Ved lørdagens parlamentsvalg på Island mistede de nuværende regeringspartier – Selvstændighedspartiet (Sjálfstæðisflokkurinn), det liberale Restaurationspartiet (Viðreisn) og Lys Fremtid (Björt Framtið) – flertallet i parlamentet. Dette kommer ikke som en overraskelse, da alle meningsmålinger inden valget pegede i den retning.
Koalitionsregeringen havde før valget det mindste mulige flertal – 32 mandater ud af de i alt 63 mandater i parlamentet. Statsminister Bjarni Benediktssons Selvstændighedsparti mister 5 af sine 21 pladser, men bevarer stillingen som Islands største politiske parti med 25,2 pct. af de afgivne stemmer.
De to andre koalitionspartnere går også tilbage. Restaurationspartiet fik 6,7 pct. af stemmerne i forhold til 10,5 pct. ved sidste valg, og går 3 mandater tilbage til 4. Den tredje koalitionspartner, Lys Fremtid, mister deres 4 mandater og repræsentationen i parlamentet med kun 1,2 pct. af stemmerne – langt under spærregrænsen på 5 pct.
Den Socialdemokratiske Alliance (Samfylkingin) kommer stærkt tilbage med 12,1 pct. af stemmerne, en markant stigning i forhold til sidste års valg, hvor den kun fik 5,7 pct.
Katrín Jakobsdottir og Venstrepartiet – De Grønne eller bare de Venstregrønne (Vinstrihreyfingin – Grænt framboð) De Venstregrønne, vinder også med 16,9 pct. af stemmerne et ekstra mandat, sammenlignet med 15,9 pct. i sidste års valg. Det er dog langt mindre end forudset i meningsmålingerne, men nok til at partiet stadig er det næststørste parti i parlamentet.
Det 101-årige Progressive Parti holder skansen med 10,7 pct. af stemmerne og 8 mandater, trods meningsmålingernes spådom om tilbagegang.
Nye i parlamentet: Centerpartiet og Folkepartiet
Den hidtidige opposition har ikke formået at tiltrække de vælgere, der har været utilfredse med regeringen. Stort set hele tilbagegangen opfanges af 2 nye partier.
Valgets store vinder blev Centerpartiet, det nye politisk parti, der blev stiftet af tidligere statsminister Sigmundur Davíd Gunnlaugsson, efter at han måtte gå af, efter Panama-skandalen og mistanke for skattesnyd. Centerpartiet bliver med 10,9 procent af stemmerne og 7 mandater Islands fjerde største politiske parti.
Folkepartiet kommer ind i parlamentet med 6,9 pct. af de afgivne stemmer og 4 mandater. Dette er et langt bedre resultat end de fleste havde forudset inden valget.
Piratpartiet, der ved sidste valg rystede det politiske landskab ved at opnå 14,5 pct. af stemmerne, har tabt terræn og fik kun 9,2 pct. af stemmerne og går 4 mandater tilbage til 6.
De øvrige partier klarede ikke spærregrænsen på 5 pct. af stemmerne.
Udsigt til vanskelige regeringsforhandlinger
Det nye parlament vil bestå af 8 partier og et flertal vil kræve en koalition af 3 eller 4 partier. Hvis Selvstændighedspartiet eller de Venstregrønne indgår, kan man nøjes med en koalition af 3 partier – ellers skal man op på mindst 4 partier for at mønstre et flertal på mindst 32 mandater. Det må forventes at regeringsforhandlingerne vil tage måneder.
Hyppige valg siden krisen
Valget på Island lørdag den 28. oktober 2017 var det fjerde valg siden det økonomiske kollaps i 2008. Valget er det tredje krisevalg i træk. Det seneste valg blev afholdt i oktober 2016.
Den direkte anledning til valget var en skandale, der involverede Islands statsministers far og en pædofilidømt, og som tvang statsminister Bjarni Benediktsson til at udskrive nyvalg.
Benediktsson havde ikke noget andet valg, da koalitionspartiet, Björt Framtið (Lys Fremtid) trak sig fra regeringssamarbejdet og regering dermed mistede sit flertal i det islandske parlament.
Lys Fremtid mistede tilliden til statsminister Bjarni Benediktsson, fordi han ikke havde informeret regeringen om, at faren havde støttet en pædofilidømt mands forsøg på at blive rehabiliteret.
