Masjid-Al-Aman moskeen kalder til bøn – på trods af at moskeen ligger i Cypress Hills, Brooklyn, midt i New York. Borgerne protesterede. Der skrev Den korte Avis om for to år siden. Men det er fortsat et kæmpe problem for mange af byens borgere.
Moskeen hører til en af de absolutte topscorer på byens klage-hotline. Det har New York Post lavet en artikel om, se her.
Bønnekaldet sker 5 gange om dagen, fra tidlig morgen til sen aften, og kan, trods New Yorks øvrige støj, høres over halvanden kilometer væk – “twenty blocks”. En nabo taler om 200 decibel. Hun siger, at det er alt for højt, og man ved aldrig, hvornår det går i gang.
Hvert bønnekald – hazan – varer to minutter. Selvom det overskrider de tilladte grænseværdier, så er det ikke noget moskeen kan tage sig af. Det får nemlig flere til at komme til bøn.
Lyden er både melodisk og beroligende forklarer Kobir Chowdhury, der er moskemedlem. Hvis man lytter til det, og kender betydningen, så er det ikke forstyrrende, siger han.
Sådan har ikke-muslimer det ikke. Det forholder sig lige omvendt. Og når man kender indholdet af bønnekaldet bliver det endnu mere uudholdeligt.
En ortodoks jødisk synagoge i Williamsburg, der ligger i en anden del af Brooklyn, fik en bøde for med lyd, en gang om ugen, at gøre opmærksom på noget, der hedder Shabbos. Ud over bøden fik synagogen besked på, at skrue ned for lydstyrken.
Det er ikke sket ikke for moskeen. Den får af myndighederne i New York hverken bøder eller besked om at skrue ned for lydstyrken, se Geller Report her.
Man vil jo ikke forstyrre den religiøse “fred”.
Et lille videoklip fra et af moskeens bønnekald er lagt ud på YouTube. Kvinden der står lige udenfor, da bønnekaldet går i gang – hendes reaktion og kommentar – siger alt om, hvor forstyrrende det er, se og lyt med her.
Det er næsten komisk. Hvis ikke det var så uhyggeligt, ville det være sjovt.