Næsten noget af det værste der kan ske for en mand er, hvis det lige pludselig kniber med at kunne yde det man gerne vil i sengen. Nemlig det at få rejsning og kunne gennemføre et samleje. Dette kan for nogen være et meget stort problem, som kan give meget store psykiske problemer for den som har impotens, men så sandelig også for partneren. Hver især kan opleve, at få store skyldfølelser.
Desværre er det jo et problem, som mange mænd helst ikke vil tale om, og i mange tilfælde heller ikke vil søge læge om. Det er tabu, det er pinligt. Men det viser sig faktisk, at der er mange som har dette problem over længere eller kortere tid, og at det ikke kun rammer ældre mænd, men også kan ramme yngre mænd.
Hvad er Impotens for noget?
Og hvad er der så tale om, der er tale om rejsningsproblemer, impotens også kaldet erektil dysfunktion. For at en rejsning skal kunne finde sted, skal der være et sammenspil mellem nervesystemet, blodkarrene i kroppen, samt hormonbalancen og psyken.
Som nævnt tidligere kan dette forekomme over længere eller kortere tid, det er ikke noget man behøver at gå i panik over første gang det sker. Mange mænd oplever i deres seksuelle aktive periode af deres liv, at det af den ene eller anden årsag kniber med at gennemføre et samleje. Dette kan forekomme i perioder med megen stress, eller problemer i parforholdet. Impotens kan opstå hvis kroppen over længere tid har været udsat for psykiske sygdomme, eller man har været fysisk syg.
Det tidspunkt hvor man skal begynde at tænke over at søge hjælp er, hvis det er et vedvarende problem, et der er hyppigt tilbagevendende, eller man måske aldrig har kunnet få en rejsning.
Her er lægerne i dag meget professionelle, og bevidste omkring det måske lidt pinlige emne. De vil som regel starte med en samtale, hvor de forsøger at finde ud af i hvilket omfang af impotens der er tale om. Hvordan er den seksuelle situation? hvordan er parforholdet? har der været eller er der sygdom med i billedet, tages der eventuelt medicin?
Hvilke sygdomme kan føre til impotens?
Der er flere sygdomme som kan føre til impotens, nemlig åreforsnævring, hjertekarsygdomme, samt forhøjet blodtryk. Rygning kan også være med til, at øge risikoen for rejsningsproblemer, da det også er med til, at påvirke årene i kroppen. Endelig kan også sukkesyge give problemer med rejsningen, og faktisk har undersøgelser vist, at ca. 50% af de mænd som lider af sukkersyge, har problemer med at få eller holde en rejsning. Andre sygdomme som sygdomme i nervesystemet, kan også være medvirkende til at disse problemer opstår. Dette kan være skader på rygmarven, Parkinsons sygdom, sklerose eller blodpropper i hjernen.
Der er også den psykiske side af sagen, som også kan spille en stor rolle, er man usikker i parforholdet, lider man af angsten for ikke at kunne gøre det godt nok, eller lider man måske af depressioner.
Hvad kan du gøre mod impotens?
Der er desværre en masse faktorer som kan spille ind, når der er tale om impotens. Men der er også flere muligheder for at få den ønskede hjælp. Som nævnt samtale med lægen, lægen kan derefter henvise til sexologisk rådgivning, medicinsk behandling, hjælpemidler eller måske hjælp ved kirurgisk behandling.
Som regel vil man starte med, at henvise til sexologiske eller psykologiske samtaler, da disse mange gange kan løse op for problemerne. Disse samtaler bliver ofte suppleret med tabletbehandlinger af forskellig art, som oftest er der tale om Viagra eller Levital, som tages cirka en time før man forventer at skulle være seksuelt aktiv. Der kan også være tale om lokalbehandlinger, hvor man indsprøjter et stof i penis, som giver en rejsning, der kan holde op til 1-2 timer.
Viser det sig, at der måske skal andre ting til, kan der også prøves forskellige “mekaniske” hjælpemidler. Her kan der være tale om en såkaldt pubesring, en ring der sættes ned omkring roden af penis, og hjælper til med at holde rejsningen. Der kan også anvendes en såkaldt vakuumpumpe. Denne fungerer ved at der sættes en cylinder på penis, som med undertryk skaber den ønskede stivhed, denne opretholdes med en ring.
Har disse hjælpemidler ikke den ønskede effekt, og når alle andre muligheder er afprøvet, er en operation den sidste udvej. Her indsættes der en protese i penis, som ad mekanisk vej giver den ønskede rejsning.