Voldskriminaliteten i Danmark har været stærkt stigende gennem de senere år. Det har Shuaib Khan ydet sit store bidrag til.
Shuaib Khan er dybt kriminel. Han er hovedperson i den bandekrig, der på det seneste har raset i Danmark.
Khan er leder af indvandrerbanden Loyal To Familia (LTF). Det er denne bandes forsøg på at udvide sin magt, der for alvor har sat gang i bandernes skyderier i gaderne.
Khan er pakistansk statsborger. Men han fører ikke bandekrig i Pakistan. Han fører bandekrig i det bløde og behagelige Danmark.
Noget sådant burde være utænkeligt. Han skulle for længst være blevet smidt ud. Manden spreder vold og utryghed, og han koster det danske samfund enorme summer.
Men han befinder sig altså stadig i Danmark.
Det skyldes menneskerettighederne. Eller for at være mere præcis: Det skyldes dommerne ved Menneskerettighedsdomstolen, der har fortolket menneskerettighederne langt ud i det forrykte.
Storforbryderen er sluppet med betingede domme
Shuaib Khan har meget på sin samvittighed. Ni ud af de sidste ti år har han tilbragt bag tremmer.
For ni år siden var han med til at stikke en mand ihjel i Aalborg. Det gav ham otte års fængsel og en betinget udvisning af Danmark.
For lidt over to år siden fik han en dom for et voldeligt overfald på en anden bandefigur (”Store A”) i fængslet.
Nu kunne man tro, at han blev udvist af Danmark, da han jo allerede havde en betinget udvisning.
Men nej. Han slap, fordi retten fulgte praksis fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Her tager man vidtgående hensyn til, om den dømte har en tæt tilknytning til Danmark og familiære forpligtelser her.
Med denne begrundelse har en notorisk storforbryder nu to gange kunnet slippe med en betinget udvisning.
Menneskerettighedsdomstolen har i den grad sat hensynet til den kriminelle over hensynet til det samfund, som er offer for hans kriminalitet.
Politiserer på livet løs
Selve Menneskerettighedskonventionen rummer kun nogle generelle principper.
Men dommerne ved Menneskerettighedsdomstolen har lavet deres egne vidtgående fortolkninger af, hvordan disse principper skal bruges.
Dommerne politiserer på livet løs. De bevæger sig langt ind i at træffe afgørelser, der burde træffes af det enkelte lands befolkning og dets demokratisk valgte politikere.
Danske domstole følger i hælene på de magtfuldkomne dommere i Strasbourg. For Menneskerettighedskonventionen er blevet en del af dansk lov.
Nyt forsøg på at smide ham ud
Nu vil anklagemyndigheden i København gøre et nyt forsøg på at få Shuaib Khan udvist. Man bruger som begrundelse, at han har truet en politimand.
Det burde da også være tilstrækkelig begrundelse for at udvise manden – specielt når han i forvejen har to betingede udvisningsdomme.
Hvis han heller ikke ryger ud af landet denne gang, er det en hastesag at tage det nødvendige opgør med Menneskerettighedsdomstolen.
Danmark skal være formand for Europarådet til november. Det vil regeringen bruge til gøre noget ved Domstolens politisering.
Det er en start, men det vil langt fra løse problemerne.
To ting, der skal gøres
Danmark bør frigøre sig fra en Menneskerettighedsdomstol, der har tilranet sig alt for megen magt.
Og Shuaib Khan bør snarest muligt ekspederes til Pakistan.
Hils derude.