Udenlandsk indbrudstyv gik til kamp mod politihund – men det skulle han aldrig have gjort

Colourbox
Udskriv

Lørdag lidt over midnat opdagede beboerne i en villa i Holte, at en indbrudstyv var ved at rode deres hus igennem.

 

De råbte ham an, men han flygtede ud af huset og gennem haven. Manden har vist sig at være 21 år og udlænding.

 

På sin flugt røg han dog gennem en presenning og ned i en swimmingpool. Det gav ham naturligt nok våde fødder.

 

Politiet kom med en hundevogn, og de våde fødder gjorde det lettere at følge mandens spor.

 

Da politihunden tog ham, forsøgte han at gøre modstand – men det skulle han aldrig have gjort.

 

Den kamp vandt hunden. Og tyven måtte en tur forbi skadestuen, før han endte på politistationen.

 

Læs også
Der lød et nødråb i natten: Fjern hunden, og jeg lader mig anholde frivilligt!

Vil nok tænke sig om en ekstra gang

Den 21-årige skal sandsynligvis fremstilles ved et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling efter udlændingeloven. Det oplyser Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.

 

Det kan meget vel være, at manden bliver udvist af Danmark. Det forhindrer dog ikke en del forbrydere i at vende tilbage igen.

 

Men skulle det lykkes for den 21-årige indbrudstyv fra Holte, vil han nok tænke sig om en ekstra gang, inden han tager kampen op med en politihund.

 

http://sn.dk/Rudersdal/Uheldig-tyv-Faldt-i-pool-og-blev-bidt-af-hund/artikel/683921

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…