Lun eftersommer fokuserer på grill-vin

Sådan som vejret arter sig for øjeblikket er der ingen grund til at sætte grillen i vinterhi, og i en solrig vindbeskyttet krog er det stadig muligt at hygge sig med et glas vin og nyde sensommeren glæder.

 

Men det er også i denne uge, at en af de store spillere på det danske vinmarked, vinfirmaet Philipson Wine i Kokkedal, fejrer sin 30 års fødselsdag. Det sker 28. og 29. september i hhv. Aarhus og København. 75 vine, som normalt ikke er tilgængelig for den almindelige vindrikker, hældes i glassene, og der er mulighed for at træffe 21 vinproducenter. Læs mere på www.philipsonwine.com.

 

Rosévin

 

Concejo Bodegas, 2016 Rosado Burro Loco, Castilla y León, Valoria, Valladolid, Spanien – Normalpris 109 kr. – Tilbudspris ved køb af 6 flasker: 75 kr. Spar 34 kr.

 

Salget af rosévine har nået nye højder hen over denne sommer, og en af årsagerne til dette højdespring er denne rosé fra Nordspanien. Vinen er lavet på 100% Tempranillo drue, hvor mosten umiddelbart efter presningen er pumpet væk fra drueskind og -kød for at få sin lyserøde farve. Hvorfor vinen har fået navnet ”Det tossede æsel” står hen i det uvisse, men smagen er utrolig lækker.

 

Importør: D’Wine, Aalborg

 

Rødvin

 

Château La Cabanne, 2011 Pomerol APC, Gironde, Frankrig – Normalpris 254,95 kr. – Tilbudspris ved køb af 12 flasker: 149,95 kr.

 

Det lille eksklusive slot har kun 10 hektarer vinmarker, men hvilke?  Disse er hovedsageligt beplantet med Merlot og Cabernet Franc druer og er klassificeret som ét af de 10 bedste i det berømte vinområde, der også rummer legenden Château Petrus. 2011-udgaven består af 80% Merlot og 20% Cabernet Franc, og denne blanding er fænomenal god til lammekrone.

 

Læs også
Årets vinhøst i fuld gang 

Importør: Philipson Wine, Kokkedal

 

Stonehedge Winery, 2011 Pinot Noir Reserve, Napa Valley, Californien, USA – Normalpris 149,95 kr. – Tilbudspris ved køb af 6 flasker: 89,00 kr.

 

Vinhuset blev grundlagt i 1992, og denne vin er fremstillet af 100% Pinot druer har Smagen er typisk oversøisk lagt med vægt på duft af friske bær og god fylde, hvor den originale franske bourgogne med al sin elegance og charme har en snert af politur, karlekammer og hestestald.

 

Importør: Megavin, Odder

 

Masseria Tagaro, 2016 Nardelli Appassimento Rosso, Valle d’Iria, Apulien, Italien – Normalpris 149,95 – Tilbudspris ved køb af 6 flasker 99,95 kr.

 

Læs også
Supervine fra Sierra Nevada 

Vinhuset Tagaro har med denne vin ramt plet og leverer en støvlehælsvin helt i top. Denne udgave er stukket sammen af druetyperne Negroamaro, Primitivo, Nero di Troia og Merlot efter appassimento-metoden, hvilket vil sige, at en del af druerne er tørret op som rosiner og efter gæringen er blandet med frisk vin. I princippet er det en syditaliensk Amarone, men langt billigere end sin norditalienske fætter. Prima!

 

Importør: Vinmedmere, Kolding

 

Château Rombeau, 2014 Le Rouge, Côtes du Roussillon Village ACRVP, Rivesaltes, Frankrig – Normalpris 139 kr. – Tilbudspris ved køb af 6 flasker 125 kr.

