Tekst på muslimsk friskole: ”Når han møder et danskersvin, gør han ham til grin, brækker hans ben …” – naive Danmark betaler

Google Map

Danskere er nogle svin, som skal have slået deres tænder ud og brækket både arme og ben, og de skal stikkes ned som en forbandet ged.

 

Sådan lyder budskabet i form af et digt fra eleverne på den muslimske friskole, Nord-Vest Privatskole, i København.

 

Friskolen er i øjeblikket sammen med seks andre muslimske friskoler under skærpet tilsyn fra Styrelsen for Kvalitet og Undervisning.

 

Eleverne opfordres til hellig krig

På Nord-Vest Privatskole fandt Styrelsen under et uanmeldt besøg på skolen den 21. juni blandt andet et klassesæt til undervisningsbrug med titlen ”Til Jihad, I fremtidens unge.”

 

Til BT fortæller en tidligere lærer på skolen, Gitte Ørnkow, blandt andet, at eleverne ønsker Kurt Westergaard skudt, samt at de glæder sig over, ”at han lever som en hund.”

 

Da Gitte Ørnkow i den forbindelse forsøgte at forklare eleverne, at man i Danmark har ytringsfrihed, slutter timen med, at en af eleverne går helt tæt på hende og hvisker ind i hendes øre:

 

”Ismael har en gave til dig. En kniv!”

 

Den dag i dag husker Gitte Ørnkow det tydeligt. ”Jeg var ret rystet bagefter og skulle lige sunde mig oven på det,” fortæller hun til BT.

 

Poesi med danskersvin, der skal stikkes ned
Medens Gitte Ørnkow var lærer på skolen, havde eleverne en uge med poesi. Det resulterede blandt andet i dette digt, som Gitte Ørnkow tog med sig, da hun forlod skolen, og som BT nu offentliggjort:

 

AK sidder i klassen.

Så er det bare med at passe på,

Læs også
Kaos på muslimsk skole med sortklædte fædre, der smed dansk leder ud – nu mister den skolen alle rettigheder

inden han flækker din tå.

Når han møder et danskersvin

gør han ham til grin,

brækker hans ben

og danskeren samler sine tænder

med sine brækkede hænder.

Vi stikker ham ned som en forbandet ged,

og hvis det er sådan, det skal vær’

henter vi vores gevær

og skyder den danske hær.

 

Meget tyder på, at det ikke ligefrem er integrationsfremmende undervisning, man bedriver på den skole.

Læs også
Den berygtede Iqra Friskole står til at miste millionstort statstilskud – nu prøver skolen at løbe fra trådene til Hizb ut-Tahrir

 

Dansk Folkeparti: Fjern statstilskuddene til muslimske skoler
Afsløringerne af forholdene på den muslimske friskole har vakt politisk røre. Således er socialdemokraterne ifølge Berlingske ude med et forslag om at fratage friskoler, der er en trussel for integrationen, deres offentlige tilskud.

 

Hos Dansk Folkeparti ønsker partiets uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen, at gå mere radikalt til værks.

 

”Tag statstilskuddet fra denne og alle andre muslimske friskoler. Vi ser gang på gang et mønster, hvor skolerne ikke lever op til loven, siger Alex Ahrendtsen til Den Korte Avis og fortsætter:

 

”De har i deres natur en muslimsk dagsorden og dermed problemer med at integrere børnene til et frit vestligt demokratisk samfund med ytringsfrihed og ligestilling uden religiøse krav og dogmer.”

 

Alex Ahrendtsen erkender dog, at det kan blive vanskeligt at gennemføre en lovgivning på området, uden at det kommer til ramme sagesløse friskoler, der lever op til lovens krav.

 

”Men det må kunne lade sig gøre. Jeg vil nu undersøge mulighederne og afsøge, om der kan skaffes et flertal i Folketinget,” understreger Alex Ahrendtsen.

 

Læs også
Nu lukker muslimsk friskole, der har været stærkt kritiseret – skoleleder kunne ikke engang dansk

Han oplyser, at han nu vil tage kontakt til Socialdemokratiet, efter at partiets integrationsordfører, Dan Jørgensen, har givet udtryk for, at muslimske friskoler under en eller anden form bør fratages deres statstilskud.

 

Vil have oplyst, hvor meget de årligt får i statsstøtte
Friskoleloven er sådan indrettet, at friskoler årligt modtager 75 procent per elev af den støtte, der gives per elev til Folkeskolen.

 

I Danmark er der 26 godkendte muslimske friskoler med et elevtal, der ifølge Alex Ahrendtsen varierer mellem 100 og 500 elever per skole.

 

Nu vil Alex Ahrendtsen have oplyst, hvor stort et beløb staten årligt giver samlet til landets 26 muslimske friskoler.

 

”Jeg vil nu bede undervisningsministeren om en redegørelse for de samlede årlige udgifter i form af statsstøtte til de muslimske friskoler med angivelse af beløbene til hver enkelt skole,” siger Alex Ahrendtsen og understreger:

 

”Det kan blandt andet blive interessant at se, hvor store statstilskud man giver til en skole, hvor opfordring til jihad tilsyneladende indgår i undervisningsmaterialet.”

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…