Danmark bør ikke lade Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol stå over Højesteret.
Menneskerettighedsdomstolen er en politisk instans, som har bredt sig over stadig flere sagsområder med sin dynamiske fortolkning af menneskerettighederne.
Det mener professor i jura ved Københavns Universitet Mads Bryde Andersen. Han vil sløjfe den såkaldte inkorporationslov, som i 1992 gjorde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) til dansk lov.
– Domstolen er blevet en slags politisk instans. Den tager stilling til næsten alle dele af samfundslivet: Miljø, ytringsfrihed, udvisning af kriminelle og beskyttelse af privatlivet, siger Mads Bryde Andersen.
– Min grundlæggende opfattelse er, at spørgsmål som disse skal afgøres af nationale parlamenter. Ikke af en domstol, som dømmer i medfør af nogle meget brede paragraffer.
Europarådets medlemsstater har bedt domstolen styre sig. Det skete med erklæringerne i 2010 fra Interlaken, i 2011 fra Izmir og i 2012 fra Brighton.
Domstolen er “ikke en appelret for immigration eller en domstol i fjerde instans”, hed det i erklæringen fra Brighton.
Menneskerettighedskonvention skal ikke være dansk lov
Spørgsmål: Hvad kan Danmark gøre?
– Fra dansk side kan vi ophæve inkorporationsloven. Det vil betyde, at de danske domstole ikke længere behøver at føle sig bundet af de domme, der kommer fra Menneskerettighedsdomstolen, siger Mads Bryde Andersen.
– Vi kan stadig være bundet af konventionen. Men der ligger en stor frustration hos mange. Domstolen fungerer som en slags appelinstans. Selv Højesteret skal forsigtigt se, hvad den mon tænker om det ene og andet.
I 2005 kritiserede Mads Bryde Andersen domstolen for første gang. Siden har domstolen spredt sig til stadig flere sagsområder. Nu har den en sagspukkel omkring 100.000 sager, mener han.
/ritzau/