Syrer skulle forestille at være asylansøger – men han ville sprænge danskere i luften med en bombe
En syriske asylansøger med udstyr til fremstilling af bomber kom aldrig længere end til den danske grænse.
Her blev han i november sidste år stoppet af politiet og sendt retur til Tyskland.
Ikke fordi politiet havde mistanke om terror, men fordi syreren var registreret som asylansøger i Tyskland.
Havde han ikke været det, men blot havde sagt asyl hos politibetjentene ved grænsen, var han blevet lukket ind og udstyret med en togbillet til København og en taxatur til Center Sandholm i Nordsjælland.
Medbringende hele sit bombeudstyr.
Ville sprænge en større menneskemængde i København i luften
Tysk politi anholdt den syriske asylansøger søndag den 20. november dagen efter, at dansk politi om lørdagen havde afvist ham ved grænsen.
Anholdelsen skete i byen Ulm, cirka 800 kilometer syd for den danske grænse.
Nu oplyser statsanklagemyndigheden i Stuttgart i en pressemeddelelse, at den syriske asylansøger er tiltalt for at have haft planer om at sprænge en større menneskemængde i København i luften.
”Han tiltales for at have planlagt at fremstille en eksplosiv anordning med de medbragte genstande og udløse den i en større menneskemængde i København,” lyder det således fra statsanklagemyndigheden i Stuttgart.
Den 20-årige syriske asylansøger blev efter sit forgæves forsøg på at komme ind i Danmark anholdt med over 17.000 tændstikker samt en pakke fyrværkeri, sytten batterier, seks walkie-talkies samt to køkkenknive i bagagen.
Han har siden dagen efter anholdelsen den 20. november sidste år været varetægtsfængslet
Skulle træffe en kontaktperson i København
Statsanklageren i Stuttgart mener at have et sikkert grundlag for at tiltale den 20-årige syrer for at planlægge et terrorangreb med det formål at dræbe flere mennesker i København.
”Jeg kan ikke gå i detaljer med bevismaterialet, før sagen kommer i retten. Men jeg kan oplyse, at vi under en ransagning af det flygtningehjem i Biberach, hvor han var anbragt, har funder data fra primært mobiltelefoner, som understøtter anklagen, siger statsanklageren i den tyske delstat Baden Württemberg, Jan Holze, til Politiken og fortsætter:
”Igen kan jeg ikke gå i detaljer (om motivet, red.), men jeg kan sige, at manden har udtalt sig under forhør, og der foreligger, hvad jeg vil kalde en delvis tilståelse.”
PET er i dialog med tyskerne
Den 20-årige syriske asylansøger har været i de tyske efterretningsmyndigheders søgelys næsten lige siden han i 2015 kom til Tyskland under den store integrationsbølge.
Det var flygtninge på flygtningecentret i Biberach, der i første omgang fortale politiet om mandens ekstreme holdninger.
I Danmark holder Politiets Efterretningstjeneste (PET) kortene tæt til kroppen. Her vil man intet oplyse om sagen, men henviser til en pressemeddelelse, der blev udsendt sent mandag:
”PET er bekendt med, at der i Tyskland verserer en sag mod den syriske flygtning, der i efteråret 2016 søgte at indrejse i Danmark, men blev afvist ved grænsen og efterfølgende anholdt af de tyske myndigheder,” hedder det kort og godt i pressemeddelelsen, som slutter:
”PET er i dialog med de tyske myndigheder om sagen, men kan ikke på nuværende tidspunkt kommentere yderligere på oplysningerne fra den tyske anklagemyndighed.”
Et rent tilfælde, at han ikke kom ind i landet.
Tilbage står det faktum, at det er et rent tilfælde, at den syriske asylansøger blev forhindret i at komme ind i Danmark med alt sit bombegrej, der skulle bruges mod en menneskemængde i København.
Der var tilfældigvis politi ved grænsen, da han ville passere, og her blev han udelukkende afvist, fordi han havde søgt asyl i Tyskland.
Havde det sidste ikke været tilfældet, var han helt automatisk blevet lukket ind i landet som asylansøger med den katastrofe, det kunne have medført i form af døde og lemlæstede.
Du kan læse pressemeddelelsen fra Stuttgarts anklagemyndighed her:
Artiklen i Politiken, der refereres til, kan du læse her: