En mand optrådte truende over for en parkeringsvagt og forfulgte ham – men så tog politiet og p-vagten fusen på ham

Google Maps

En parkeringsvagt satte en seddel med en parkeringsbøde under vinduesviskeren på en bil. Det foregik ved Rema 1000 på Viborgvej i Herning.

 

Bilens ejer, en 79-årig mand, blev stærkt ophidset over bøden. Han sagde truende til p-vagten: ”Jeg ved, hvem du er, og hvor du bor.”

 

Det fortæller sekretariatsleder Bent Smedegaard hos lokalpolitiet i Herning til Herning Folkeblad.

 

Da p-vagten kørte væk, fulgte den 79-årige mand efter ham i sin bil. Så kontaktede vagten politiet for at høre, hvad han skulle gøre.

 

Politifolkene fik en god idé. De foreslog p-vagten at køre hen til politigården i Nørregade. Så fik man se, hvad den truende forfølger gjorde.

 

Må have følt sig temmelig dum

Han kørte såmænd efter p-vagten hele vejen og parkerede lige bag ham ved politigården. Så kom betjentene ganske enkelt ud fra politigården, fik fat i manden og sigtede ham!

 

Den 79-årige må have følt sig temmelig dum. Han har åbenbart været så ophidset, at han slet ikke sansede, hvad det var, han gjorde.

 

Han forsøgte så at forklare, at det var helt tilfældigt, at han parkerede lige bag ved p-vagten. Men det kom han ikke langt med. Fælden klappede.

 

Den rasende mand måtte bare konstatere, at politiet og p-vagten havde taget fusen på ham.

 

http://www.aoh.dk/artikel/p-vagt-blev-forfulgt-af-79-rig-truende-bilist

Læs også
Fra retssalen i Herning: Fire ikke-vestlige mænd tiltalt for gruppevoldtægter – men pigerne ville selv og var ikke bedøvede, hævder forsvarerne
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…