»I ghettoen er ambitionen ikke at få et arbejde. Den er at komme på førtidspension.«
Så kontant lyder det fra De Konservatives udlændinge- og integrationsordfører, Naser Khader.
Han har fredag genstartet integrationsdebatten med et indlæg i BT, hvor han kritiserer mange års politik for at være forfejlet.
Står det til Naser Khader, kan meget dog rettes op uden brug af flere penge. Eller langvarig lovbehandling på Christiansborg.
Det, der skal til, er krav om at komme i job. Færre lægeerklæringer. Og en holdningsændring hos både flygtninge og indvandrere, arbejdsgivere og kommuner, mener Khader.
Flertal vil gennemgå 27.000 sager om kontanthjælp
Han tager udgangspunkt i sine egne erfaringer fra indfødsretsudvalget og arbejdet som tolk i 1990’erne.
»Da jeg arbejdede som tolk, oplevede jeg, at en del af dem, der kom hertil, blev pakket ind i vat. Man tog initiativet fra dem. Man gjorde nogen af dem dovne, og det er gået videre til næste generation.«
»Nogle af dem kom hertil med fremdrift og store ambitioner, men de fik at vide, at ting ikke kunne lade sig gøre. Og så krævede man ikke mere af dem. Man parkerede dem på passiv forsørgelse, og det er gået i arv til de næste generationer.«
»Man gjorde det i en god mening, fordi man ikke ville kræve for meget af dem. Man satte lighedstegn med at være offer, men det er man ikke, selv om man er flygtet,« siger Naser Khader.
Han mener, at Danmark nu står med store problemer, fordi mange bliver “ghettointegreret” frem for at blive integreret i Danmark. Og i ghettoen er et liv på passiv forsørgelse blevet målet for mange, mener han.
På spørgsmålet om, hvad han bygger den udlægning på, siger Naser Khader:
Som nyskilt mor til fire rejste hun i 2014 til Danmark og lagde både tørklæde og religion bag sig. Men hun blev ifølge Khader frarådet at søge arbejde og opfordret til at gå efter at komme på passiv forsørgelse af andre flygtninge og indvandrere.
Skal den onde cirkel brydes, handler det i høj grad om at møde flygtninge og indvandrere med forventninger og krav, mener Khader:
»Socialrådgiverne skal kræve noget af deres klienter. Mange agerer som deres ukritiske advokater, hvor man forsøger at beskytte dem, tale dem efter munden og give efter for deres krav om at blive fredet.«
/ritzau/
