Alle kender synet af lastbiler med et åbent lad fuld af glade, larmende studenter. Det er en dansk tradition, at studenterne i højt humør kører på besøg i de enkelte studenters hjem, den dag de har fået huen på.
Sådan var det også med en klasse fra Ørestad Gymnasium. Men en dag, der begyndte med fest og glæde blev forvandlet til noget af et mareridt, da en gruppe indvandrerdrenge angreb vognen med kasteskyts.
Det skete i bebyggelsen Hørgården på Amager, hvor der bor mange indvandrere. Her bor Mohamed også, han var en af studenterne på vognen.
En gruppe indvandrerdrenge og unge mænd havde planlagt et angreb. På en video kan man se, hvordan affaldscontainere blev rullet ud på vejen for at blokere for bussen, mens studenterne var inde hos Mohameds familie i lejligheden. Se videoen her:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/graedende-studenter-overfaldet-med-kasteskyts/6157476
Chaufføren, Brian Brandt, som var blevet nede ved lastbilen, fortæller, at han kunne se en gruppe unge med æg, vandballoner og madolie, samle sig på en nærliggende græsplæne. Flere og flere kom til.
Da studenterne kom ned på gaden stod en af indvandrerdrengene klar med en flaske madolie, der blev rystet og sprøjtet ud over dem. Derefter begyndte resten af gruppen at bombardere de studerende med vandballoner, æg og mel.
Brian Brandt, som har kørt med studenter i 20 år, fortæller, at han har aldrig har oplevet noget lignende.
Jeg har fået et chok af at se den her gruppe unge menneskers reaktion. Alle angriberne havde anden etnisk herkomst, og de var fuldstændig ligeglade med, hvad jeg sagde til dem. På et tidspunkt var jeg bange for, at de ville smadre lastbilen, siger Brian Brandt til Ekstra Bladet.”
Han prøvede at få lastbilen hurtigt væk fra den smalle Brydes Alle. Men det var svært med containere, der blokerede.
“De barrikaderede sig, og stod klar med æg ved containerne, så jeg valgte at bakke ud. Men da jeg kommer et stykke ned af vejen, kan jeg se, at der kommer nogen biler kørende, siger Brian Brandt til Ekstra Bladet. Det kan man også se på videoen.
Imens bombarderer angriberne lastbilen med æg og vandballoner, og de springer endda op på siden og hælder madolie udover studenterne, som forsøger at skjule sig under nogle bannere, som de har revet ned fra siden af vognen.
En af studenterne på vognen var Stina Marie Carlsen. Hun fortæller om oplevelsen som var et chok:
“Jeg lægger godt mærke til, at der begynder at samle sig en flok på omkring 20 unge mennesker omkring studentervognen, men tænker ikke nærmere over det. Da vi kommer op i vognen, begynder de pludselig at angribe os og kaster med æg og olie og mel. Flere af mine klassekammerater begynder at hive nogle tæpper af de palleborde, der er i midten af vognen, mens andre hiver bannere ned fra siden af vognen, som vi lægger os under,« siger Stina Marie Carlsen til BT 25.6.
“Jeg tænkte på, hvordan vi mon skulle slippe væk derfra, fordi chaufføren ikke kunne køre. Tænk, hvis de kom op til os i vognen. Samtidig var det vildt ulækkert at mærke, hvordan æg og mel drev ned af mit hoved og min ryg. Jeg var helt gennemblødt bagefter, og det stank frygteligt,« siger hun til BT.
Stina Marie Carlsen var bange for at resten af dagen ville blive ødelagt og studenterkørslen aflyst, da vognen efter angrebet var fuldstændig indsmurt i æg og olie.
Turen blev dog gennemført, omend det bød på en del anstrengelser.
»Jeg måtte gå i bad tre gange på resten af turen, fordi jeg ikke kunne få lugten af æg og olie væk. Samtidig blev jeg ved med at finde æggeskaller i håret. Min mor måtte komme med skiftetøj til mig,« siger Stina Marie Carlsen til BT.
Mohamed: det var kun for sjov – politiet: Vi tager det meget alvorligt
Mohamed El Ar Bagi fortæller til EB.dk 25.6, at det i virkeligheden var ham, æggene var tiltænkt. Det med at kaste æg efter studenter har været en tradition i området i en del år, siger han.
Men denne gang gik det måske nok over gevind denne gang. Men vi grinede bare og pletter af æg på min studenterhue er kun et kært minde om dagen, fortæller Mohamed.
Andre forsøger også at uskyldiggøre angrebet. De var små drenge, hedder det. Men på videoen kan man kun se store klepperter.
Andre har da også en helt anden vurdering.
Chaufføren siger, det var som en krigszone i Beirut.
En af beboerne kalder det, han oplevede, for et kommandoraid.
Og politiet har modtaget mindst fem anmeldelser om denne sag. (EB.dk 24.6) De havde mandskab i området i flere timer. Og den vagthavende siger, at de tager sagen meget alvorligt.
En dansk tradition på vej til at blive ødelagt
Angrebet på studenterne kan meget vel være et varsel om, at en god dansk tradition kan være på vej til at blive ødelagt.
I Valby blev en anden vogn fra Ørestad Gymnasium angrebet.
“Fem unge begyndte pludselig at kaste sten efter os, da vi var på vej væk. Vi kørte hen mod et lyskryds, og de fulgte efter os og ventede på, at vi holdt stille for rødt. Så tyrede de sten mod os, og en af dem ramte mig lige i hovedet, fortæller Manon Pignot fra 3.m til TV2 Lorry 26.6.
Husum
Ved Husum Station i København fik to studenter sprøjtet væske med syre i øjnene under deres studenterkørsel i fredags. Væsken, der tilsyneladende blev sprøjtet med vandpistol fra en bil, sendte de to piger på hospitalet, hvor de måtte igennem en knap to timer lang skyllebehandling. Det skriver BT 26.6.
København
Søren Elkrog var fredag chauffør på en studentervogn. Han oplevede fire indvandrere smide æg efter bilen. De havde ingen tilknytning til nogen af studenterne på vognen.
https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10154309224964222&id=569394221&hc_location=ufi
Advedøre
Endnu et hold studenter har fået æg kastet på sig på vej rundt i lastbil. Det fortæller en gruppe af HF-studenter fra VUC i Hvidovre søndag aften til Ekstra Bladet.
Det skete ved Naverporten i Avedøre og selve Byvej, der fører om til Avedøre Station. Det er et område hvor der bor mange med indvandrerbaggrund.
Omkring 4-5 store drenge kastede æg mod de 25 studenter på vognen.
Det stod og ventede på os, siger Steven Knap, som har sendt fotos til EB.dk, 26.6.
Nørrebro
Og i går aftes kom en beskrivelse fra Nørrebro, hvor mindre indvandrerdrenge smed vandballoner efter en studenterbil. Den blev senere taget af på grund af uenighed med kommentarerne på Facebook.