Mareridtet med støtte for milliarder til vedvarende energi fortsætter – nu er den gal med landvindmøllerne

Kort før juleferien blev energiminister Lars Christian Lilleholt præsenteret for en uventet regning på 4,5 mia. kr. Så meget ville tilskuddene løbe op i, hvis uventede ansøgninger om støtte til solcelleanlæg svarende til 1.660 MW på en overgangsordning fra 2015 skulle imødekommes.

 

Redningen af Lilleholt (og statskassen) blev, at der i forbindelse med Folketingets behandling af et lovforslag om fremme af vedvarende energi, mandag den 19. december blev hastefremsat et ændringsforslag, der suspenderede overgangsordningen fra 2015 om pristillæg til sol.

 

Solcelleanlæg

Baggrunden er, at i 2015 blev ansøgningsproceduren for den hidtidige støtteordning ændret således, at man som ansøger skulle søge om tilsagn, inden man påbegyndte sit projekt. I den forbindelse blev der udarbejdet en overgangsordning. Ordningen skulle sikre de personer, som havde handlet i tillid til den tidligere gældende lov og allerede påbegyndt deres projekt inden 1. juli 2015, men hvor anlægget først er nettilsluttet efter 1. januar 2016, og hvor dette ikke kan tilregnes ejeren af anlægget.

 

Den oprindelig støtteordningen blev ophævet med virkning fra 3. maj 2016, så de nye problemer kommer fra de uventet mange ansøgninger om støtte efter overgangsordningen.

 

Vindmøller

Nu er den gal med landvindmøller. Det haster med at finde en politisk løsning, der sikrer, at der også efter februar 2018 kan blive opstillet landvindmøller i Danmark. Det mener Vindmølleindustrien, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Vindmølleforening, der i den anledning afholdt en velbesøgt politisk konference på Christiansborg tirsdag den 21. februar 2017. Det kan konstateres at der er ganske mange i Danmark, der har stærke økonomiske interesser i de 2-armede tyveknægte, som folkeviddet har døbt vindmøllerne.

 

Vindmøller bliver fremmet via et pristillæg på 25 øre/kWh i tillæg til markedsprisen til den elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet samt et tilskud til balanceringsomkostninger på omkring 1,8 øre/kWh. Ved udgangen af 2015 kunne antallet af vindmøller opgøres til 5.260 og de samlede årlige omkostninger til støtteordningen løber op i omkring 1,5 mia. kr.

 

Støtteordningerne er et resultat af politiske kompromisser med det angivelige formål at øge udbygningen med vedvarende energi og dermed bidrage til at opfylde de danske miljø- og klimamål samt leve op til EU’s fælles målsætninger om vedvarende energi.

 

Den 21. februar 2018 udløber den gældende støtteordning for landvind, og vindmøllerne skalfør udløbet være nettilsluttet for at modtage støtten.

 

I en situation, hvor solceller er blevet særdeles konkurrencedygtige, vil udbygningen med landvindmøller gå i stå. Sådan er det jo, men vindmølleindustrien udlægger det som ensbetydende med, at den grønne omstilling bliver bremset samtidig med, at det understreges, at vindmølleindustrien mister muligheden for at fremvise den nyeste teknologi i Danmark og arbejdspladser m.v. i den grønne sektor dermed trues.

 

Løsningen for landvind

En løsning kan ifølge de tre organisationer være at basere fremtidens udbygning med landvind på en udbudsordning, hvor der samtidig laves tiltag, der muliggør en fortsat rolle for mindre vindmølleprojekter og en fortsat grad af lokalt ejerskab.

 

Udbudsordning

Konkret foreslås det at etablere en udbudsordning for landvind, med en fast afregning for en 20-årig tilskudsperiode.

 

Organisationerne mener, at der samtidig skal etableres en overgangsordning for de projekter, der har opnået tilslutning men ikke er nettilsluttet inden februar 2018. Der skal samtidig laves særlige tiltag, der sikrer at også mindre vindmølleprojekter kan komme i betragtning ligesom det lokale ejerskab skal fremmes.

 

”Præcis et år fra i dag stopper udbygningen med landvind i Danmark, med mindre der udvises politisk handlekraft. Hvis det lovgivningsmæssige ingenmandsland for Danmarks billigste energiteknologi fortsætter meget længere, vil det blive vanskeligt og unødigt dyrt at nå regeringens målsætning om mindst 50 procent vedvarende energi i 2030.

 

En række landvind-projekter, der er langt fremskredet i planlægningen, er særligt hårdt ramt af usikkerheden. Derfor er det nødvendigt med en overgangsordning for at bygge bro mellem de gældende vilkår og en fremtid med udbud,” siger Christian Kjær, direktør i Danmarks Vindmølleforening.

 

Lilleholt går ind for teknologineutralitet

På konferencen tilkendegav energiminister Lars Chr. Lilleholt klart, at han stiler mod en teknologineutral udbudsmodel, der skal kunne godkendes efter EU’s statsstøtteregler. Ministeren var parat til at se på en løsning, løsrevet fra overvejelserne om den samlede aftale om dansk energipolitik, der fra 2020 skal iværksættes når aftalen fra 2012 udløber.

 

Vi behøver dog ikke opfinde den dybe tallerken på ny. CEPOS har tidligere påpeget, at Danmark med fordel kunne lade sig inspirere af Norge og Sverige: Støtten bør være teknologineutral dvs. ensartet til alle teknologier, sådan at den går til de billigste VE-producenter. Det er for eksempel den måde, Norge og Sverige støtter vedvarende elproduktion på.

 

Uanset hvordan støtten indrettes, er det vigtigt, at støtten ikke afhænger af den valgte teknologi og således er åben for nye teknologiske landvindinger. Hvis ikke der etableres et teknologineutralt støttesystem, kan man frygte behovet for flere hovsa-indgreb, når teknologien springer og får grundlaget for støtteordningerne til at skride således som det skete med solcelle-ordningen.

 

Christiansborg-konferencen

Vindmølle-konferencen blev afholdt i Fællessalen på Christiansborg og udover energi, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt deltog interessenter i vindmøllesagen, landmænd, naturfredningsfolk og – som referenten – skeptiske iagttagere.

 

Det bemærkelsesværdige var at Danmarks Naturfredningsforening går stærkt ind for vedvarende energi og vindmøller mens Kommunernes Landsforening understregede betydningen af den lokale opbakning.

 

Landbrug og Fødevarer giver fanden i vindmøllernes konsekvenser for natur, fauna og borgertilslutning så længe den økonomiske kompensationen til jordejerne var rigelig.

 

Vor Herre Bevare Os.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…