle vin er en blanding af Monastrell og Garnacha of fremstår intens og fyldig med noter af lakrids, tobak og mørke blommer. En potent vin til andefjerkræ.

 

Importør: Sigurd Müller Vinhandel, Aalborg

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…