 

Familien de la Fabréque har lavet vin på slottet siden 1726, så det er noget af et erfaringsgrundlag for at lave god vin, som de nuværende ejere, Philip og Pierre-Henri, sammen med ønologen Fernand Baixas kan trække på. På 120 hektarer vinmarker dyrkes ikke færre end 23 forskellige druesorter. ”Le Rouge” er fremstillet på de sydfranske druer Mourvèdre, Grenache og Syrah.

 

Importør: Vinslottet, Greve.

 

Læs også
Sommerens sidste vine

Bodega Luigi Bosca, 2015 La Linda, Malbec, Mendoza, Argentina – Normalpris 109,95 – Tilbudspris ved køb af 6 flasker 79,95 kr.

 

Vinen, der er lavet på 100% Malbec drue, kommer fra Argentinas ældste familieejede vingård. Den blev anlagt i 1901 af Don Leoncio Arizu under navnet Bodega Luigi Bosca og drives i dag af 3. og 4. generation af hhv. Alberto Sr. og Alberto Jr. Arizu.

 

I alt omfatter bodegaen 7 vingårde, hvor vindruerne dyrkes biodynamisk. La Linda Malbec har en kraftig, men meget charmerende smag, som står godt til fjerkræsretter.

 

Importør: Theis Vine, Charlottenlund

 

Weingut Nittnaus, 2016 Pinot Noir Selection, Burgenland, Østrig – Normalpris 99,95 kr. – Tilbudspris 135 kr. for 2 flasker.

 

Østrig glimrer med gode vinbønder. Med mere end 300 år på bagen befinder familien Nittnaus sig helt i toppen. Gården, der er miljø-certificeret og Co2-neutral, ligger på den østlige side af Neusiedler See op mod den ungarske grænse og er begunstiget af et enestående mikroklima, som understøttes af varme vinde fra den ungarske Pusta. Selve vinen viser et nyt ansigt af Bourgogne-druen Pinot Noir med en duft af kirsebær og hindbær og en elegant smag krydret med et strejf af peber.

Læs også
Den indre fjende skaber topvine

 

Importør: GOBIvin, Valby. www.gobivin.dk

 

Vigna Dogarina, 2016 Cabernet Sauvignon, Venezia DOC, Campodipietra, Italien – Normalpris 99 kr. – Tilbudspris ved køb af 3 flasker: 69 kr.

 

Vinhuset ligger nord for Venedig og producerer er række fortræffelige vin på sin 130 hektarer vinmarker. Jordbunden indeholder magnesium, som Cabernet Sauvignon druen synes godt om, og det resulterer i en dagligvin, som oser af solbær, sveskeblomme og paprika og et strejf af peber.

 

Importør: Propperiet, Brædstrup

 

Viña Zorzal, 2013 Rey Noble Crianza, Navarra DO, Corella, Spanien – Normalpris 85 kr. – Tilbudspris ved køb af 6 flasker: 65 kr.

Læs også
Spændende vine på menuen

 

Vinen er fremstillet af druesorterne Tempranillo (80%) og Garnacha (20%), som har økologisk certifikat. Den er let drikkelig, og det ene glas tager nemt det næste. Farven er rubinrød i glasset, og både duft og smag er præget af solbær med strejf af peber og cigarkasse. Finish’en er meget lang og blød.

 

Importør: Vinova, Horsens

 

 

Vin-box

 

Limestone Coast Winery, 2016 The Aussie Bag, South Australia, Australien – Kampagnetilbud 149,95 kr.

 

Limestone Coast Winery er Australiens største leverandør af aftapningsvin, og mængderne taget i betragtning er det ret imponerende, hvor god kvaliteten med årene har svunget sig op. På den anden side har der også været god plads til forbedring, siden man startede med at fylde 3 eller 5 liter vin i en plastpose med en tappeanordning, der forhindrede iltning af indholdet.

 

Indholdet i denne BIB – Bag in Box – er vin lavet på Shiraz druer, og den er fin som daglig vin til især sammenkogte retter eller pastamad.

 

Importør: Amka, Randers

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…