En aften i januar blev den pensionerede kørelærer Kurt Zon hapset af en af politiets fotovogne syd for Frederikshavn.
En uges tid senere modtog han et brev fra politiet med krav om at betale en bøde på 3.500 kr., fordi han havde kørt 122 kilometer i timen, hvor man kun må køre 80. Det kostede ham også et klip i kørekortet.
Zon benægter på ingen måde, at han kørte alt for stærkt den aften. Alligevel afviser han at betale bøden og acceptere klippet i kørekortet.
Det sker med en højst usædvanlig begrundelse.
Argumentation for viderekomne
Kurt Zon beretter, hvad der skete den aften, til nordjyske.dk:
Han havde lige sagt farvel til sin veninde, da han opdagede, at hun havde glemt flere ting i hans bil. Så han kørte efter hende i ret høj fart, da han blev blitzet af en fotovogn.
Det lykkedes Zon at indhente veninden og give hende de glemte ting. Da han så kørte tilbage, befandt fotovognen sig på samme plet som før, og så var det, at han gjorde en interessant opdagelse:
Fotovognen holdt ved et busstoppested, og det vidste han som gammel kørelærer, at man ikke må.
Nu ved Zon også, at politiet godt må holde sådan et sted. Men her bliver hans argumentation virkelig for viderekomne. Han siger:
”Sagen er jo, at der nu om dage ikke sidder politifolk i fotovognene. Det kan lige så godt være en studerende eller en pensionist, for alle og enhver kan finde ud af at betjene måleudstyret. Dermed er der ikke tale om et udrykningskøretøj, og så mener jeg, at en fotovogn ikke må parkere på en busholdeplads.”
Den forklaring er vist aldrig hørt før.
Og Zons originale argumentation er ikke færdig endnu. Han slår fast, at det faktisk ikke var nødvendigt for fotovognen at holde lige dér. Den kunne have holdt i rabatten et par hundrede meter længere fremme.
Her er virkelig en mand, der kæmper for sin sag.
Nægter at betale
Zon har skrevet tre breve til politiet om sin påstand, men der er ikke kommet noget svar. Så nu lader han simpelt hen være med at betale bøden.
Han tror dog ikke selv på, at han får medhold. Til nordjyske.dk siger han:
”Jeg håber selvfølgelig på, at de vil rive den (bøden, red.) i stykker, men det gør de jo nok ikke, så nu vil jeg have en dommers ord for, at det er i orden at parkere en fotovogn ved et busstoppested.”
Mange kan sikkert identificere sig med Kurt Zons ærgrelse over, at der holder en fotovogn på et sted, hvor man ikke regner med, at den kan holde.
Men om man ligefrem skal bruge skatteydernes penge på at inddrage en dommer er straks en anden sag.
