De internationale finansmarkeder følger løbende med i udviklingen på det danske ejendomsmarked. Den Internationale Valutafond, IMF, har ligefrem kraftigt har advaret mod den gavmilde danske långivning til mindre solide debitorer.
IMF offentliggjorde i begyndelsen af maj de foreløbige konklusioner på den såkaldte Artikel IV-konsultation i Danmark. Artikel IV-konsultationer er en del af IMF’s almindelige overvågning af den økonomiske situation og den økonomiske politik i medlemslandene.
Konsultationen er rent praktisk foregået på den måde, at Den Internationale Valutafond (IMF) i slutningen af april 2017 havde stationeret fire økonomer i København, der via samtaler og drøftelser med relevante personer og institutioner, herunder Nationalbanken, pengeinstitutter og de økonomiske ministerier forsøgte at danne sig et indtryk af den sande økonomiske tilstand i Danmark.
Ejendomsmarkedet er dansk økonomis Achilles-hæl!
De mest markante anbefalinger fra IMF vedrørte det danske ejendomsmarked. IMF gjorde allerede i forbindelse med sit besøg sidste år opmærksom på farerne på det danske boligmarked. Den Internationale Valutafond mente allerede i foråret 2017, at der var akut behov for at stramme kravene til boligkøbere.
De løbende boligprisstigninger i byområder – især København og Aarhus – er en kilde til IMF-bekymring, og IMF henviste til anbefalingerne fra Det Systemiske Risikoråd, der i en henstilling til regeringen allerede i marts måned pegede på risikoen ved den høje andel af variable og afdragsfrie lån i institutternes nyudlån i Københavnsområdet og Århus.
Danske husholdninger har i enhver international sammenligning et frygtindgydende højt gældsniveau i forhold til den disponible indkomst. Det høje gældsniveauer sammenholdt med, at boligerne ofte er finansieret med en meget stor andel af afdragsfrie rentetilpasnings- og variabelt forrentede realkreditlån, gør at husholdningerne er utrolig sårbare. Yderligere prisstigninger, især i områder med høj udlånsvækst, vil uvægerligt øge sårbarhed og risici.
Brian Mikkelsens reaktion
Brian Mikkelsen udsendte den 19. juni 2017 et såkaldt styresignal til kreditinstitutterne om fra den 1. oktober 2017 maksimalt at yde 15 procent af deres nye lån til boligkøb i Københavnsområdet og Århus til familier, hvis samlede gæld overstiger fire gange deres indkomst før skat, og hvor lånene inden for 80 pct. af ejendomsværdien samtidig ydes med afdragsfrihed og/eller variabel rente.
Rationeringen af flexlån og afdragsfrie lån ville især have ramt unge og førstegangskøbere, men også pensionister med begrænsede indkomster, uanset at de måtte have formue i form af ejendomme med betydelige friværdier.
Reglerne havde virkning for kommunerne København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk, Aarhus og Gentofte.
Reglerne måtte trækkes tilbage
Voldsom kritik af nye regler for realkreditlån truede med at belaste ikke kun Det Konservative Folkeparti, men også Venstre og Liberal Alliance ved kommunalvalget i november. Derfor måtte Brian Mikkelsen kort før reglernes ikrafttrædelse den 1. oktober 2017 trække i nødbremsen.
Han ville efter nærmere eftertanke drøfte reglerne med den finansielle brancheorganisation, FinansDanmark, med sigte på at afbøde skadevirkningerne for førstegangskøbere og pensionister, der var så uheldige at bo i de nævnte kommuner, herunder Brian Mikkelsens egen kommune, Gentofte.
Det kunne den ivrige minister måske passende have gjort, inden han udsendte nye retningslinjer, men nu har Brian Mikkelsens Erhvervsministerium den 26. oktober 2017 udsendt nye retningslinjer, for realkreditlån til husstande med gæld på mere end fire gange husstandsindkomsten.
Hvis man kommer over 60 pct. i belåningsgrad, er lån med variabel rente og afdragsfrihed lukket land. Til gengæld vil der ikke være begrænsninger på lånetype, hvis belåningsgraden er på 60 pct. eller derunder. Det vil typisk være gældende for pensionisters såkaldte nedsparingslån med sikkerhed i ejendommens friværdi.
Samtidig ophæves den urimelige forskelsbehandling efter kommunegrænser.
Ikrafttræden 1. januar 2018
Realkreditinstitutterne har tiden frem til årets udgang til at indrette deres systemer m.v. og indfase de nye retningslinjer.
1. januar 2018 træder retningslinjerne i kraft.
Realkreditinstitutterne skal løbende indrapportere til Finanstilsynet om udviklingen i den risikobetonede långivning.
Erhvervsministeriets pressemeddelelse kan læses her.
