Tørklædet og burkaen er islamisme i sin reneste form, og vi er forpligtiget til at bekæmpe det

Købmagergade i København (Foto: Privat)

KOMMENTAR: Debatten om et forbud mod at bære heldækkende muslimsk hovedbeklædning som burka og niqab er ikke ny. Dansk Folkeparti har længe arbejdet og argumenteret for et forbud. For tørklædet og burkaen er ikke bare et uskyldigt stof.

 

Det er et symbol, som deles os op i rene og urene, og som tilkendegiver aktiv afstandtagen fra det danske fællesskab.

 

Det handler om, at den dydige kvinde skal beskyttes mod det fæle mandlige blik.

 

Hvis en mand skulle komme til at se en bar kvindearm eller en lok hår, kan han naturligvis ikke forventes at skulle kunne kontrollere sin seksualdrift, synes logikken at være.

 

Men det er grotesk. Og det er ganske enkelt kvindeundertrykkende.

 

Vi vil ikke have den opdeling i rene og urene mennesker, og vi vil ikke have den stigende islamisering af – dele af – det danske samfund og det offentlige rum, som brugen af tørklædet og burkaen er udtryk for.

 

Vi skal klart og tydeligt sige, at den form for beklædning hører ikke til her. Vi skal gøre op med de religiøse mørkemænd.

 

Det undergraver tilliden og demokratiet

En af de ting, som gør Danmark til et af verdens lykkeligste samfund er den høje grad af tillid, som vi har til hinanden. Den tillid undergraves, hvis vi ikke kan se hinanden i øjnene.

 

For mange er det et spørgsmål om tvang og religiøs kontrol, når de bærer det muslimske tørklæde. For andre kan det være ganske frivilligt. Men det ændrer ikke på, at det er udtryk for, at man signalerer, at man ikke vil være en del af det danske fællesskab.

 

Her er det vigtigt at slå fast, at hvis du vil være dansk, så kan du hverken bære tørklæde, burka eller niqab. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

 

Har de andre partier det kun i munden – eller er de parate til handling?

Hvis de forskellige sommerudmeldinger fra en række partier står til troende, er der grund til optimisme i forhold til langt om længe at få gennemført et burka- og niqab forbud. Jeg mangler dog at se handling.

 

Er Venstre og Konservative eksempelvis klar til at stemme for et forbud i Folketingssalen, eller bliver det kun ved de skrappe udmeldinger i pressen, som vi har oplevet det så mange gange før? Det håber jeg snart at få svar på.

 

Folketinget bør tage et opgør med de undertrykkende muslimske symboler. Det er islamisme i sin reneste form, og derfor skal vi bekæmpe det. Lad os starte med burka og niqab.

 

Martin Henriksen, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…