De svindler ikke kun i Danmark: I Sverige afslører nye tests den groteske sandhed om såkaldte uledsagede flygtningebørn

Arkivfot / Avpixlat

De er ikke blot berygtede for at søge asyl med det formål at begå kriminalitet.

 

Forsøg på svindel med både alder og identitet er også et speciale, som kendetegner de marokkanske asylansøgere.

 

Det har blandt andre de svenske myndigheder nu fundet ud af, efter at det har været muligt udveksle fingeraftryk med de marokkanske myndigheder.

 

Det har således vist sig, at ud af halvtreds marokkanske asylansøgere, der hævdede at være uledsagede mindreårige asylbørn, var kun de to af dem under atten år,” skriver Svenska Dagbladet.

 

Tre fjerdedel af samtlige undersøgte var over atten år

Det er dog ikke kun marokkanere, der forsøger at svindle med deres alder, selvom de er storslemme i forhold til mange andre.

 

Således viser en rapport fra det svenske Rättsmedicinalverket fra den 30. maj i år, og som Den Korte Avis er kommet i besiddelse af, at ud af 442 asylansøgere, som opgav, at de var under atten år gamle, viste det sig, at kun de 134 efter Rättsmedicinalverkets skøn var under atten år gamle.

 

Det svarer til, at cirka tre fjerdele af dem, der blev testet, havde løjet om deres alder og givet sig ud for at være mindreårige uledsagede asylbørn på trods af, at de var over atten år gamle

 

Det er det svenske Migrationsverket, der svarer til vores hjemlige Udlændingestyrelsen, der bestiller disse tests hos Rättsmedicinalverket, som i øjeblikket er i gang med at behandle ikke færre end cirka 4.200 anmodninger om alderstests på asylansøgere, der hævder at være mindreårige

Men også på et andet område svindles der i stor stil

 

Således har de svenske myndigheder afsløret, at 65 ud af 77 marokkanske asylansøgere havde opgivet falsk identitet.

 

Læs også
Likvideringen af 31-årig kvindelig læge i Malmø: Hun fik det dræbende skud, da hun lå på jorden – en medgerningsmand er anholdt

”Det er blot et lille udpluk fra en enkelt nationalitet, men trods de begrænsninger, så er det først for nylig, at vi har været i stand til at verificere både identitet og alder takket være det system med fingeraftryk, som findes i Marokko,” siger chefen for grænsepolitiet i Sydsverige, Patrick Engström, til Svenska Dagbladet.

 

Han henviser her til en aftale, som den svenske regering har indgået med Marokko om at tage imod egne statsborgere, som er blevet afvist i Sverige, og som har betydet, at de marokkanske myndigheder tager imod stadigt flere.

 

”Det er et fremskridt og samarbejdet er blevet markant forbedret gennem de sidste måneder. Det er virkelig godt, Identificeringerne går hurtigere, og de tager imod stadigt flere,” siger Engström.

 

Mange snyder også om deres nationalitet

Falske navne og falske fødselsdatoer er ikke de eneste problemer, som asylmyndighederne ikke blot i Sverige men også i Danmark og de øvrige EU-lande kæmper med.

 

Også på det område har det marokkanske system med fingeraftryk af egne statsborgere været gavnligt.

 

”Hvis man fra marokkansk side siger, at man ikke kan finde personen via fingeraftryk, er personen formentlig ikke marokkansk statsborger. Så må vi gå tilbage og foretage en ny undersøgelse af nationalitet, og det kan være både langvarigt og kompliceret,” forklarer Patrick Engström.

Læs også
Sverige asyl-amok: Har alene i år uddelt langt over tredive tusinde statsborgerskaber og modtaget et hav af asylansøgere

 

Han fortæller om et eksempel med en mand, som i 2007 blev idømt tre og et halvt års fængsel og udvisning for livstid efter et antal voldtægtsforsøg.

 

Manden havde oplyst, at han var marokkaner. Efter at have afsonet sin straf sad han otte år i Sverige, da Marokko ikke ville tage imod ham. Senere viste det sig, at manden var algerier og ikke marokkaner.

 

Du kan læse hele rapporten fra Rättsmedicinalverket her:

https://www.rmv.se/aktuellt/de-forsta-medicinska-aldersbedomningarna-klara/

 

Du kan læse hele artiklen i Svenska Dagbladet her:

https://www.svd.se/falska-identiteter-vanliga-hos-ensamkommande-fran-marocko

 

Og her kan du læse om de tilsvarende problemer i Danmark:

Læs også
Efter drab og eksplosioner: Kriminaliteten fra Malmø er ved at brede sig til Danmark, lyder det fra svensk politichef

https://denkorteavis.dk/2017/fakta-om-de-sakaldte-uledsagede-flygtningeborn-langt-hovedparten-af-dem-er-unge-maend-mellem-seksten-og-atten-ar/

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…