“De vil skabe et muslimsk parallelsamfund”, siger tidligere skoleleder om muslimsk friskole – nu falder hammeren

Google Map
Udskriv

Hvis nogen gik og troede, at det på en muslimsk friskole handler om at integrere eleverne og gøre dem til gode danske samfundsborgere, tager de så grueligt fejl.

 

Dagsordenen på den muslimske friskole Nord-Vest Privatskole i Københavns nordvestkvarter er den stik modsatte.

 

Det fortæller en tidligere skoleleder ifølge Berlingske.

 

“Ønsket er at skabe et muslimsk parallelsamfund”

 

I 2016 modtog skolen i alt 11,6 millioner kroner i statsstøtte.

 

Den støtte hænger nu i en tynd tråd, efter at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i fredags den 1. september meddelte, at styrelsen nu lægger op til at tage statsstøtten fra den muslimske friskole, skriver Berlingske.

 

Det sker blandt andet, efter at den tidligere skoleleder, Hans-Jørgen Pedersen, i en telefonsamtale med en medarbejder i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har fortalt, at skolen nye ejer, den religiøse Ali Laibi Jabbar, hr sin helt egen dagsorden.

 

Han er ikke interesseret i, at eleverne skal integreres i det danske samfund.

 

“Ønsket er derimod at skabe et muslimsk parallelsamfund,” lyder det ifølge Berlingske fra den tidligere skoleleder, Hans-Jørgen Pedersen.

 

Hans-Jørgen Pedersen var leder på skolen, da Ali Laibi Jabbar købte bygningerne i slutningen af 2016. En stilling, som han fratrådte i april i år.

 

Skolen har fjorten dage til at protestere

Hvis den muslimske friskole vil undgå at miste den årlige statsstøtte på over ti millioner kroner, skal skolen inden for fjorten dage gøre indsigelser og påpege fejl i de anklagepunkter, der danner grundlag for, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet nu har planer om at fratage skolen sin statsstøtte.

 

Den tidligere skoleleders oplysninger indgår i det materiale, Styrelsen bruger som argument for planerne om at fratage skolen sin statsstøtte.

 

Nord-Vest Friskole blev juni sat under skærpet tilsyn.

 

Det skete efter et uanmeldt besøg på skolen, hvor Styrelsen fandt undervisningsmateriale på arabisk, der blandt andet brugte begreber som “jihad” og kamp.

 

Som tidligere nævnt blev skolens bygninger sidste år købt af Ali Laibi-Jabbar, der har forbindelse til en svensk religiøs forening og verdensomspændende islamisk organisation.

 

Et køb, der ligeledes var medvirkende til det skærpede tilsyn.

 

Eleverne skrev dig om danskersvin

Det er ikke kun den tidligere skoleleder, der har være ude med advarsler om den integrationsfjendtlige undervisning på den muslimske Nord-Vest Friskole.

 

En tidligere lærer på skolen, Gitte Ørnkow, har også været ude og advare og har til BT blandt andet fortalt om et digt, som skolens elever skrev. Her blev danskerne beskrevet som “danskersvin”, der skal have slået tænderne ud og brækket deres hænder og ben.

 

“Danskeren samler sine tænder

 

med sine brækkede hænder.

 

Vi stikker ham ned om en forbandet ged,” hedder det blandt andet i digtet.

 

Fjern statstilskuddene til de skoler

Som følge af afsløringerne på Nord-Vest Friskole plus forholdene på en række andre muslimske friskoler, som nu også er under skærpet tilsyn, har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet at skærpe kravene til friskoler.

 

Dansk Folkeparti vil dog helst gå et skridt videre og helt fjerne statstilskuddene til muslimske friskoler

 

“De har i deres natur en muslimsk dagsorden og dermed problemer med at integrere børnene til et frit vestligt demokratisk samfund med ytringsfrihed og ligestilling uden religiøse krav og dogmer,” har Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen, tidligere udtalt til Den Korte Avis

 

Du kan læse hele artiklen i Berlingske her:

https://www.b.dk/nationalt/tidligere-skoleleder-paa-nord-vest-privatskole-oensket-er-at-skabe-et-muslimsk

 

Og her kan du læse mere om muslimske friskoler:

https://denkorteavis.dk/2017/digt-pa-muslimsk-friskole-nar-han-moder-et-danskersvin-gor-han-ham-til-grin-braekker-hans-ben-og-danskeren-samler-sine-taender/

 

https://denkorteavis.dk/2017/modig-kommune-tager-kampen-op-og-siger-nej-til-abdirizak-waberi-fra-somalia-som-vil-abne-en-islamisk-skole-med-550-elever/

 

https://denkorteavis.dk/2017/rabiat-muslimsk-forening-har-overtaget-en-skole-kaempestor-bydel-i-kobenhavn-er-ved-at-vaere-tabt-for-danske-myndigheder/

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