KOMMENTAR: Sultkatastrofen i afrikanske lande skyldes først og fremmest overbefolkning. Jo flere mennesker jo mindre mad er der til hver, hvilket skaber konflikter og krige om land og vand. De mange flere mennesker kræver mere land på bekostning af de vilde dyr, som udryddes.
Hvis man fortsat giver bistandshjælp uden at forlange børnebegrænsning vil det afrikanske kontinent øge sin befolkning med ca. 25 mio. flere mennesker hvert år – og sandsynligvis vil mange af disse mennesker søge mod Europa. Vi kan næsten lige så godt sende dem en enkeltbillet til EU med den politik, vi fører i dag. Vi undergraver vor egen økonomi, kultur og velfærd.
Vor bistandshjælp er som at hælde vand i et bundløst kar
Vi skælder ud på USA´s præsident Trump, der stopper hjælpen til familieplanlægning i fattige lande, men efter 40 år med penge og oplysning har det ikke hjulpet, da man ikke har inkluderet familieplanlægning. Udviklingsminister Ulla Tørnæs vil – i protest mod Donald Trump – sætte ind med familieplanlægning, men de afrikanske lande bør selv kæmpe sig ud af deres elendighed?
Afrika er et stort kontinent med enorme naturrigdomme, og man kan ikke fortsat give tidligere koloniherrer skylden for egne problemer. De afrikanske lande er i dag herrer i eget hus, og en del af deres ledere er uddannet på vestlige universiteter og burde føre en politik, der sørger for god regeringsledelse i stedet for at skyde skylden for landets elendighed på andre.
Vi har i årevis behandlet afrikanerne som børn, der skal tages ved hånden og hjælpes. De kan faktisk godt selv. De fleste voksne afrikanere er klar over, at hvis man får 11 børn, skal maden fordeles i mindre portioner. Sultkatastrofen bunder i overbefolkning, som ikke bare betyder mangel på mad og vand men også øger forureningen af luft, vand og jord.
Da jeg i 1997 besøgte Zimbabwe hørte jeg om en bomuldsfabrik, der lukkede, fordi den ikke kunne konkurrere med billigt tøj sendt fra Tvinds UFF indsamling i Danmark. Fabrikken måtte lukke og grimme syntetiske spinlon kjoler, som var ubehagelige at gå med i varmen, afløste smukke afrikanske bomuldsstoffer. I dag sendes aflagt genbrugstøj til salg i fattige lande, hvilket ødelægger hjemmeproduktion og øger arbejdsløsheden. Den danske godhed er ødelæggende!
Kina ville ikke være, hvor det er i dag, hvis man ikke havde indført etbarnspolitikken i 1979. Det blev indført pga. overbefolkning og en ellers forestående sultkatastrofe, og se hvor Kina er i dag. Nu lemper man og giver i visse tilfælde tilladelse til flere børn, men holdningen er den samme. Det er ufornuftigt og ødelæggende for et land, når ressourceforbruget ikke længere gør det bæredygtigt.
Den bedste rollemodel er stadig Singapore, hvor man på få år skabte et af verdens rigeste samfund ved familieplanlægning, ligestilling, uddannelse m.m. Singapore lå i et sumpområde, så man gjorde en kæmpeindsats for at få bugt med malariamyggen. Der var bl.a. kontrol med familiers potteplanter, for hvis der stod gammelt vand i potterne, var de udklækningssteder for myg.
Vi bliver ca. 80 mio. flere mennesker i verden hvert år, og der er ca. 80 mio. mennesker, der i dag sulter eller ligefrem dør af sult. Er det ikke bedre, at børn ikke bliver født, end at de skal dø af sult?
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk
