Kriminelle udlændinge og asylansøgere forpester hverdagen for borgere i lille by – men de bliver ikke smidt ud af landet

Arkiv fra You Tube og Facebook

En medarbejder i den lokale Fakta er blevet overfaldet med knytnæveslag i ansigtet.

 

Togpersonalet i de lokale Arriva-tog bliver udsat for vold og har nu bedt politiet om hjælp til at sikre trygheden i togene.

 

Forældre tør ikke lade deres børn være alene ude om aftenen.

 

Den lille midtjyske by Bording med omkring 2.300 indbyggere har for alvor fået multikulturel berigelse ind på livet, efter at det tidligere fængsel Kærshovedgård nu er blevet omdannet til udrejsecenter for afviste asylansøgere og udviste kriminelle.

 

Der bor i øjeblikket omkring 200 personer i udrejsecentret, som ligger cirka fem kilometer fra Bording. Centret har plads til op til 600 personer.

 

Overfaldsalarmer, videoovervågning og lukket netforbindelse

Utrygheden er flyttet ind sammen med de nye beboere på Kærshovedgård, skriver Jyllands-Posten i en reportage fra Bording.

 

Avisen har besøgt Bording for at undersøge, hvordan det påvirker et lille lokalsamfund pludselig at få et udrejsecenter med 200 udlændinge som naboer.

 

Svaret er overfaldsalarmer, videoovervågning og butikstyverier i stor stil hos den lokale Fakta, som ifølge informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen har været ”særligt hårdt ramt af butikstyverier af navnlig kød og levnedsmidler” i takt med etableringen af udrejsecentret.

 

På OK-tanken mener tankpasser Michel Nielsen, at det er lokalsamfundet, der betaler prisen for centret.

 

Han fortæller til Jyllands-Posten, at grupper af beboere fra udrejsecentret tidligere brugte tankens butik som varmestue og hang ud i timevis i spillehjørnet, hvor skærme viser livsport, odds og resultater.

Læs også
Det hedder sig, at afviste asylansøgere og kriminelle skal ud af landet – men halvdelen får alligevel lov til at blive

 

Kender ikke til køkultur og sviner

De gjorde både personale og kunder utrygge, og da omfanget af butikstyverier samtidig steg, har Michel Nielsen simpelthen været nødt til at slukke for det trådløse internet til kunderne samt indfør en regel om, at man skal forlade butikken, så snart man har handlet.

 

”De kommer i flokke, støjer, fylder temmelig meget og kender ikke til køkultur,” siger Michael Nielsen til Jyllands-Posten.

 

Også ejeren af de lokale Kærshovedgård Put & Take sø, John Arildskov, har store problemer med centrets beboere.

 

Det koster 120 kroner at fiske i tre timer, og han har netop anmeldt til politiet, at beboerne fra Kærshovedgård fisker uden at betale. På det seneste er det sket om natten.

 

Han frygter, at centrets beboere skræmmer andre lystfiskere væk. Både ved deres tilstedeværelse i større grupper og fordi de sviner, fortæller han til Jyllands-Posten.

 

Læs også
En læser nær Kærshovedgård: Udviste asylansøgere og kriminelle skaber utryghed for borgerne

Når mørket falder på

I Bording er det nu blevet sådan, at ikke alle tør færdes ude om aften.

 

”Når først mørket har sænket sig, går jeg ingen steder,” siger Heidi Kirkegaard til Jyllands-Posten og fortæller, at hun nu også forbudt sin søn at fiske i put & take søen, hvor han tidlige fiskede meget.

 

Tankpasser Michael Nielsens 17-årige datter beder om at blive hentet ved toget, hvis hun kommer hjem, når det er mørkt.

 

”Hun synes, at det er utrygt, hvis der er nogle fra Kærshovedgård med toget eller på perronen. Det er ikke rimeligt, at det skal være sådan i en lille by som Bording, siger Michael Nielsen.

 

Arriva beder nu politiet om at gøre noget

Det er Arriva, der kører på den togstrækning, hvor Bording ligger, og det giver så store problemer med beboerne fra Kærshovedgård, at Arriva nu har rettet henvendelse til politiet.

