Det gik helt galt, da studentervognen fra Ørestadens Gymnasium nåede frem til Hørgården på Amager, hvor en af studenterne boede.
Her blev flokken af glade studenter angrebet af en flok indvandrerdrenge med kasteskyts. De havde også afspærret gaden, så vognen ikke kunne komme væk.
Der blev råbt: “Nak dem allesammen”
Et andet sted fik to studenter sprøjtet væske i øjnene – muligvis syre eller eddike – og måtte på skadestuen.
Flere andre studentervogne blev udsat for kasteskyts, trusler og chikane. Ofte i boligområder, hvor der bor mange indvandrere.
Det var så omfattende, at der i år bliver taget særlige og ret dramatiske forholdregler.
Det sker på flere måder. Øget politiindsats. Særlige foranstaltninger, så lastbilerne ikke bliver brugt til terror. Og beslutning om, at bilerne slet ikke kører i i visse områder.
Reelt er studenterne altså blevet jaget ud af flere boligområder.
Mange problemer
Gellerup i det vestlige Aarhus med mange indvandrere er et af de største og mest cementerede parallelsamfund. Her var der sidste år store problemer.
I Gellerup oplevede studenterne, at unge forsøgte at invadere vognene. Det fortæller Tage Konge, som har seks studentervogne på gaden i Østjylland til BT. BT har kortlagt problemet i en stor artikel 23.6.
“Hvis man ikke holder øje med ladet, så bliver der stjålet fra det”, siger Tage Konge. Det kan være øl, telefoner, tasker.
I Advedøre, der også er et område, hvor der bor mange indvandrere, blev 25 studenter overdynget med æg.
Hørgården på det indre Amager er ligeledes et indvandrertæt område. Her blev flere studentervogne angrebet af grupper af unge med kasteskyts som æg madolie, balloner med vand.
Brian Brandt, som har kørt med studenter i 20 år, fortalte dengang, at han har aldrig har oplevet noget lignende.
“Jeg har fået et chok af at se den her gruppe unge menneskers reaktion. Alle angriberne havde anden etnisk herkomst, og de var fuldstændig ligeglade med, hvad jeg sagde til dem. På et tidspunkt var jeg bange for, at de ville smadre lastbilen, siagde Brian Brandt til Ekstra Bladet.”
Det er den slags man vil prøve at undgå i år.
Politiet laver en særlig indsatsplan
Politiet gør i år en særlig indsats for at beskytte studentervognene.
“Vi har lavet en særlig plan i forbindelse med de aktuelle studenterkørsler”, siger Allan Nyring politiinspektør i København.
Det betyder blandt andet flere betjente på gaden.
Beskyttelse mod forsøg på terror
Der er også frygt for at noget endnu værre kan ske i år.
Normalt lader chaufføren nøglen sidde i lastbilen. Og han går ofte med ind og hilser på hos de unges familier.
“Vi har også informeret vores chauffører at tage forholdsregler for at undgå terror. Chaufførerne skal slukke motoren, når de hjælper studenterne ud af vognen og tage startnøglen i lommen. Så kan terroristerne ikke tage vognen”, siger Bengt Duus Svensson som ejer Festlastbiler.dk til BT.
Tage Konge fra Østjylland har også indført strenge bestemmelser i de ‘belastede boligområder, hvor chaufføren skal blive i bilen under besøger, og ikke som ved alle andre stop på ruten, kan gå med ind og hilse på.’
Visse områder kan man slet ikke besøge
Men i nogle områder er der så store problemer, at de studerende i realiteten er jaget helt ud af områderne.
Lastbilerne nægter simpelthen at køre ind i de værste områder. Det har de fået skrevet ind i kontrakten.
“Kontraktmæssigt har vi taget højde for at kunne undgå visse boligområder”, siger Bengt Duus Svensson til BT.
“Vi er meget kede af, at den her ellers meget glade begivenhed bliver saboteret”, siger han.
Parallelsamfundene griber om sig
Angrebene på Studentervognene er et symptom på de parallelsamfund som indvandrere med især muslimsk baggrund danner i store boligområder.
Andre eksempler er angreb på postbude og angreb på dyreværnsfolk i Vollsmose. Forulempelse af børn og voksne i friluftsbad i Odense. Chikane mod butikker på Motalavej i Kørsør og i Aarhus. Angreb på brandbiler, ambulancefolk og politi flere steder. Indvandrerbander i indbyrdes krig.
Lukkede samfund, hvor ingen vil vidne eller melde kriminelle. Men med egne lov og regler, som det blev afsløret i TV2s dokumentar “Moskeer bag sløret”.