Muslimer siger nej til job, fordi de er forbudte ifølge islam – men så får mange bare kontanthjælp

Foto: Steen Raaschou

Mohammad på 26 år fra Syrien bor i dag i Danmark. Han havde ikke arbejde men alligevel afviste han gang på gang et jobtilbud.

 

Danske TV-seere mødte Mohammed i en udsendelse i efteråret. Her skulle erhvervsmanden Asger Aamund forsøge at skaffe et job til nogle af de mange arbejdsløse indvandrere. Mohammed var en af dem. Men det var ikke nogen nem opgave.

 

Mohammed ville nemlig ikke have et hvilket som helst job.
Han har en bachelor i hotel og turisme, og han ville helst arbejde som receptionist på et fint hotel. Men Mohammed er muslim, så derfor ville han ikke arbejde med alkohol og gris, der er forbudt ifølge ortodoks islam. Vi vender tilbage til hvordan det gik Mohammed.

 

http://denkorteavis.dk/2016/mohammed-kan-godt-arbejde-med-alkohol-og-gris-hvis-det-er-pa-et-fint-hotel/

 

Mange som Mohammed

Mohammed er langt fra den eneste, der siger nej til job med den begrundelse, at de er forbudte for muslimer.

 

Nu står imam Waseem Hussain således frem og fortæller, at han ofte møder  muslimer, som er i tvivl om, hvorvidt de må varetage et arbejde i det danske samfund. Han giver flere eksempler til Kristeligt-Dagblad.

 

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/mange-jobs-er-forbudt-muslimer

 

Det er muslimer, som mener, at det strider mod Koranen og islam, hvis de udfører job, hvor de har med ting at gøre, der er haram, dvs forbudt – i modsætning til det, der er halal, dvs. tilladt ifølge islam.

 

Jobs der kan være forbudte for muslimer

I realiteten er det mange job, der er forbudte for muslimer, hvis de følger Koranens ord. Det kan være forbudt:

 

at arbejde på caféer, hoteller og restauranter, fordi der serveres alkohol eller svinekød,

Læs også
Muslimer kræver nye pasregler – muslimske kvinder må ikke vise deres ører

 

at sidde ved kassen i et supermarked, hvor der sælges alkohol og svinekød,

 

at være taxachauffør, fordi muslimer ikke må fragte passagerer frem til beværtninger, der serverer alkohol,

 

at arbejde med svinekød som køkkenassistent i kantiner og lignende steder,

 

at arbejde i en bank, fordi sharia i islam ikke tillader, at muslimer betaler eller selv tager renter,
Men mange får åbenbart alligevel kontanthjælp.

 

Kvinder er særligt begrænsede

Muslimske kvinder kan have ekstra mange begrænsninger på arbejdsmarkedet.

 

Nogle kvinder må ikke arbejde for deres mænd.

Læs også
Ved dette valg står Danmark over for to store kriser: ændringen af befolkningen og klimakrisen – men kun den sidste omtales

 

http://denkorteavis.dk/2016/de-somaliske-kvinder-ma-ikke-arbejde-for-deres-maend-men-alligevel-kan-de-haeve-kontakthjaelp-hvordan-kan-det-lade-sig-gore/

 

Der er også imamer, der fortæller kvinderne, at det ifølge islam ikke er tilladt for kvinder at arbejde. Det blev afsløret i TV2’s udsendelser “Moskeer bag sløret”.

 

Her svarede en imam på et spørgsmål om det er tilladt for kvinder, at være på en blandet arbejdsplads:

 

”Vi siger, at det ikke er tilladt. Det er ikke tilladt af to grunde: Det er ikke tilladt for en kvinde, der tror på Allah, at være alene sammen med en mand, undtagen når hun er sammen med en værge. På den anden side, generelt set, er det ikke tilladt med sammenblanding af kønnene, sagde imamen til tilhørerne ifølge TV2.”

 

http://denkorteavis.dk/2016/islam-forbyder-kvinder-at-arbejde-sammen-med-maend-sa-mange-muslimske-kvinder-lader-sig-forsorge-af-det-offentlige/

 

Andre muslimske kvinder må ikke sidde ved kassen i et supermarked, fordi der er mange mænd blandt kunderne. Ifølge andre tolkninger må kvinder og mænd slet ikke omgås på arbejdspladsen, siger Waseem Hussain, der også er formand for Dansk Islamisk Center.

Læs også
Fupjournalistik: Politiken fortier muslimers rolle i de alvorlige uroligheder på Nørrebro

 

Der er kvinder, som kun vil være på en arbejdsplads, hvis de kan undgå at give mænd hånden.

 

Det kender man fra Asmaa Abdol-Hamid, der kun er ansat ved Fyns Politi fordi hun har lov til at nægte at give hånd til mænd. (Justitsministeren har sagt at det ikke er acceptabelt, men Asmaa er så vidt vides fortsat ansat)

 

Mange muslimske kvinder skal være dækket til, og det kan give problemer i forhold til en del job. Det kan være det islamiske tørklæde, hijab, som ikke er tilladt på visse arbejdspladser.

 

Men det kan også være den muslimske heldragt som chador, niqab eller burka, der kan gøre det svært eller umuligt at udføre mange arbejdsfunktioner.

 

Men mange får åbenbart alligevel kontanthjælp.

 

Tina Magaard

Læs også
Vi skal ikke give os selv skylden for muslimers radikale holdninger

Det kan dog også være frygt for helvedet og frygten for andre muslimers reaktioner, som får muslimer til at adlyde forbuddene, forklarer professor og lektor Tina Magaard fra Aarhus Universitet.

