Det var had til jøder og amerikanere, som fik islamister til at begå terror i Bruxells lufthavn sidste år, siger ny rapport

Overvågningsfoto

Angreb mod lufthavn i Belgiens hovedstad i marts 2016 havde til formål at dræbe amerikanere og jøder.

 

Det var had til Israel og USA, der afgjorde, hvem der blev ofre for bombeangrebene i en lufthavn i Bruxelles i marts 2016.

 

Det konkluderer et internationalt efterforskningshold, der har hjulpet belgisk politi efter angrebet.

 

Det skriver nyhedsbureauet AFP, der har talt med en række anonyme kilder med kendskab til efterforskningen.

Attentatmand jagtede ofre

Attentatmændene bag angrebet menes at have stået i ledtog med Islamisk Stat.

 

De gik ifølge kilderne, der har kendskab til efterforskningen, målrettet efter en skranke, hvor passagerer kunne tjekke ind på et amerikansk fly fra selskabet Delta Airlines.

 

Også rejsende mod Israel har været et mål, skriver AFP.

 

Sikkerhedsoptagelser fra lufthavnen viser således en af attentatmændene, der jagter en gruppe ortodokse jøder sekunder før, at en af bomberne sprænger.

 

I alt blev 16 personer dræbt af to bombemænd i lufthavnen.

 

Omkring en time senere dræbte en tredje person yderligere 16 personer, da han angreb en metrostation tæt på Europa-Kommissionen.

 

– Vi ved, at de gik efter at dræbe amerikanere. Det er tydeligt, at de havde specifikke mål, siger en kilde, der taler på betingelse af anonymitet, til AFP.

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

 

– Vi ved også, at de var besat af at angribe jøder, siger kilden.

 

Fire amerikanere blev dræbt i angrebet i lufthavnen, mens to israelere på henholdsvis 23 og 28 år blev behandlet for skader efter angrebet.

Flere optagelser afslørede attentatmændene

Optagelser fra lufthavnsangrebet, som aldrig er blevet offentliggjort, viser ifølge AFP, at en af bombemændene stod blandt omkring 60 gymnasieelever.

 

Han valgte dog at forfølge et par ortodokse jøder i stedet.

 

Efterforskningsholdet har oplyst, at bombemændene fra lufthavnen og metroen i Bruxelles var en del af det samme ekstremistiske netværk, som de personer der udførte angrebene i Paris i november 2015.

 

Bruxelles blev også centrum for et angreb mod et jødisk museum i 2014.

 

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

Her dræbte en ekstremist fire mennesker. Også denne attentatmand menes at være en del af den samme kreds af ekstremister.

 

/ritzau/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…