90-årig bad om en plejebolig, men det fik han ikke i et samfund, der bruger enorme summer på indvandrere – så endte hans rige liv dybt tragisk

Göran havde haft et rigt liv. Han havde deltaget meget aktivt i lokalsamfundet og dets foreningsliv.

 

Nu var han blevet 90 år, og hans ryg gav ham problemer. Der var kommet nogle brud, som gav store smerter.

 

Skånska Dagbladet har berettet om ham.

 

Göran mente, at tiden nu måtte være inde til, at kommunen kunne hjælpe ham med en plejebolig. Så det søgte han om med hjælp fra sin datter. Han boede i Eslöv i Skåne.

 

Men han fik afslag. Kommunen gav ikke nogen begrundelse, men sagde bare koldt og kontant, at der var mange før ham i køen.

 

Kommunen kunne også have sagt, at man jo brugte en stor del af budgettet på det enorme antal migranter, som det politisk korrekte Sverige har bragt til landet.

 

Men Göran havde kommunen ikke råd til at hjælpe.

 

Hans datter siger, at hun er forarget over den måde, han er blevet behandlet på, og i det hele taget den måde, de ældre nu bliver behandlet på af det svenske samfund.

 

Han var ikke en mand, der råbte højt

Göran var ikke manden, der råbte højt over for kommunen. Han tilhørte en generation, der indrettede sig efter forholdene og prøvede at løse sine egne problemer.

 

Så han fandt en ’løsning’ på sit problem med kommunen. En aften blev han fundet død. Han havde begået selvmord.

Læs også
Hvidvasker Sverige sin antisemitisme? – en beretning om, hvor galt det står til i Malmø

 

Kommunen behøver ikke længere at være bange for, at han fylder op på dens venteliste til plejeboliger.

 

En mand, der havde været en pryd for sit land og en berigelse for sit lokalsamfund blev svigtet på det frygteligste. Han konstaterede, at samfundet ikke var på hans side og handlede derefter.

 

Sverige og Danmark

Sverige viser Danmark, hvor galt det kan gå, når man i politisk korrekthed giver los for en ikke-vestlig massetilstrømning, som får meget alvorlige konsekvenser for samfundet – og for borgere som Göran.

 

Skrækberetningerne hober sig op. Det ene sted må intensivafdeling på et sygehus melde, at man ikke har plads til flere patienter. Det andet sted (Lund) beskrives en skadestue som ”Dantes Helvede”.

 

I Danmark har problemerne heldigvis ikke fået lov til at udvikle sig nær så langt ud i det ekstreme som i Sverige.

 

Læs også
Likvideringen af 31-årig kvindelig læge i Malmø: Hun fik det dræbende skud, da hun lå på jorden – en medgerningsmand er anholdt

Men når den næste store bølge i den ikke-vestlige tilstrømning kommer – og den vil komme – har danske politikere heller ikke rustet vores grænser og vores asylpolitik til at kunne modstå presset.

 

Allerede i dag koster den ikke-vestlige indvandring det danske samfund 33 mia. kr. om året, kunne Finansministeriet for nylig fortælle. Dette regnestykke får endda langt fra alle reelle udgifter med.

 

Stop ved grænsen

En ny bølge af ikke-vestlig indvandring vil skrue disse udgifter meget længere op. Dertil kommer de store problemer for vores samfund, der i øvrigt følger med en sådan folkevandring.

 

En eksplosion i tilstrømningen vil uundgåeligt ramme de danskere, som er særlig afhængige af grundlæggende velfærdsgoder. Fra bolig, over ældrepleje til sygehuse.

 

Hvis man vil undgå at havne i en situation, der kan minde om den svenske, så må man forberede sig på at afvise de mange migranter ved grænsen.

 

Deres asylsager skal ikke behandles inde i landet, og de skal ikke være en del af det danske velfærdssystem.

Læs også
Sverige asyl-amok: Har alene i år uddelt langt over tredive tusinde statsborgerskaber og modtaget et hav af asylansøgere

 

Hvis folk skal ind i landet, og hvis de skal have del i velfærdssystemet, så skal det ene og alene være, fordi danskerne af egen fri vilje har besluttet det. Og det vil blive i meget begrænset antal.

 

Ellers skal de hjælpes, hvor de kommer fra.

 

Trist

Det er cirka halvandet år siden, Göran begik selvmord. Hans datter har i mellemtiden klaget over systemets behandling af ham. Men det har hun ikke fået noget ud af. Så nu giver hun op.

 

Tilbage sidder hun med sin sorg over, at hendes fars liv skulle ende så trist.

 

Göran er ikke den 90-åriges rigtige navn

 

Læs også
Efter drab og eksplosioner: Kriminaliteten fra Malmø er ved at brede sig til Danmark, lyder det fra svensk politichef

http://www.skd.se/2017/05/08/fortvivlad-90-aring-tog-sitt-liv/

http://www.sydsvenskan.se/2017-05-04/akuten-har-forvandlats-till-dantes-inferno

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…