Nære slægtskaber på Island
Island er et lille land – med omkring 330.000 indbyggere og cirka 248.000 af dem er stemmeberettigede – men med et landareal på 103.000 km² og dermed 2 1/2 gang større end Danmark.
Valgdeltagelsen er traditionelt høj i Island og med 201.777 afgivne stemmer kan valgdeltagelsen opgøres til 81,2 pct.
Det nære slægtskab mellem mange islændinge er et særkende for det islandske samfund, men undertiden også et problem, når afstanden mellem beslægtede i regering og parlament bliver for kort. Man har i Island regler for habilitetsregler, der ligesom i andre retsstater skal overholdes.
Man kan f.eks. mene, at det var pudsigt at før valget var statsministeren og finansministeren fætre, men tilhører forskellige partier, og det var da heller ikke dette slægtskab, der gav problemer.
Årsagen
Skandalen drejer sig om, den islandske statsministers far, der er jurist og aktivt har arbejdet for genoptagelse af en sag, hvor en pædofilidømt jurist mistede sine rettigheder og fik en fængselsdom. Den pågældende har udstået sin straf, og det blev besluttet, at han kunne få sin ret til bl.a. at praktisere som jurist tilbage, det man formelt kalder “genrejst ære”.
Sagen har været kontroversiel i Island, og mange har været modstandere af at mildne straffen for den pædofilidømte.
Det mindste regeringsparti, Lys Fremtid (Björt Framtið), et centrumorienteret socialdemokratisk parti, besluttede sent torsdag den 14. september efter en internetafstemning blandt medlemmerne, at gå ud af regeringen fordi de ikke havde fået at vide, at statsministerens far havde været indblandet i sagen.
På Island er der delte meninger om Lys Fremtids begrundelse for at udløse et nyt valg i utide. På den ene side efterlader slægtskabet med statsministeren mistanke om urent trav. På den anden side kan landets regering ikke være afhængig af en ministers eller statsministers fars lovlige gøren og laden, og statsminister Benediktsson kan ikke gøres ansvarlig for hvad hans far har anbefalet eller ikke anbefalet.
Mange partier
Siden den økonomiske krise på Island er partierne myldret frem. Ved hvert eneste valg dukker der nye partier frem, og andre forsvinder igen. Vælgerne har til en vis grad ligesom andre steder i Europa vendt de gamle partier ryggen. Ved sidste valg i oktober 2016 fik de ”nye” partier tilsammen hele 40 procent af stemmerne.
Ved dette valg var der opstillet 9 partier og 8 partier kom ind.
Kort om Islands historie
Island var fra 1262 til 1918 del af først Norge og senere Danmark. Landet blev selvstændigt den 1. december 1918, da den dansk-islandske forbundslov trådte i kraft. Island anerkendtes som en suveræn stat i personalunion med Danmark med den danske konge som fælles statsoverhoved.
Island havde en ambassade i København og bad desuden Danmark om at tage sig af landets udenrigspolitik. De danske ambassader rundt i verden kom derpå til at repræsentere begge nationer, hvilket blev demonstreret med visning af begge landes flag og våbenskjold. Forbundsloven var tidsbegrænset til 25 år.
Ved optakten til anden verdenskrig stillede Island i lighed med Danmark sig som udgangspunkt neutrale, men med den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940 frasagde Altinget den danske konge som regent og overtog selv Islands udenrigspolitik samt alle landets øvrige opgaver, der hidtil havde været klaret i Danmark. En måned senere besatte Storbritannien Island og i 1941 overtog USA besættelsen af landet, så Storbritannien kunne frigøre tropperne til andre opgaver. Arrangementet blev om end tøvende accepteret af de islandske myndigheder.
Den 31. december 1943 udløb den dansk-islandske forbundslov. Den ustabile situation midt i en verdenskrig gav anledning til diskussionen af, om Island skulle kappe de sidste bånd til Danmark. Resultatet blev, at der fra 20. maj 1944 og fire dage frem afholdt en folkeafstemning med to spørgsmål: Om personalunionen med Danmark skulle afskaffes og i givet fald, om monarkiet skulle bevares eller afløses af en republik. Resultatet gav et overvældende flertal med over 98 pct. for såvel afskaffelse af personalunionen som for indførelse af republikken. Island blev derpå formelt fra den 17. juni 1944 en republik med Sveinn Björnsson som landets første præsident.
