De politisk korrekte vil udnævne alle indvandrere til danskere – men mange indvandrere gør ikke engang det mest simple for at være danske

Arkivfoto fra Nørrebro: Steen Raaschou

I Københavns Kommune laver man en sprogtest af børnene i børnehaveklasse.

 

Den seneste test viser, at næsten halvdelen af elever med ikke-vestlig indvandrerbaggrund er ekstremt dårlige til dansk. Nogle af dem kan praktisk talt intet. Det skriver Berlingske.

 

Børnenes sproglige evner bliver vurderet på en skala fra 1-100.

 

25,6 procent, altså en fjerdedel, af de ikke-vestlige børn ligger helt nede i bunden af skalaen. De får 1-5 på skalaen, der går helt op til 100. Ringere kan det stort set ikke blive. 18,6 procent af børnene lander på ekstremt beskedne 6-15 på skalaen.

 

Katastrofe

Dette er en regulær katastrofe. Masser af familier, der er strømmet til landet, har overhovedet ikke sørget for, at deres børn lærer dansk.

 

Imens har de politisk korrekte travlt med at forklare, at alle, der slår sig ned i Danmark, per definition er danske.

 

Men nej, det er de ikke. Man er ikke dansk, bare fordi man bor i et bestemt land. Man er dansk, når man er en del af danskernes fællesskab.

 

En helt elementær forudsætning for dette er, at man kan dansk.

 

Parallelsamfund

Når mange af børnene er så dårlige til det, hænger det ofte sammen med, at forældrene ikke selv har lært dansk.

 

Læs også
Boganmeldelse – Kampen om ’danskhed’

Her taler vi ikke om mennesker, der er på tidsbegrænset ophold, men om mennesker, der permanent ønsker at nyde godt af forholdene i Danmark.

 

I stort omfang lærer de sig ikke dansk, fordi de lever i deres egen verden og ikke har nogen intentioner om at ændre på det. De lever i parallelsamfund.

 

Deres børn bliver også så dårlige til dansk, at de kun har ringe forudsætninger for at gøre sig gældende i det danske samfund. Så mange af dem fortsætter med at leve i parallelsamfund.

 

Dette er ikke kun et spørgsmål om sprog. Det er i allerhøjeste grad også et spørgsmål om at tilegne sig dansk kultur, danske værdier og danske omgangsformer. Sproget er en nødvendig adgangsbillet til, at det kan ske.

 

Afsporing

I politisk korrekte kredse har man startet en debat om ”danskhed” – pumpet op af TV-stationerne og de andre venstreorienterede medier.

 

Denne debat er skingrende falsk.

Læs også
Canadas premierminister Trudeau – et farligt fjols

 

Man finder nogle mennesker med indvandrerbaggrund – meget gerne små søde børn – som fungerer godt i det danske samfund.

 

Så tillægger man nogen det synspunkt, at disse børn slet ikke er danske. Sådan som man for nylig gjorde i en video, der blev banket op på TV.

 

Dette er en fuldkommen afsporing.

 

Stram styring af tilstrømningen

Der er kommet mennesker til Danmark, som har sagt ja til det danske og er blevet en del af vores samfund. Og deres børn er blevet danske.

 

Men der er samtidig kommet et meget stort antal mennesker hertil, som ikke har sagt ja til det danske samfund. Mennesker, som lever i parallelsamfund med en kultur, et kvindesyn, et samfundssyn, som ligger meget langt fra det danske.

 

Læs også
Video fra Sverige: Muslimske piger tvinges til at gå ind bagerst i bussen, drengene skal have de forreste pladser

Vi skal ikke slå dørene op for en massiv tilstrømning af denne karakter. For det vil angribe de store kvaliteter, som det danske samfund har: samhørighed, tillid til hinanden, demokrati, ytringsfrihed, ligestilling, velstand, fredelige forhold m.m.

 

Vi skal ikke have et samfund præget af opsplitning, undertrykkelse og konflikter. Derfor skal vi have en stram styring af tilstrømningen.

 

De politisk korrekte undgår den reelle diskussion

Hvis man er kommet til Danmark og siger ja til det danske, så er man dansker. Længere er den ikke.

 

Problemet er bare, at vi oplever en tilstrømning af mennesker, der ikke siger ja til det danske samfund. Ikke mindst fra den muslimske verden.

 

De politisk korrektes debat om danskhed foregøgler, at alle, der bor i Danmark, er danskere. De vil ikke diskutere de enorme problemer ved en ukontrolleret tilstrømning.

 

De vil for eksempel ikke diskutere, at mange af migranterne ikke engang vil Danmark så meget, at de sørger for, at deres børn lærer ordentligt dansk.

Læs også
De politisk korrekte begynder at bruge racistiske begreber i debatten om udlændingepolitik – det har sin specielle forklaring
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…