 

Læs også
Storstilet asylsvindel: Langt over fem hundrede er blevet grebet i at stille med falske asylansøgninger

Centrets beboere nægter ganske enkelt betale for at køre med toget, og det giver problemer og sammenstød med personalet, som blandt andet forsøger at forhindre dem i at komme ind i toget.

 

”Det skaber utryghed hos både vores personale og andre passagerer, og det er ikke holdbart i længden,” siger kommunikationsmedarbejder i Arriva, Trine Gundorph, til Jyllands-Posten, men vil ikke gå i detaljer med, kontrollørerne oplever.

 

Fra et borgermøde om Kærshovedgård fremgår det af referatet, at en borger flere gange har oplevet, at togpersonalet på Bording station har forsøgt at blokere indgangen til toget for centrets beboere.

 

Det er sket ved, at de øvrige passager blev lempet ind ved kortvarigt at åbn dørene og hurtigt lukke igen for de uønskede passagerer fra centret.

 

”Det er utrygt for mig, og jeg har ikke lyst til at sende mine børn alene med toget,” lød det ifølge Jyllands-Posten på mødet.

 

Dansk Folkeparti: Brug en af de øde øer

Beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård er ikke i fængsel. De er der kun, fordi de nægter at rejse ud af landet, og af samme grund forbyder internationale konventioner Danmark at spærre dem inde.

Læs også
Kaos: Udviste asylansøgere går under jorden – men nu kan man ikke få at vide, hvor mange det er

 

Men det problem har Dansk Folkeparti en løsning på.

 

Partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen, siger til Den Korte Avis, at han nu vil foreslå integrationsministeren at anbringe dem på én af Danmarks mange ubeboede øer.

 

”Så er de ikke frihedsberøvede, men det bliver meget sværere for dem at komme ind til en by og lave ballade. Det er ikke rimeligt, at borgerne i et lokalsamfund som Bording skal betale prisen for, at vi er så tossegode, at vi lader disse mennesker få lov at gå frit omkring,” siger Martin Henriksen.

 

På Kærshovedgård er beboernes talsmand en udvist narkogangster

Da beboerne på Kærshovedgård i oktober sultestrejkede i en uges tid i protest mod forholdene, viste det sig, at både deres talsmand og hans højre hånd var udviste kriminelle.

 

Beboernes talsmand var således den 53-årige iraker, Taleb Said Morad. Han blev ved et nævneting i Østre Landsret i marts 2005 idømt seks års fængsel for forsøg på blandt andet indsmugling af 1,4 kilo heroin og udvist af Danmark for bestandig.

 

Hans højre hånd på Kærshovedgård er den ansigtstatoverede Ghassan Younis, som nu kalder sig ”Hulk Sami Alqseunan”. Han blev i 2001 dømt for narko og våbenbesiddelse og er ligeledes udvist af Danmark for bestandig.

 

De opholder sig frivilligt på Kærshovedgård

Beboerne på Kærshovedgård opholder sig frivilligt på udrejsecentret. De kan rejse hjem, hvornår de vil, men det nægter de.

 

Og da mange lande nægter at tage imod deres egne statsborgere, hvis de ikke kommer frivilligt, hænger Danmark på dem og kan af samme grund ikke tvangsudvise dem.

 

De er her derfor på såkaldt tålt ophold, indtil de selv finder ud af at rejse tilbage, hvor de kom fra, og for yderligere at tilskynde dem til at rejse hjem, har integrationsminister Inger Støjberg (V) gang på gang slået fast, at:

 

”Tålt ophold skal være så utåleligt som muligt.”

 

Her kan du læse hele Jyllands-Postens reportage fra Bording (Betalingsartikel):

https://jyllands-posten.dk/protected/premium/indblik/Indland/ECE10058241/ny-virkelighed-i-bording-overfaldsalarmer-tyverier-og-drama-paa-perronen

 

Og her kan du læse mere om Kærshovedgård:

https://denkorteavis.dk/2017/nu-maa-festen-stoppe-udviste-narkodoemte-udenlandske-forbrydere-er-talsmaend-for-sultestrejkende-iranere-der-naegter-at-forlade-danmark/

 

https://denkorteavis.dk/2017/udlaendinge-pa-talt-ophold-skal-bo-pa-kaershovedgard-i-jylland-men-det-vil-de-ikke-de-foretraekker-storbylivet/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…