 

”Frygten for at komme i helvede er for nogle muslimer en stærk adfærdsregulator, og det kan ikke udelukkes, at nogle viger tilbage fra bestemte former for arbejde på grund af den frygt. Gruppepres fra religiøse miljøer kan også spille en rolle i de tilfælde, hvor kvinderne ikke selv er dybt religiøse,” siger Tina Magaard til Kristeligt-Dagblad.

 

”Der findes ganske vist muslimer, som siger, at så længe de ikke selv drikker alkohol eller spiser svinekød, kan de godt arbejde med det. Omvendt har jeg også hørt muslimer udtale, at kvinder ikke kan arbejde i et firma, som på en eller anden måde har med alkohol at gøre. Det kan godt gøre det lidt svært at finde en egnet arbejdsplads.”

Den sociale kontrol og afstraffelse er med til at låse muslimer fast i parallelsamfund.

Mohammed fik et job

Men det kan lade sig gøre at bryde dette mønster.

 

Mohammed fik et job takket være Asger Aamund. Og han var glad selv om han skulle servere alkohol.

 

Asger Aamund satte Mohammed i forbindelse med den egyptiske hotelkonge, Enan Galaly, som ejer flere hoteller i Danmark.

 

Læs også
Morten var ved stranden med sine børn: ‘Fem muslimer’ omringede ham og truede med kniv: “Tror du bare, du kan gå her”

Han ansatte Mohammed på et fire-stjernet hotel. Og her ville Mohammed gerne arbejde, og her skænker han fadøl uden problemer.

 

Nu kunne de religiøse regler pludselig godt gradbøjes.

 

Naser Khader: Den højeste drøm er ikke et job

Naser Khader har sagt det temmelig direkte, at mange i virkeligheden ikke er særligt interesseret i et arbejde:

 

Blandt indvandrere i ghettoen er den højeste drøm ikke et arbejde. Den højeste drøm er en førtidspension, siger Naser Khader.

 

http://denkorteavis.dk/2017/naser-khader-til-naive-danskere-i-ghettoen-er-den-hojeste-drom-ikke-et-arbejde-men-en-fortidspension/

 

Realiteten er da også, at arbejdsløsheden er høj blandt mange grupper fra ikke-vestlige muslimske lande.

 

Og det holder hårdt med at få flere i arbejde – på trods af en strøm af dyre projekter og tilskud har været sat i værk i årevis.

 

Det er udtryk for muslimske parallelsamfund

Helle denne situation fortælle os, hvor stærke de muslimske parallelsamfund er blevet i Danmark.

 

Og det bekymrer Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth:

 

”Jeg ser islam som en forbudsreligion, som grundlæggende ikke er forenelig med arbejdslivet i Danmark, medmindre man vælger ikke at følge store dele af religionen. Derfor er det foruroligende at observere de områder i landet, hvor koncentrationen af praktiserende muslimer er høj. I de områder kan det være svært for indbyggerne at tilpasse sig det danske arbejdsliv, fordi religiøse regler og forbud præger folks liv i for høj grad,” siger Marcus Knuth til Kristeligt-Dagblad.

 

Konsekvensen af de stærke parallelsamfund og den adfærd, de fører med sig burde være skrappe krav og sanktioner fra det danske samfund.
Man kan sige nej til job og alligevel hæve kontanthjælp

Men loven er en uigennemskuelig jungle af regler. Og krav og sanktioner er uklare og forvaltes tilsyneladende forskelligt i de forskellige jobcentre.

 

Men på bundlinjen står, at man i dag kan sige nej til job af religiøse årsager og alligevel hæve kontakthjælp. Det fremgår af det Laura Lindahl, beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance, siger.

 

Religion må ikke stå i vejen, hvis man som jobsøgende modtager offentlige ydelser, siger Laura Lindahl til Kristeligt-Dagblad.

 

”Hvis man modtager offentlige ydelser, skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Man kan ikke frasige sig et job, fordi man er troende, og det skal man heller ikke kunne. Hvis man takker nej til et job på et svineslagteri, som man helbredsmæssigt vurderes at kunne bestride, så skal man fratages sin ydelse. Alt andet er urimeligt,” siger Laura Lindahl, der dog også mener, at man som muslim sagtens kan integreres i det danske arbejdsmarked.

 

Det samme har politikere sagt i årevis. Men alligevel bliver det ikke lavet om.

 

Der er som bekendt indvandrere, der i årevis har fået udbetalt kontanthjælp, selv om der var ledige ufaglærte jobs.

 

De ledige jobs er i stedet for blevet besat med arbejdskraft fra de østeuropæiske lande. Tusindvis af jobs som kunne bestrides af de mange ledige indvandrere.

 

Men det helt groteske er, at mange som reelt ikke står il rådighed, samtidig kan hæve kontanthjælp.

 

Hvis man kan få penge udbetalt uden at bestille noget for pengene – hvorfor i alverden skal man så arbejde?

 

Det siger Saedo Hussein med lidt andre ord, når hun skal forklare, hvorfor så mange somaliske kvinder ikke arbejder:

 

“Fordi de kan få kontanthjælp og så er der også mange mænd, der ikke vil have, at deres koner arbejder.” (BT.dk 18.9)

 

Men nogle af dem går i stedet for rundt og drømmer om en førtidspension eller har travlt med at håndhæve islams regler. Alt imens danske skatteyder betaler i dyre domme for deres kontanthjælp.

 

https://denkorteavis.dk/2017/sa-er-der-nye-tal-pa-bordet-ikke-vestlige-indvandrere-og-deres-efterkommere-koster-arligt-danskerne-et-tocifret-milliardbelob-i-offentlig-forsorgelse/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…